Aramayı sıfırla
Sommerferie 2019 Deep South
  • Dennis Jensen
  • Susanne Strange Jensen

Sommerferie 2019 Deep South

Roadtrip - Fort Lauderdale, Naples, New Orleans, Memphis, Nashville og New York Okumaya devam et
Takip EtGenel BakışGenel BakışTakvimTakvimPaylaşPaylaşYapılacaklar listesi
En yenisi başta
  • Gezinin başlangıcı
    21 Haziran 2019
    Sommerferie 2019 Deep South

    Lørdag d. 22.6.

    22 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 29 °C

    Endelig kom dagen!

    Hele turen gik egentlig meget fint, selvom vi ikke lavede andet end stå i kø og sidde i fly. Jeg tror faktisk at dagen bød på flere køer end en gennemsnitlig Tivolitur. Men det gjorde nu ikke så meget, for vi brugte bare tiden til at lære hinanden bedre at kende 🤣

    På flyveturen fra NY til Fort Lauderdale fløj vi ovenpå et solidt tordenvejr. Det var flot, og en smule uhyggeligt. Ved ankomst til hotellet havde vi (næsten) været vågne 24 timer. Det var vel blevet til én times søvn fordelt på 3-4 forsøg. Vores krop og psyke råbte vredt af hinanden.

    Men nu kom vi da i gang 🙂

    Temperaturen? Det var sauna-agtigt og 29 grader kl. 23.00 da vi landede. Chefen tog det forbavsende roligt!    Okumaya devam et

  • Sommerferie 2019 Deep South

    Søndag d. 23.6.

    23 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 32 °C

    Vi skulle have sovet tungt og indhentet det fortabte, men det skete overhovedet ikke. Den tidligere lejer af værelset, havde bland andet været så flink, at stille vækkeuret til kl. 6.00, og så var det slut med søvn. 4,5 urolige timer fik vi dog.

    Efter morgenmaden tog vi til Gold Coast i Fort Lauderdale, og stranden var endnu ikke fyldt af mennesker. Hold nu kæft, hvor var det fedt!!

    I vandet svømmede en rokke (ca 80 cm) lige ved siden af os, og på vores gåtur så vi en grøn øgle (mindst 1 mere) luske ind i en busk. Det var sgu mere natur, end vi plejer at opleve.

    Vejret var brutalt 35 grader og en luftfugtighed som var tung. Årets hidtil varmeste dag i Florida. Selv de indfødte klynkede, men chefen var cool.

    De har aircon alle steder, og det virker som om de kører på max. Kontrasten mellem ude og inde er stor. Vores aircon larmer vildsomt, men 28 grader om natten giver os ikke noget valg.

    Vi shoppede i Sawgrass Mills Outlet, men jeg må indrømme, at vi ikke rigtig shoppe-genet længere. Måske er det for vi ikke rigtig mangler noget.

    Til eftermiddag fik vi en tiltræng lur!, og derefter en tur i hotellet pool, som var i stykker. Vandet var karbads-agtig varmt. Ingen nedkøling der.

    Til aften - beers n’ burgers 🇺🇸    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Mandag d. 24.6.

    24 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 32 °C

    Sikke en dag.

    Travl trafik ud af Fort Lauderdale, men da travlheden lettede, cuisede vi bare derudaf i vores “truck” med country i højtalerne og palmer i vejsiden. What’s not to like?

    Da vi kom til Shark Valley i Everglades skulle vi cykle en rute på 24 km rundt i sumpene. Temperatuen var over 30 grader, og vi skulle cykle en rute helt uden skygge! Det var lidt tosset, men vi fik både set store og små alligators, skildpader, ørne og oversized græshopper. Fed og frygtelig varm oplevelse, men mega sejt (og lidt farligt) at se alligators i det fri, kun få meter fra os.

    Efter frokost på en indiansk restaurant, kørte vi mod Naples på vestkysten.

    På vejen tog vi en tour med airboat i mangrove-labyrinten. Det var sgu sjov, selvom vi ikke så alligators. Vores kaptain Keith fortalte at vi ikke ville se nogle. “They just dont like the heat”, sagde han med den ondeste amerikanske accent. Chefen kæmpede sig igennem endnu en seance i 35 grader.

    Køreturen fra Shark Valley til Naples bød på 4 roadkills i vejsiden. I DK er det mest katte og rådyr. I everglades er det alligators! Det er altså vanvittigt at se døde alligators i vejsiden.

    I Naples var vi kommet til de riges by. Det var stort set kun perfekte palæer og palmer. Åh ja, og så selvfølgelig en hvid sandstrand ved den mexicanske golf. Vi var selvfølgelig forbi, og tog en tur i vandet. Chefen var mega skuffet. Ikke over omgivelserne, men vandet var vel 30 grader varmt. Aldrig har jeg badet i så varmt havvand.

    På turen ud på Naples Pier så vi pelicaner dykke efter fisk.

    Poolen på hotellet (som i øvrigt var alt for flot til os) blev prøvet, inden vi tog ud og spiste på crapcake på fiskerestaurant.

    Gad vide hvad vi har gjort, for at fortjene det her? Det var absolut verdens bedste mandag. ALT var godt, men vejret var måske endda lidt for godt.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Tirsdag d. 25.6.

    25 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 32 °C

    Vi forlod de rige i Naples, og kørte nordpå mod Tampa. Vi valgte motorvejen fra, og tog i stedet landevejen. Det tog længere tid, men vi fik os et par sjove oplevelser undervejs.

    Midt på eftermiddagen landede vi på Anna Maria Island. Den ligger meget godt (prøv selv at google). Der var ikke så meget at se, men strandene var dejlige og vandet var en anelse køligere end ved Naples. Flere små områder på stranden var indhegnet fordi havskildpadderne havde lagt æg i sandet.

    Vores værelse var rigtig hyggeligt, og vi havde området for os selv. Vejret var endnu engang 35 grader, og vi var glade for bilens aircon.

    Aftensmaden fik vi på en fiskerestaurant som lå på strandens krid-hvide sand. Jeg fik smagt Jambalaya (wow, det er kraftigt i smagen) og cornbread (det er jo kage) - jeg er fan. Det eneste minus er, at vi faktisk savner Rasmus og Albert lidt allerede.

    På vej hjem gik vi i mørket i strandkanten, og så natfiskerne sætter deres fiskestænger op.

    Da vi nåede motellet tog vi en godnatdukkert i poolen.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Onsdag d. 26.6.

    26 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 35 °C

    Vi sov fantastisk og vågnede op til en skøn morgen på den lille tropeagtige ø.

    Næste stop Crystal River mod nord.

    På vejen gennem den tætte trafik omkring Tampa, måtte jeg (med chefens godkendelse. naturligvis) kører til Tampa Bay Buccaneers hjemmebane. Vi kunne desværre ikke komme på stafionrundvisning, da vores timing var uheldig. Pokkers! Men jeg fik da set det udefra. På dette stadion vandt Steelers Super Bowl over Cardinals i 2009. Legendarisk kamp.

    Vi nåede Crystal River ved middagstid, det var en sjov oplevelse. Det var gammelt, men total autentisk. Vores lejlighed lå på kanten af floden, og der var en stemning som i serien “Ozark”.

    Bedst som alt åndede fred og og ro (og nye fede oplevelser) snublede chefen ned af de sidste to trin på trappen, og faldt uheldigt og ret uatletisk på asfalten. For helvede da.... hun ømmede sig og måtte holde hovedet mellem benene for ikke at besvime (det er helt normalt for chefen). Efter en lille time i aircon på værelset, måtte vi køre på sygehuset. Hun blev røngtenfotograferet, og for at gøre en forholdsvis lang ventetid kort, var dommen en brækket knogle i albuen. Hun blev udstyret med en midlertidig anordning, med en besked om at søge en ortopæd indenfor et par dage til at lægge gips på.

    Chefen havde meget ondt, og den lykkelige ferie blev lige sat på pause på ubestemt tid.

    For helvede da osse..... jeg skulle aldrig have skrevet hvor godt det hele gik!    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Torsdag d. 27.6

    27 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 32 °C

    Dagen blev en ufrivillig rolig dag.

    Gårsdagens dialog med ortopæd-fabrikken som skulle lægge gips på chefen, gik lidt “gebrokken”, så vi besluttede os at køre til fabrikken og tale med dem face to face. Det gik meget bedre, men det gavnede ikke udfaldet. Chefen kunne først få tid tirsdag (om 5 dage), men det kan simpelthen ikke lade sig gøre med vores tidsplan - så når vi sgu ikke flyet i Nashville om 14 dage.

    Vi havde dog kontakt med forsikringsselskabet 3-4 gange, og telefonisk lægekontakt 2 gange. Rigtig fin service, faktisk.

    Efter ortopæd-klinikken kørte vi tilbage til sygehuset og fik røngtenbillederne på cd. De ville ikke printe dem ud (noget med følsomme data-agtigt). Vi foreslog selv et bibliotek, og det synes de var en fin idé. På biblioteket sagde de, den er ikke noget problem... men det var det åbenbart, så vi måtte tage et billede af skærmen med vores mobil. Disse billeder blev så sendt til en læge i DK (lidt molbo-agtigt). Han kunne umiddelbart konstatere at DK var enige i diagnosen, og ville i første omgang tillade at den midlertidige forbinding/skinne blev siddende. Det kan ændre sig senere, men så må vi forsøge at få lagt gips på i en anden by.

    Undervejs på vores tur rundt i medicinal-landskabet fik vi oplevet forskellige nieghborhoods, og det var vildt sjov oplevelse. Det er jo ligesom på film..... Den sætning siger vi faktisk tit :)

    Humøret er på vej i den rigtige retning, og chefen havde ikke så mange smerter. Hun skal dog have hjælp med, bildøren, opsætning af hår, vask, klargøring af toiletpapir, påklædning og alt muligt andet.

    Da vi var i et supermarked kiggede en dame på os og sagde: I know you two! Jeg nåede at tænke, åh nej..... genkendt igen!, inden hun sagde: you are the couple from the hospital.

    Vi smilede og listede stille af. Heldigvis ikke en som kendte mig rigtigt.

    Ellers har vi lært, at dounuts smager utroligt godt, og er desværre alt for billige.

    Alt i alt er nogenlunde i god behold i Crystal River. Florida er for fed. Over and out.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Fredag d. 28.6

    28 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 28 °C

    Jeg havde sovet lidt uroligt ved tanken om at jeg skulle snorkle med Manatees (søkøer), så da vækkeuret ringede kl 6.00 var jeg langt fra udhvilet. Turen på Crystal River gjorde mig hurtig vågen, og kaptajnen sagde: bare rolig, der er ingen alligators i floden......... hajerne har ædt dem!

    Det var mægtig sjov at snorkle, og udover en sød manatee, fik jeg en tur ud over hovedekildens udspring. Fedt :)

    På vej ind, så vi ørne og springfisk.

    Vi efterlod hotellet som “Elvis The King Presley” himself havde boet på. Turen gik nordpå, og det var som om at vi kom længere og længere ud på landet. Lange lige highways og små slidte byer, prægede oplevelserne det meste af turen. Vi fik også ugens første regndråber.

    Endestationen var Apalachicola (helt umuligt at udtale for chefen) hvor vi fandt et motel. Amerikanerne er temmelig gammeldags i deres indretning, og det er sjovt og på sin vis chamerende at opleve.

    Endnu en læge ringede til chefen og fortalte, at det var OK at nøjes med den skinne hun havde på. Om to uger kan hun endda tage den af (hvis jeg tør!). Slyngen skal dog beholdes på i længere tid. Gode nyheder.

    Vi var begge glade for at det ikke var mig som brækkede armen. Det havde været noget værre klynkeri, og jeg var garanteret blevet både hysterisk og ynkelig. Heldigvis for os begge blev det chefen ;-)

    Apalachicola havde faktisk en bymidte, som mindede om en westernby. Vildt sjov.

    Vi spiste seafood, (for jeg elsker nemlig fisk) på en mega fed restaurant med college football vimpler, nummerplader og kølergrille på væggene. Jeg ved godt det lyder fuldstændig åndsvagt, med det virkede helt perfekt når man var der :)    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Lørdag d. 29.6.

    29 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 26 °C

    Apalachicola efterlod vi kl. 9.00, og snuden blev rettet mod vest på Florida panhandle. Undervejs var vi på små uforstyrrede palmeøer, som virkede som om de var blev glemt. Den ene var delvist State Park, og skulle betale for at komme ind.

    Vi gik en tur på de flotte stranden, og nød at det var blæsende og overskuet (stadig 28 grader, så vi frøs ikke). Området var præget af fred og store huse på pæle

    Derfra begyndte det hele at vende. De næste 50 km så alting skrækkeligt ud. Ødelagte huse, lukkede butikker og bunker af rod. Efter et stykke tid gik de op for os at en orkan, havde været på spil. En hel stribe af byer, var nærmest blevet jævnet med jorden, og træer i tusindvis var knækket. Orkanen Michael havde raset i oktober 2018. Det var et deprimerende syn, og det har virkelig gjort ondt på indbyggerne på denne strækning. Av for den....

    På linket er et lille indslag om tiden et halvt år efter.

    https://miami.cbslocal.com/video/4097422-slamme…

    Frokosten blev taget i en “westernby”. Det er vildt sjov at de har anlagt deres byer på denne måde.

    Fra det ene øjeblik til det andet, forsvandt orkanens spor og en bade-helvede-by dukkede op. Vi anede overhovedet ikke, at det var sådan et sted vi havde planlagt at overnatte. Hvide sandstrande og hoteller så langt øjet rækkede - i begge retninger. Åh nej for pokker.... til gengæld var værelse det mindste, dyreste og med dårligste udsigt indtil videre. Stedet kaldes også “Redneck Rivieria”.

    Jeg fik lov til at bade, imens chefen holdte vagt på stranden. Det var helt omvendt og synd for chefen. Vandet var virkelig dejligt, men det turde jeg ikke fortælle hende.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Søndag d. 30.6.

    30 Haziran 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌧 30 °C

    Det var ikke vemodigt at forlade Panama City Beach. Det bliver nok ikke et gensyn foreløbigt. Det var vist lidt for Ibiza-agtigt til os.

    Ikke langt væk lå Seaside, som er en helt anden historie. Seaside er amerikansk byplanlægning af værste/bedste skuffe. Byen har lagt rigtig mange lokationer til “plastikuniverset” The Truman Show. Alle huse og gader er “perfekte”, og der er ikke overladt noget til tilfældigheder. Meget amerikansk! Ikke desto mindre var det en vild sjov oplevelse, og det synes alle de andre turister garanteret også. Chefen var klar på at booke en overnatning med det samme. Vi så selvfølgelig The Truman House. “Goodmorning, In case I don't see ya, good afternoon, good evening and goodnight” :)

    Næste by på listen var Greyton Beach, som var lidt af en modsætning. Der var mere surfer-dude-stemning over den. Dejlig strand - endnu engang.

    Vi kørte mod Destin, og besluttede os for at besøge et outletcenter. Det var sandsynligvis indenfor i kulden - not! Men det gjorde nu ikke så meget, for jeg fandt for en gang skyld nogle gode tilbud.

    Dagens overnatning blev en lidt utraditionel én af slagsen. En husbåd i Fort Walton Beach udenfor Destin. Hold nu kæft...... det var grimt, varmt, gyngende og ret peberet.

    Man kan spørge sig selv hvorfor vi altid skal rode os ud i sådan nogle skøre ting.

    Chefen lider af søsyge, og bakser rundt med en øm brækket arm. Men hun skulle alligevel vælge en husbåd i havnen..... altså.....    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Mandag d. 1.7.

    1 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌩️ 30 °C

    Bye bye Fort Walton og husbåd. Vi red afsted omkring 8.00. Natten gik over al forventning. God søvn fra 21.30 til 5.45 til trods bølger og andre maritime små-udfordringer.

    Første stop var Pensacola Beach, og hvad der var den sidste hvide sandstrand og azurblåt vand i denne omgang. Vi gik på fishing pier, hvor de.... fiskede! Jeg er jo mega fiskeinteresseret, og var voldsomt imponeret over, at se definerne springe, og en moth.. f...ing haj! Hvor sejt var det lige?

    I Pensacola City så vi det gamle historiske kvarter med boliger fra 1800 tallet. Der i blandt var flere værthuse, som præcist lignede det man har set i westernfilm. Fantastisk. Temperaturen var omkring 70 grader, og jeg var lige ved at gå kold.... eller varm.

    Vi ramte storbyen New Orleans centrum omkring 17.00, og det var sgu en lidt anden oplevelse.

    Mor og far gik i byen i New Orleans. Drengene ville have været stolte... NOT. Jomfru Ane Gade, gå hjem og læg dig. Bourbon Street i New Orleans er for vild. Det var det afsindigt morsomt, men gik naturligvis tidligt hjem. Ingen grund til at overdrive :)

    Det er som om, at alt vi har set af USA (på films og TV) er sandt. Det er simpelthen så sjov at se :)

    Ellers kan det lige siges, at vi ankom til et fint og billigt hotel, hvor chefen endelig kunne få et tiltrængt karbad. Jeg udførte (under stærk protest) en barbering af hendes armhule! Hvor meget skal man egentlig finde sig i?    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Tirsdag d. 2.7.

    2 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌧 27 °C

    Vi sov en time længere, for lige at fordøje Bourbon Street aftenen før ;)

    Da vi blev klar, gik vi til det franske kvarter. Her fik vi os én på opleveren. Det var et rigtig charmerende område, med meget karakteristiske gamle franske huse, markeder og jazzmusik.

    New Orleans er virkelig en by med mange facetter. Upside er, musik på gaderne, humør, farverige fede butikker med alt muligt sjovt, meget løssluppen stemning, stoltheden af historien, Bourbon Street og selvforståelsen af at være anderledes “end de andre”.

    Downside er mange hjemløse, tiggere, utryghed når man kommer lidt væk fra turistområderne, flest mord pr. indbygger.

    Jeg er virkelig fan, men med forbehold......

    Om formiddagen gik vi 12 km, og så blev chefen træt i slyngen og ryggen. Hun hvilede på hotelværelset, imens jeg spadserede til Superdome (indendørs NFL-arena), i håb om at få en tour. Desværre var det ikke muligt pga musikfestival. Til gengæld blev jeg angrebet at en vred regnbyge. Jeg var lige ved at skrive Katrina-agtig, men den slags joker man vist ikke med på disse kanter!

    Vi forsøgte at besøge kirkegården hvor voodoo præstinden Marie Laveau ligger begravet. Den slags går de enormt meget op i på disse kanter. Voodoo, død, alkohol og Jazz :)

    Deres kirkegårde er meget andeledes, fordi de ikke kan begrave deres døde i den fugtige jord. Derfor er det slidte “tombs” som står ovenpå jorden. “Desværre” var kirkegården lukket. Den var virkelig.... virkelig uhyggelig, og jeg skulle ikke nyde noget af deres arrangerede natlige spøgelsesudflugter. Shit....

    Aftensmaden blev på Hard Rock Café, da vores søgen efter mexikansk gik i kludder.

    Et sidste tirsdagsindtryk. Hold nu kæft hvor bliver der røget meget hash i New Orleans. Amsterdam har svært ved at følge med.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Onsdag d. 3.7.

    3 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 33 °C

    Ved middagstid skulle vi på swamp tour, så vi gik på morgemadsrestaurant for at få et solidt morgemåltid. Og det fik vi! Det var måske det mest fedtede morgenmåltid jeg nogensinde har fået. Smeltet cheddar, smør, jalapeno og æg i stride strømme. Stemningen var helt perfekt, og som taget ud af en film. Den sorte waitress kaldte os både honey og darling :)

    Næste stop var Dr. Wagners Honey Island Swamp Tours. Det var en alletiders tur. Vi så masser af alligators, som svømmede helt hen til båden. Vi blev advaret om at holde ben og arme indenbords, fordi at alligatorene kunne finde på at springe op af båden. Min plads var helt op af bådens kant, og jeg kunne ikke trække mig væk. Det var derfor lidt for spændende, når bæsterne svømmede direkte mod os.

    Vi nåede også at se vaskebjørne, vildsvin, eksotiske fugle, en grib og en slange. Endnu en kæmpe oplevelse. Vi er snart overstimulerede!

    Sidst på eftermiddagen gik vi en tur ned af Magazin Street, for at opleve de flotte gamle huse. Varmen var dog for voldsom, og vi havnede i Tea Witch Café, for at få en kold forfriskning. Pudsigt sted.

    Selv de indfødte lider under fugtigheden. Vores alligator-guide fortalte at vejarbejdere arbejder om natten eller tidlig om morgenen, for at undgå varmen midt på dagen - selvom de er indfødte. Chefen klarer det faktisk utrolig flot.

    Vi gik til til Bourbon Street en sidste gang, og hørte noget trut- og jazmusik på gaden. Bourbon Street er USAs partygade nummer 1. I Resten af USA må man ikke drikke alkohol på gaden (open container law). Den gælder - af en eller anden årsag - ikke i New Orleans, så det stikker helt af. Allerede fra middagstid. Stemningen er helt utrolig, men senere på aftenen blev det lidt utrygt for et par blege skandinaver. Så vi fik selvføgelig hjem inden 21.30.

    Der er rigtig mange black people i New Orleans, altså næsten alle sammen. Det fleste af dem er så cool, at de får os andre til at ligne nogle kejtede blege starutter, som er fuldstændig blottet for rytme, balance og swag. Vi skal faktisk være glade for at vi kan holde os oprejst    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Torsdag d. 4.7.

    4 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 35 °C

    Denne dag blev kontrastens dag. Vi kørte fra New Orleans, og tempoet blev sat helt ned. Amerikanerne holdte independence day, og vi holdte plantation day!

    Første stop var Oak Alley Plantation, som var en sukkerplantage og brugte masser af slaver. Vi fik en rundvisning i huset, og de omkringliggende slaveboliger. Højdepunktet på turen var at opleve Oak Alley, som fører op til huset. 28 egetræer på 250 år stod store og mægtige og lavede en overdækket allé.

    Så kørte vi nord for Lousianas hovedstad Baton Rouge, til endnu en plantage - Greenwood Plantation - hvor vi skulle overnatte på deres bed and breakfast. Det var virkelig idyllisk, og med samme slags egetræger (live oak trees), stod i parken iklædt spanish moss. Det eneste som afbrød idyllen, var den amerikanske nationalmelodi, som brølede skrattende ud fra højtalerne på toppen af huset hver dag kl. 18.00. Det var sgu tosset :) Ellers var der fuldstændig stille. Og meget varmt.... og fugtigt.

    Begge plantager har været lokations for film, og Greenwood Plantation spillede en rolle i serien Nord og Syd.

    En lille note. På hotellet i NO betalte vi 265 kr i døgnet, for at de skulle holde øje med vores bil. Da vi fik vores bil lå der indpakning fra børnelegetøj på bagsædet, og en karnevalsmaske. Bilen havde stensikkert været ud at køre. Ikke så tjekket Hotel Royal Crescent.....    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Fredag d. 5.7.

    5 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 32 °C

    Efter morgenmad med sød betjening, skulle vi se deres Mansion. Vi fik en guidet på på 90 minutter, og de første 60 minutter var virkelig interessante. Det var fortællinger og borgerkrigen og dengang “cotton was king”, og området var verdens største bomuldproduktion.

    Det viste sig at der var optaget flere film på Greenwood Plantation. Udover Nord og Syd var det blandt andet Bonnie and Clide, en Bruce Willis film og en del andre jeg ikke kender.

    Plantagen var en skøn oplevelse, og ejerne var søde og interesseret i vores tur (og arm).

    Næste stop blev Natchez ved Mississippifloden. Vi havde dog ikke rigtig gjort vores forarbejde grundigt, og vidste derfor ikke hvad vi skulle gå efter. Hurtigt videre igen. Eneste lyspunkt vat seks små piger som solgte lemonade ved en hjemmelavet stand på gaden, præcis som på film. Vi købte selvfølgelig to glas.

    Vi fik den gode odé, at spise fried chicken på “Popeys Louisiana Kicthen”. Det smagte egetlig fint, men var absurd fedtet. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. På stedet sad stort set kun meget overvægtige sorte mennesker. Det kan man godt tænke lidt over.

    Goodbye Louisiana og hello Mississippi. Vi fandt en meget billig overnatning i Vicksburg. Priserne for vores værelser er ca. 1.000 kr i gennemsnit. I Vicksburg kostede det 330 kr. Det er godt nok også anderledes end plantagen ;)

    Dagen bød i det hele taget på en tur, bag USAs glimmerfacade. Slidte små byer, med forladte boliger (Lolland på den gangsteragtige måde).

    Temperaturen var igen uden nåde. 34 grader - som føles som 44 pga fugtigheden. Chefen - og især hendes arm - er i knæ pga varme. Det er ikke let at arbejde med.

    Vi spiste en pizza og drak en øl på en hyggelig bar i centrum.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Lørdag d. 6.7.

    6 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 30 °C

    On the road again. Fire timers kørsel på Blues Highway 61, til Memphis Tennessee. Hele vejen var trafikken ganske rolig. Til tider kunne jeg hverken se biler foran eller bagved. Lige noget for mig, just cruising.

    Vi fandt let vores hotel i Memphis downtown, men de kvarterer vi kørte gennem, var mildest talt skumle. Godt vi valgte det dyre hotel i centrum.

    I det hele taget var turen igennem Mississippi lidt trist. When cotton was king, var det den rigeste stat. Idag er det den fattigste, og det er virkelig en sørgelig omgang at være vidne til. Forladte huse og misligholdte områder i massevis. De steder vi stoppede og handlede i supermarkeder, var det stort set kun meget overvægtige sorte. Godt vi ikke fik motorstop midt ude i Mississippi.

    Hotellet i Memphis var langt over vores standart. Der røg drengenes julegaver ;)

    Vi nød det, men bevægede os alligevel udenfor og gik til Mississippifloden. Chefen var ikke begejstret for varmen, så vi søgte aircon i en stor pyramide. Det var en gigantisk outdoorbutik, som solgte alt fra tøj, henover våben til både. Indenfor var der en sø med meget store fisk, og resten af pyramiden vi indrettet som skov. De er skøre de amerikanere.

    Beale Street skulle vi selvfølgelig besøge. Det musik- og underholdningsgaden, og live bluesmusikken lyder fra barerne. Stemning var en lille smule snusket.

    Mexicansk til aften. Det var både billigt og sundt, win win.

    Vi gik en dejlig aftentur ved floden, og så 2. halvleg af soccermatchen Memphis - Hartford på baseballstadion på ved hjem.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Søndag d. 7.7.

    7 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌩️ 31 °C

    Søndagen blev en slags hviledag. Ingen vilde udflugter, udskejelser eller udskænkninger.... overhovedet.

    Vi shoppede lidt til formiddag, og kørte en tur over broen til Arkansas, bare for at kunne sige at vi også havde været i den stat.

    Eftermiddagen blev brugt til den mere seriøse side af Memphis. National Civil Rights Museum, lå på Lorraine Hotel hvor Martin Luther King blev skudt i 1968. Museet var en lang gennemgang af den sorte befolknings kampe fra slaveriets tid. Både hotellet hvor MLK blev skudt, og bygningen over gaden hvor gerningsmanden skød, var lavet om til museer. Det var lidt tankevækkende at være på sådan et historisk sted.

    På vej til Lorraine Hotel, passerede vi en lille MLK reflection park, og da jeg gik og læste citater, kom en sort slidt middelaldrende herre cyklende. På helt karakterisktisk jargon, takkede han os oprigtigt for at komme forbi parken, og gav mig knukles med den kulsorte hånd og store guldring. “Der er så mange der kommer til Memphis uden at gå hertil. Tak for at I gjorde”

    Vi spiste pizza og gik hurtigt hjem. Det var det eneste rigtige sagde chefen. Hun er altså en mærkelig starut. Hun kan nærmest ikke være udenfor, uden at gå i sort over varmen. Hun får soleksem og knopper alle vegne. Hun siger at det sandsynligvis er pga af mig. Det synes jeg er skrappe sager, når jeg har sat hendes hår, givet hende bh på, sat hendes hår op og hjulpet hende i bad 11 dage. Søndag skulle hun prøve et par sko, så jeg lå med min skrøbelige ryg, og kravlede rundt på gulvet, for at give hende en prøvesok og sko på.

    Hun er heldigvis ret sød, det meste af tiden ;)

    Jeg har konstateret, at jeg bliver tungere og tungere, og min tegnebord bliver lettere og lettere.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Mandag d. 8.7.

    8 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌫 33 °C

    Bye bye dejlige hotelværelse i Memphis. Det var en fornøjelse.

    Vi kørte til Graceland, og var igennem hele Elvis-maskineriet. Jeg troede egentlig at det var ligegyldigt, men det var virkelig fedt at være på tour i Graceland. Rundvisningen sluttede med familiens gravsted. De kan noget med at spille på følelserne - de dér amerikanere. Vi så også hans private fly Lisa Marie. Han sparede ikke på noget den gode mand. Guld på det ene og andet.

    På området kunne man købe utrolige mængder af Elvis merchandice, men jeg modstod fristelsen. Jeg er havnet i en slags t-shirt karantæne, så no Elvis t-shirt for me.

    Den sidste lange køretur mod Nashville gik uden de store problemer. Da vi forlod Graceland satte jeg et af mine favoritnumre på, igen igen igen..... Marc Cohens “Walking in Memphis”, og den er (om muligt) blevet endnu bedre, efter vi nu kender til de ting han synger om. Du skulle prøve at lytte.

    Da vi kom til vores store fede lejlighed i downtown Nashville (med tiltrængt vaskemasine), skyndte vi os til Broadway, hvor vi smagte på byens øl og lyttede til livemusik, som spillede fra hver bar vi passerede. Hold nu kæft, hvor er det hyggeligt.

    Nashville en kæmpe kontrast til Memphis, og vi kunne mærke det øjeblikkeligt. Gaderne var rene, stemning er tryg, og der var nærmest kun hvide. Jeg ved godt det lyder uheldigt, men det er sådan vi oplever det. .

    Vi skulle selvfølgelig forbi Bridgestone Arena på Broadway, hvor mine elskede Penguins vandt Stanley Cup for to år siden. Et lidt helligt sted. På toppen af en bar, havde vi udsigt over Tennessee Titans hjemmebane. Cool :)    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Tirsdag d. 9.7.

    9 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌫 34 °C

    Vores dag startede med tøjvask, det betød at vi undgik en underbuksekrise - pyha. Vi gik derefter til ishockeyarenaen, i håb om en rundvisning påndet hellige sted. Desværre blev vi (jeg) fælt skuffede. We dont do that anymore.... safety reason... øv altså.

    Vi slentrede ned af Broadway kl 11.00, og barene havde allerede sat deres bands igang. Næste stop var broen over Cumperlandfloden, og pudsigt nok lå Titans stadion på den anden sidde ;) Chefen gik nærmest kold (eller varm), og var virkelig tæt på at blive skubbet i floden! Hun placerede heldigvis sig selv i skygge under et træ, og jeg gik lidt videre.

    Country Music Museum og Hall of Fame, var næste stop. Det var da meget hyggeligt, og dejligt afkølet, men jeg må nok indrømme at vores viden om country, viste sig at være utilstrækkelig. Vi kendte jo nærmest ingen af kunstnerne. Vi gik da chefen begyndte af fryse. Du læste rigtigt.

    De sidste timer af eftermiddagen gik med fjollede hverdags-skænderier i lejligheden. Jeg gik derfor i “helle” på den solbeskindede terrasse. For dér kommer chefen overhovedet IKKE ud! Vi bliver heldigvis hurtigt gode igen, men ugevis på to-mands-hånd med en handicappet, varme-angst, humørsvingende hustru kræver altså lidt pause. Alle arbejdere skal jo have pause ;-)

    Bare rolig, det var selvfølgelig en joke ☺️

    Chefen blev nogenlunde sig selv, og vi gik (naturligvis) til Broadway for at høre musik på barene. I bliver sparet for kedsommelige billeder af alle de bands vi hørte. Men dejligt var det!

    Jeg tror sgu at jeg flytter til Nashville.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Onsdag d. 10.7.

    10 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 28 °C

    Chefen vågnede op og var meget ivrig efter af få skinnen af, og få sat armen fri. Det gik sådan set fint nok, selvom hun lige måtte side på sengen og sunde sig - en times tid. Et par mærker på armen, men ingen smerter. Om den kan bevæge sig, finder hun nok først ud af om et par dage.

    Dagen gik med ingenting. Vi skiftede hotel for en nat, da vores koncert i Grand Ole Opry lå meget uheldigt i forhold til vores lejlighed.

    Koncerten var en spøjs oplevelse. Otte forskelle sangere/grupper, spille tre sange hver. De første fire var total røvballe-country og de sidste fire var helt ok. Showet bliver sendt i radioen, præcis som det har gjort siden 1925.

    Chefen opførte sig ubeklageligt, det hænger nok sammen med at vi fuldstændig undgik solen.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Torsdag d. 11.7.

    11 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 34 °C

    Morgenmaden fik vi i en af lejlighederne, som var lavet om til spisestue. I rummet kørte et tv på en kristen kanal som tilbedte herren - meget alvorligt. Ind trådte karikature af lavere middelklasseamerika ind. Én efter én. You couldnt make it up... :)

    Vi skulle tilbage til de lejligheder vi havde forleden, men inden vi kunne komme ind, dimsede vi lidt rundt. Vi kørte til kvarteret Brentwood, hvor de rige (og flere countrystjerne) bor. Vi sneg os i et af complexerne, og kigge på de store huse. Hold nu kæft altså. Det var nogle kæmpe huse.

    Den sidste halvdel af eftermiddagen, flygtede vi fra solen og varmen, og blev i lejlighedens aircon. Her kunne chefen begynde optræning af armen. Det var hun ikke pjattet med. Smerte er ikke rigtig noget for hende.

    Til aften gik vi naturligvis en tur til Broadway. Jow, du gættede rigtig: en enkelt lille øl, lidt mad og livemusik. Chefen siger at jeg er stadig kun er i country-level 3/10, og vil selvfølgelig gerne meget længere op.

    Vi var i det hele taget nok lidt heldige med planlægningen af vores tur. New Orleans står under vand, og det bliver vist kun værre. Tænk hvis vi havde siddet spærret inde i en oversvømmet by - med en brækket arm.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Fredag d. 12.7.

    12 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 33 °C

    Ikke meget at berette om denne fredag. Tempoet er helt i bund, og vores roadtrip er slut. Music City Nashville blev hilst farvel (måske endda på gensyn?), og kufferterne blev trimmet til NY.

    Vi nåede dog lige forbi Nissan Stadium hvor vi fik en guidet tour. Det var fedt.

    Vi spiste hjemme i vores fede lejlighed og gik en hyggetur til en nærliggende park. Her vrimlede det med ildfluer.

    Men der manglede altså lidt musik til aften :)    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Lørdag d. 13.7

    13 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 29 °C

    Drop off af bil gik forbavsende let. Vi nåede dog ikke en tårevædet afsked med Kia Sorento. Bilferie i USA er meget lettere end sydeuropa. Når man bare lige er opmærksom på at amerikanerne overhaler indenom, og at lastbilerne kører frisk til, så er forholdene rigtig gode.

    Jeg glemte at tage mit mavebælte af i sikkerhedskontrollen, så jeg måtte endnu engang visiteres grundigt og kontrolleres for narko.

    Turen til hotellet på Manhattan var underholdende når man var passager. Vores chauffør fortalte at det gav ham grå hår :)

    Hotelværelset var i ministørrelse, så det var bare med at komme ud i gaderne med det samme.

    Ret kort tid efter vores ankomst blev store dele af Manhattan ramt af strømafbrydelser. Mobilnetværket var og næsten væk. Det betød kaos og mørke. Lyssignaler virkede ikke, restauranter, barer og butikker lukkede. Gaderne var henlagt i mørke. Virkelig underlig oplevelse. Strømafbrydelsen var nærmest på årsdagen får den sidste store strømafbrydelse - i 1977!

    Vi sluttede aftenen af med at tage trapperne til 20. etage.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Søndag d. 24.7.

    14 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ ☁️ 32 °C

    Den forrige lejer havde været så sød at stille vækkeuret til 6.00. Tak, vi skulle alligevel tidligt igang.

    Efter morgenmad på gaden, blev High Line Park første stop. Det var såmænd hyggeligt at gå på den gamle jernbane, som nu er lidt grønt område på Manhatten.

    Vi forsøgte at skåne benene, og købte et kort til subway. Det blev en lidt for dyr affære, da vi fjumrede i det og kørte lidt forkert. Denne subway er ikke lige så brugervenlig og velholdt som eksempelvis Berlin og London. Til gengæld havde den strøm igen.

    Vi tog til Battery Park og kiggede lidt på frihedsgudinden, herefter blev det Ground Zero området, inden vi måtte hvile os lidt på hotellet.

    Sidst på eftermiddagen fik vi vores “hop on, hop off” debut. Det var en fin køretur på to timer. Vi nåede omkring downtown og lower eastside. Guiden fortalte om bygninger, berømtheder og film undervejs.

    Vi spiste arabermad, og stillede os straks i kø til en “Night hop on, hop off” tur.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Mandag d. 15.7.

    15 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 29 °C

    Jeg fejrede min fødselsdag med at sove længe. ALT for længe;-) Chefen var dog glad over det. Et kys på næsen var gaven - men jeg tror også jeg har fået/købt rigeligt.

    Ud i det varme storbymylder og ind i centralpark. Det var meget roligere, men overhovedet ikke Stevns-roligt.

    Vi sprang på en bus, og kørte til en båd som sejlede og omkring frihedsgudinden, downtown og Brooklyn Bridge.

    Den mexicanske fødselsdagsmiddag på en fastfoodrestaurant, blev efterfulgt af musicalen Chicago på Broadway. Vi sad på fjerde række, og så alt perfekt. Susanne smilede hele forestillingen igennem, og jeg lod mig også rive med. Det var simpelthen fremragende. Til sidst var jeg endda så dygtig, at gribe en rose, som en af hovedrollerne smed ud til publikum.... jeg mener selvfølgelig til mig. Chefen fik rosen med det samme :)

    For en gangs skyld sad jeg ikke i en bil på min fødselsdag, og det var sådan set meget rart. 48 år, lidt for tyk, og snart mæt af oplevelser.

    Jeg kan vist ikke klage.    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • Sommerferie 2019 Deep South

    Tirsdag d. 16.7.

    16 Temmuz 2019, Amerika Birleşik Devletleri ⋅ 🌙 32 °C

    Vi kom sgu til at sove lidt længe igen. Man skulle næsten tro det var ferie. Frihedsgudinden og Ellis Island ventede. Det tog hele formiddagen, og forløb faktisk rimeligt ift det voldsomme antal turister. Vi gik rundt om den grønne dame, og fik lidt kulturhistorie. Slet ikke dårligt. Ellis Island bød på fortællingen om indvandringen til USA igennem New York. Alle som ankom skulle tjekkes fysisk og mentalt, inden de blev godkendt til indrejse. Museet kunne man godt have brugt meget lang tid på, men det passede ikke rigtig vores tidsplan.

    Derefter en hekstisk McDonalds, inden vi skulle 100 etager over jorden. Det tog 45 sekunder for elevatoren at skyde os derop. Det er over to etager pr sekund! Udsigtigten var selvsagt helt enestående.

    Traditionen tro mødte jeg en bekendt. Dorthe (en forælder fra Borup) på toppen af One World Trade Center. Når man alligevel altid skal møde nogen jeg kender, kan jeg vel lige så godt vælge et sted med stil. Hun var meget mere overrasket end mig, og vidste knapt hvilket ben hun skulle stå på :)

    Afstig afsted til Bronx, hvor vi skulle se New York Yankees - Tampa Bay Rays. Baseball har aldrig været noget for mig, men billetterne var for billige til at sige nej til. Øllerne var til gengæld sindsygt dyre, og spillet forstår jeg simpelthen ikke. Spillet var kedeligt, men rammerner var imponerende.

    Chefen kan efterhånden klare sig selv. Jeg behøver ikke længere at hjælpe med bad, hår, bh og tøj. Så det er fint for os begge ;)    Okumaya devam et

    Çeviriyi gör
  • 2025© FindPenguins
  • Ana sayfa
  • Hakkımızda
  • Grup takibi
  • Basın
  • Hükümler
  • Gizlilik & Cookies
  • Yardım Merkezi
  • Damga