Reinicializar a pesquisa
Ida and Simons travels
  • Ida Nielsen
  • Simon Drost
  • Ida Nielsen
  • Simon Drost

Ida and Simons travels

Her kan i følge lidt med på vores længeventede Sydamerikatur :)
Aqui pueden seguir las aventuras en Suramérica que vamos a tener :) Leia mais
SeguirResumoResumoCalendárioCalendárioFotosFotosCompartilharCompartilharLista de metas
ResumoCalendárioFotos
  • Inicio da viagem
    4 de setembro de 2022
  • Ida and Simons travels
    Endelig en seng at ligge i
    Gaden vi bor på fra den ene sideGaden vi bor på fra den anden sideColombiansk morgenmad (det var lækkert)Mens vi venter på vores værelse kunne vi være herSeperet på det første fly :(På vej til LondonFarvel DanmarkMadpakke spises i lufthavnen så vi ikke skal bruge penge ;)

    Vel ankommet

    5 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 14 °C

    Dansk: Så skete det endelig - vi har fået fødderne på colombiansk jord. Selve flyveturene herhen gik nemt, det var faktisk kun i Danmark at vi havde problemer. Vi havde sat os ind i et tog i Odense der skulle køre os hele vejen til lufthavnen, men sådan skulle det ikke være. Der var sket en personpåkørsel omkring Tre Kroner, så vi kunne ikke køre længere end til Roskilde. Herfra måtte det blive med bus til Høje Taastrup, S-tog til hovedbanen og så et regional tog til lufthavnen. Så efter halvanden times forsinkelse og en masse forskellig transport kom vi endelig til Kastrup. Det gik heldigvis nemt og hurtigt så snart vi var i lufthavnen, og vi kom til London uden problemer. Det gik også nemt videre, selvom vi ikke fik sovet meget på flyet fra London til Bogotá. Så vi landede trætte men spændte i Bogotá kl. 3 om morgenen (colombiansk tid). Vi havde egentlig tænkt at tage den offentlige bus ind til byen men så skulle vi have ventet i lufthavnen til tidligst kl 6 og vi ville gerne have fødderne op, så vi gik med den mindre budget-venlige mulighed og tog en taxa (ja, det kostede kun 50kr men det er mere end de 5kr det havde kostet for bussen). Der var en i receptionen der lukkede op for os, og vi fik lov at låne deres TV-stue til at ligge i og slappe af/sove. Der er en restaurant her på vores hostel så vi kunne spise morgenmad her, så gik vi en tur til et supermarked og købte morgenmad til imorgen, men om det er højderne eller trætheden men det var virkelig hårdt. Heldigvis var vores værelse tidligere klar, så vi kunne allerede om formiddagen komme ind og slappe af og få sovet lidt. Til aften var restauranten på hostelet lukket, så det blev den meget kulturelle oplevelse med KFC istedet.

    English: Now it’s finally happened - we have landed in Colombia. The journey here went pretty smoothly - except in Denmark when someone had jumped out in front of a train further ahead and our train couldn’t drive any further. So instead of getting driven straight to the airport we had to take three different types of transportation until we made it to the airport an hour and a half later than we were supposed to have been there. But as soon as we were in the airport everything went smoothly the rest of the way. We didn’t get much sleep on the plane from London to Bogota so we landed at 3 in the morning (Colombian time) very tired but very excited. We had planned to take the public bus into town since it was a lot cheaper than a taxi, but then we would’ve had to wait in the airport for at least three hours. So instead we did the less budget-friendly option and took a taxi into town (by taxi it was just a guy who earned some money driving people from the airport in his own car - but he was nice and took us to the hostel with no issue). Once at the hostel we got to borrow their tv room and relax in there. The hostel does breakfast, so we could eat here and then after we went to a supermarket to get breakfast for tomorrow. If it was the altitude or just the tiredness but this really knocked us out so we went back to the hostel and relaxed. Luckily our room was finished two hours early so we could finally lay in a bed and relax and sleep a little. We got back up for dinner but the hostel kitchen was closed so we got the great cultural experience of KFC for dinner instead.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Simon glæder sig til at se guld
    Flot guld emblem de havde på brystetEn beholder til urter lavet i ler (jeg er selv vild med denne lille tykke mand)Guld masker de lagde over de dødes ansigterSådan her så de oprindelig folk ud i colombia (hvis de havde høj status)Simon og Santander (en tidligere revolutionær og tidligere præsident)Lækker frokostBogotas flotte gaderSouvenir marked vi støtte på

    Guldmuseum og første rigtige dag

    6 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 14 °C

    Dansk: Vi er lidt ramt af jetlag så vi vågnede allerede kl 3 om morgenen og følte os helt udhvilet. Der er ikke meget at lave så tidligt om morgenen så vi måtte tålmodigt vente til klokken blev 8 og vi kunne spise morgenmad på vores hostel (vi havde glemt at købe olie så vi kunne ikke lave vores arepas til morgenmad… øv så måtte vi købe den gode morgenmad igen). Efter maden gik vi ned til Museo del Oro (Guldmuseet), som er det museum i verden der indeholder mest guld. Her er vi virkelig også blevet eksperter i colombiansk guld og så det forskellige guld som blev lavet af forskellige oprindelige grupper rundt om i landet. Nu glæder vi os endnu mere til at rejse rundt i landet og se, hvor guldet virkelig blev fundet henne.
    Da vi var færdige på museet fandt vi et sted og fik noget god traditionel colombiansk mad og gik tilbage for at slappe lidt af på vores hostel. Siden vi var vågnet allerede kl 3 blev der ikke rigtig mere af dagen, fordi vi faldt i søvn. Vi prøver at rette op på jetlagget imorgen… :)

    Engelsk: we’ve been having some issues with jet lag so we woke up at 3 o’clock in the morning feeling completely rested. Since there is not much to do at 3 o’clock in the morning we just had to relax until it turned 8 and we could buy breakfast at the hostel (we did buy for breakfast but we forgot oil for the arepas so sadly we had to eat the delicious hostel breakfast again..). After breakfast we went to the Museo del Oro (Gold Museum), which is the museum in the world that contains the most pieces of gold. Now we’re basically experts on Colombian gold. This is also making us really exited to see more of Colombia and see where they’ve found all this gold.
    When we were done at the museum we found a lovely restaurant that served traditional Colombian food and then we went back to the hostel to relax. Since we had been up since 3 o’clock we didn’t really do more with the day because we ended up falling asleep early. Well try and do better with the jet lag tomorrow ;)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Traditionel øl og mad fra øst Colombia
    Udsigt fra et af vores stop på food-tourenFlotte gaderEn af de ældste pladser i BogotaNick vores guide og et falsk springvand der ikke virkerFlere flotte gaderSimon får god madTamales (primært noget der spises til jul)Endnu flere fine gaderFrisk frugt vi fik lov til at prøveColombiansk ceviche (fiskesuppe)Flot port på Museo ColonialDen handelsrute som spanierne og portugiserne havde under koloniseringenFlot have på Museo ColonialRød/hvid stribet kirke vi kom forbiKirken ude fraFlot gade og Colombias flagBotero skulpturBotero guitar (han malede alt og alle tykke)Boteros Mona Lisa

    Travl anden dag i Bogota

    7 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 15 °C

    Dansk: Idag har vi været ude og opleve en masse. Vi vågnede igen kl 3 imorges (men idag er planen ikke at sove til middag og forhåbentlig komme ud over jetlagget), men vi havde fået købt olie så vi kunne spise morgenmad allerede kl 6 istedet for at vente på at hostel restauranten åbnede. Da klokken så endelig blev 9 gik vi ud for at se Museo Botero (Botero er en colombiansk kunstner). Selve museet er gratis at besøge, og det er af en ret fin grund. Botero havde selv boet i Paris tidligere og synes at det var alt for dyrt at komme på museum og se kunst. Da han så fik sit eget museum i Bogotá var det på den betingelse at det altid skulle være gratis at komme ind, for alle mennesker, ligegyldigt økonomi, skulle have mulighed for at se hans billeder. Det var dog ikke kun hans billeder der hang derinde, men alt var doneret at Botero selv. Så vi fandt Picasso, Monet, Renoir, Degas, Dali og endda en Asger Jorn. Så kom lidt af Danmark til Colombia ;)
    Efter Museo Botero var vi inde og se en virkelig flot kirke og så videre til Museo Colonial (Koloni Museet). Det var meget større end vi havde regnet med og virkelig spændende. Vi lærte en masse om koloniseringen af Sydamerika (primært Colombia) fra start til slut. Det var virkelig spændende men vi måtte tilbage til vores hostel, for vi havde booket os på en food tour om eftermiddagen, hvor vi skulle på en gåtur rundt i Bogotá og prøve en masse specialiteter fra hele landet. Det var virkelig lækkert og vi blev meget mætte. Vi var syv i alt med på turen (os, 3 nordmænd og 2 tyskere). De tre nordmænd var virkelig flinke så da vi var færdige med turen gik vi ud og fik en øl med dem. Nu er vi virkelig trætte og håber på ikke at vågne kl 3 imorgen tidlig igen 🤞

    English: Today has been a busy and eventful day. We started the day off again by waking up at 3 in the morning but at least we had remember to by oil for the breakfast so today we could cook our breakfast at six when we were hungry. Then we just had to relax until 9 o’clock when the Museo Botero opened (Botero is a Colombian artist). The museum itself is free to visit and it’s a very sweet reason why. Botero had lived in Paris himself but always thought it was very expensive to go to museums. So when he got his own museum in Bogotá it was on the one condition that it would always have to be free to the public because everyone, no matter their financial status, should be able to see his art. It wasn’t all his own art though, but it was all donated by him. So we also got to see some Picasso, Monet, Renoir, Degas, Dali and even a Danish artist Asger Jorn had found his was to Colombia.
    After the Museo Botero we went to see a very nice church and then onward to the Museo Colonial (The Colonial Museum). Here we got to learn everything about the Spanish colonisation from start to finish and it was really interesting. But we had to move on and back to the hostel cause we had booked on to a food tour in the afternoon. We had a guide walk us around town and show us different specialities from all around Colombia. It was really delicious and an interesting way to learn more about the country and see the city. We were seven people on the tour (3 Norwegians, us and 2 Germans) and after the tour ended we went and had some beers with the Norwegian guys. So it was a long but fun day and now we’re hoping to sleep the full night through 🤞    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Kirke 180 meter under jorden
    Storcenter området af minenPå vej i bus til ZipaquiraVi skulle ikke gå ud af minen - vi blev kørt ud i et lille togVand der spejler toppen af minenKaffe og kage 180 meter under jordenAnden kirke med en kopi af Michellangelo's billede fra det Sixtinske kapelEngel i marmor og 16 meter højt kors skåret ud af saltenEn af de 14 stationener der fortæller om Jesu dødLysshow på vej ind i minenSimon er klar med sin audioguideZipaquira byVi er klar til tur

    Zipaquira Salt Katedral

    8 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 17 °C

    Dansk: Idag bestemte vi os får at tage en dagstur ud og se en berømt salt katedral. Den lå en i en anden by, Zipaquira, som er en times kørsel fra Bogotá. Vi har set masser af ture tilbudt til katedralen, men vi bestemte os for at gøre det selv istedet. Det betød så, at vi skulle med to bybusser ud til den busterminal, som bussen til Zipaquira kørte fra. Heldigvis da vi kom derud stod der en dame og råbte både navnet på byen og salt katedralen, så det var nemt. Vi blev bare sendt ind i bussen uden at betale, så vi måtte bare observere, hvad de andre gjorde. Man betalte åbenbart til chaufføren når man steg ud af bussen. Turen tog en time ca og vi fik set lidt af det colombianske landskab, der ikke bare var by. Da vi kom til Zipaquira kørte vi med helt til endestationen og så sagde chaufføren, vi skulle gå det sidste stykke for at komme til katedralen. Det viste sig at være nemt for det var bare “ligeud, ligeud, ligeud, ligeud”, ligesom en dame sagde, da vi spurgte hende om vej. Katedralen er bygget inde i en salt mine, og næsten alt er skåret ud af saltet. Indgangen til minen lå på toppen af en bakke/bjerg (det var nok mere en bakke, men med vores fitness niveau og højderne føltes det mere som at bestige et bjerg). På toppen købte vi billetter og fik givet en audioguide, så vi kunne lære lidt om katedralen. Den var bygget af minerne så de havde en kirke at gå til inde i minen. De havde bygget 14 stationer, der alle fortalte noget om Jesus sidste timer og død. Det var ret vildt for vi kom 180 meter ned under jorden, hvor de havde bygget forskellige kapeller, der faktisk blev holdt gudstjenester i om søndagen. Da vi havde set selve kirkedelen, ændrede minen sig til noget der mere mindede om er storcenter, hvor man kunne købe souvenirs, komme i spa og en cafe, som vi var nødt til at købe en kop kaffe og kakao hos for, hvornår kan man ellers drikke en kop kaffe/kakao 180 meter under jorden?
    Efter et par timer under jorden kom vi ud i lyset igen og fandt vores vej tilbage til Bogota efter en spændende og mærkelig dag.

    English: Today we had decided to do a day trip to see a famous salt cathedral. The cathedral was in another town called Zipaquira, which was about an hours drive from Bogotá. We have seen a lot of tours going to the cathedral but we decided to just go on our own. That meant two city buses to the bus station from where we could take a bus too Zipaquira. Luckily, when we got to the bus terminal there was a lady yelling both Zipaquira and about the salt cathedral, so it was very easy to find the bus. She just put us in the bus without us paying, so we were a little confused on how and when to pay. Once on the road, we saw the other passengers just payed the driver himself when they got off the bus. Simon thought it reminded him a lot of a South African taxi. We got driven to the end station in Zipaquira and then told to walk the last bit to get to the cathedral. It was very easy as it was just “straight, straight, straight, straight”, like a lady said when we asked her for directions. The cathedral itself is built inside a mine by the miners so the had somewhere to pray when they were inside the mines. To get to the entrance of the mine though, we had to climb a hill/mountain (it was probably more a hill but with our fitness level and the altitude it felt more like climbing a mountain). Once at the top we could buy tickets and we also got an audio guide, so we could learn more about the cathedral. They had built 14 stations that all told something about the last hours of Jesus life before he died. It was pretty wild because we went 180 metres underground and here they had also built different chapels that actually did do service every Sunday. After we had seen the church part the mine kind of transformed into more of a mall than a church. All of the sudden we could buy souvenirs, go to a spa and there was even a cafe. We ended up getting a cup of coffee and hot chocolate at the cafe, because when else can you drink coffee/chocolate 180 metres underground?
    After a couple of hours underground we went back out into the light and made our way back to Bogotá after an interesting and kind of weird day.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Det var koldt på toppen men flot
    Udsigt over bjergeneFrokost i 3.000 meters højdeMonserrate kirkeUdsigt over BogotaMere udsigtGåtur rundt på MonserrateFunicular på vej op af bjergetAlle skulle op på Monserrate idagSimons tatovering

    Monserrate

    11 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 15 °C

    Dansk: De sidste par dage har været lidt mere rolige. I fredags fik Simon sin tatovering. Det tog omkring 7 timer så det gik det meste af dagen med. Men han er glad og tilfreds med resultater selvom det var en lang og smertefuld dag. I går havde vi bare en afslapningsdag, efter en masse dage fyldt med oplevelser.
    Idag var det dog tid til at komme ud og se noget mere. Vi havde bestemt os for at tage op på et bjerg der ligger lige op af Bogota, som hedder Monserrate. Det har en kirke på toppen, som vi har kunne se hele tiden vi har været her, når vi har gået rundt i byen. Så idag måtte vi derop og se ned på byen istedet. Man kan komme derop på tre måder: gå, kabelbane og teleferico (det er en vogn der kører på skinner op af bjerget). Simons ben var ikke helt helet og klar til at gå den lange tur derop og kabelbanen var ikke åbnet endnu, da vi kom derhen, så valget var nemt. Teleferico var den måde vi kom derop. Selve Bogotá ligger i 2600 meters højde og da vi kom op på toppen af Monserrate kom vi op i 3.100 meters højde. Det kunne vi godt mærke. Søndag var den dag alle i Bogotá tog derop, så der var fyldt med mennesker og der var gang i kirken med gudstjeneste. Det var ret hyggeligt at gå rundt deroppe og udsigten over byen var virkelig flot. Vi bestemte os for at spise frokost deroppe og nyde udsigten. Efter frokost tog vi ned igen, og pludselig kunne vi trække vejret noget bedre. Det var en virkelig flot tur, men det var overskyet og jeg tænkte ikke på at tage solcreme på, men solen er alligevel stærk i 3.000 meters højde…Så nu kan jeg nyde en brændt pande de næste par dage…

    English: The last couple of days we’ve been taking things a bit more slowly. On Friday Simon got his tattoo done which took about 7 hours, so it took most of the day. But he is happy and satisfied with the result even though it was a long and painful day. Yesterday we just relaxed after a lot of days filled with experiences.
    Today it was time to go see something again. We had decided to go visit a mountain called Monserrate which had a church on top we had been seeing everyday we’d been here. So it was finally time to go have a look at it. There are three ways to get up there: walking, cable car or funicular. Simons legs wasn’t feeling up for such a long walk yet, the cable car was closed when we got there, so the choice was easy: funicular it was. Bogotá itself is at 2.600 meters above sea level and once we were at the top of Monserrate we were at 3.100 meters and we could feel it. Breathing had gotten a bit more difficult. Everybody had decided to go to Monserrate on a Sunday so it was full of people and the church was having a service and playing music everywhere. It was really nice walking around up there and the view over the city was beautiful. We decided to also eat lunch there and sit and enjoy the view. After lunch we went back down and all of the sudden we could breath a bit better.
    It was a really nice trip but it was quite clouded and I didn’t think about putting on sunscreen, yet the sun is pretty strong still at 3.000 meters… so now I can enjoy a sunburned forehead for the next couple of days…    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    En ægte Narutu fan
    Lækker ramenSej fyr, sej graffiti"Vi har stemmen for dem der ikke længere er her, vi er stemmen der aldrig tier"Meget respekteret kunster (kunsteren er ikke Simon, han er der bare)"Smerten lader mig ikke sove" - fortæller om dem for forsvandt under borgerkrigenStørste graffiti kunst i hele ColombiaForskellige kunstere der har arbejdet sammen på en hel vægFaren som kæmpede for retfærdighed for sin søn og vores guideDylan Cruz som blev dræbt af politiet i 2020Mindested der hvor Dylan Cruz dødeGabriel Garcia Marquez - meget kendt colombiansk forfatterEn kvindelig uafhængighedshelt som nu har et ølmærke opkaldt efter sigGraffit lavet af en venezuelansk kunstnerEt andet stykke lavet af den meget respekterede kunstnerMere graffit

    Sidste dag i Bogota (indtil videre)

    12 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 12 °C

    Dansk: Så blev det sidste dag i Bogota for nu, men vi kommer tilbage igen om et par dage, når Simons mor og mormor kommer på besøg. Idag havde vi meldt os til en Graffiti tour, så vi kunne lære mere om alt den graffiti vi har set på gaderne hver dag. Det er en ret stor del af kulturen her i Bogotá, og vi ser graffiti på næsten alle gadehjørner. Det var en virkelig flot og spændende tur, hvor vi fik en masse historier bag graffitien. Vi hørte om en 18-årig dreng der blev dræbt af politiet under en demonstration tilbage i 2020, som nu blev malet som et symbol mod politivold. Vi hørte også om en mand, hvis søn ville forlade militæret, da han fandt ud af, hvor korrupte de var. Inden han nåede at forlade militæret, blev han dræbt i tjenesten (ifølge militæret selv). Faren var dog sikker på at det var militæret selv der havde dræbt sønnen, og han gik på gaderne for at kræve retfærdighed. En masse militærfolk kom ud og fortalte, at de selv var blevet tvunget til at gøre korrupte og ulovlige ting, men desværre døde faren af corona sidste år, inden han kunne nå at få gjort mere. Der var mange flere historier, men så ville jeg kunne skrive for evigt.
    Til aften havde vi bestemt os for at tage hen og spise på en ramen restaurant, som vi har gået forbi hver dag nu. Vi ville gerne spise her primært fordi de havde en dansende Pikachu ude foran hver gang vi gik forbi (behøver man mere for at vælge en restaurant?). Den var der desværre ikke idag, men maden var stadig god.

    English: It has become the last day in Bogotá for now, but we will be back when Simon’s mom and grandmother is coming to visit. Today we had signed up for a graffiti tour so we could learn more about the graffiti we see everyday on the streets. It’s a pretty big part of the culture here and we see graffiti on almost every single corner. It was a really interesting tour where we got a lot of the stories behind the graffiti. We learned about a kid that got killed by police at a demonstration in 2020, and is now being painted as a symbol against police violence. We also learned about a man who’s son wanted to quit the military after he found out how corrupt they actually were. Before he managed to leave the military he was killed in active duty (according to the military). Yet the dad was convinced it was the military themselves that had killed the son and he took to the streets to demand justice. It did get a lot of military people to come out and tell stories about how they were forced to do illegal and corrupt actions within the military. Sadly the dad died last year from corona before he got justice for his son. We heard so many more stories but then I could be writing forever if I had to tell them all.
    For the evening we had decided to go to a ramen restaurant. This was mainly because we had walked past it everyday and it had a dancing Pikachu outside (I mean, what more do you need?). Sadly the Pikachu was not there today, but the food was still good.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Udsigt over Playa Blanca fra restauranten
    Bussen var nødt til at holde stille fordi en gruppe køer ikke gad bevæge sigUdsigt fra bussen på vej til Tota-søenFrokost med udsigtVi er klar til bådturUdsigt fra bådenHer lå bådene og ventede på tourister som ville medEn by vi kørte igennem på vej til søenSogamoso centrale pladsMere udsigt fra bussenMere udsigt fra bådenSimon er også klar til turUdsigt over søen fra bussenSimon er klar til tur

    Sogamoso og Lago de Tota

    14 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 11 °C

    Dansk: Igår forlod vi Bogota og tog bussen ca. 3 1/2 time nord til byen Sogamoso. Det er egentlig bare vores base, fordi vi idag gerne ville på tur til verdens anden højeste sø (man kan sejle på) efter Titicaca-søen. Derfor lavede vi ikke så meget igår andet en at transportere os selv herhen. Idag har det været min fødselsdag, så en perfekt dag at tage på tur (det var også planen fra starten ;) ). Vi gik tilbage til busterminalen, som vi ankom til igår, og tog en bus ca. 1 time til et område ved søen der hedder Playa Blanca (hvid strand). Vores hostel-ejer fortalte da vi ankom, at der var en restaurant her og man kunne også tage bådture ud på søen herfra. Så det var præcis det vi skulle. Selve søen ligger i 3.015 meters højde, men vi må have været højere oppe for vi skulle gå ned af en stejl sti for at komme ned til vandet. Hernede kunne vi hoppe på en båd, der sejlede os rundt på søen i en time ca og fortalte lidt facts om området. F.eks. at det er dette område der producerer næsten alle Colombias løg (meget vigtig viden). Efter en flot sejltur på søen var vi blevet sultne og gik op på restauranten for at få noget frokost. Her kunne vi sidde med udsigt over søen og spise frisk ørred der var fanget dernede. Det var virkelig lækkert. Da vi havde spist gik turen tilbage til Sogamoso (på vej tilbage skulle vi bare vente i vejkanten på bussen og så vinke til den og håbe den tog os med. Det gjorde den heldigvis). Nu er det bare afslapning resten af dagen og vi har købt kage til at spise senere, da jeg jo ikke er blevet fejret nok ;)

    English: Yesterday we left Bogotá and took the bus about 3 1/2 hours to the town of Sogamoso. We are mainly staying here as a base to go to the Tota-lake. Tota-lake is the worlds second highest navigationable lake after Lake Titicaca and is at 3.015 meters above sea level. So when we got to Sogamoso yesterday we didn’t do much but today it was my birthday and the perfect day to go on a trip (this had kind of been the idea the whole time). So we went back to the bus terminal which we arrived at yesterday and took the bus about an hour to an area around the lake called Playa Blanca (white beach). Our hostel owner had told us yesterday that this place has a nice restaurant and you can also do boat tours onto the lake from here. So that is exactly what we wanted to do. We had to walk down a very steep path to get to the beach from where we could hop on a boat. The boat ride took about an hour and we got a lot of great information along the way - like the fact that this area produces almost all the onion for the entire country. After a lovely boat ride we walked all the way back up to get some food. Here we could get fresh trout that had been caught in the lake with a view of the lake as well. The food was great and afterwards we took the bus back to Sogamoso (that worked by standing by the side of the road and just waving down the bus when it came by). Now we’re just going to relax the rest of the day and we got some cake for later since it is still my birthday ;)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Simon og nr 2 af søerne
    Udsigt over den første sø2Os foran den første søDen første af søerne tæt påBillede der viser, hvor meget af Colombia der var under vandKæmpe dinosaur fossil der har svømmet rundt på jordenEn ca 70 millioner år gammel skildpaddeFosil fundet i stenVi fik en tur sammen med en gruppe af lokale skolebørnSimon er ikke helt Muisca størrelseMuisca-hytteMuisca solurSimon på Latinamerikas anden største plads (kun Mexico City er større)Gaderne i Villa de Leyva

    Villa de Leyva

    22 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 19 °C

    Efter at have brugt nogle dage med Simons mor og mormor er vi nu blevet os selv igen. Igår forlod vi så Bogota og tog bussen 3 timer nordpå til byen Villa de Leyva. Det er en virkelig flot by, som er kendt for sin flotte arkitektur og hvide facader. Vi er dog kommet af en anden grund - de har også en masse fossiler her, og for dinosaur-elskeren Simon er det dermed det perfekte sted at besøge. Vi kom igår i løbet af eftermiddagen og bookede en tur til idag så vi kunne komme rundt og se en masse af de ting, som ligger udenfor byen og vi ikke kan gå til. Det viste sig så, at vi havde booket en privat tur, så vi havde egen chauffør der kørte os rundt til de forskellige steder og en guide ved hvert sted også. Først besøgte vi Sol de Muisca, som var et astronomisk område for Muisca-folket. Muiscaerne var en stor gruppe der levede i området inden spanierne kom, og de havde en befolkning på lidt mere end 1 million. 10 år efter spaniernes ankomst var de så næsten udryddet og der var ikke mere end et par tusind tilbage. Der er ingen tilbage den dag idag, men de prøver meget på at bevare det som står tilbage. Vi fik at vide at Muiscaerne, sammen med Mayaerne, var de to grupper som gjorde sig mest i astrologi og de var meget spirituelle. Vi fik også lov til at se, hvordan man regner med de boede.
    Da vi var færdige med Muiscaerne, var det blevet dinosaur-tid. Vi blev kørt til Centro de Investigaciones Paleontologicas (Center for Palæontoligiske Undersøgelser), hvor de har en masse fossiler. Villa de Leyva havde tidligere (for mange, mange millioner år siden) ligget under vand, så derfor fandt de mange fossiler af marine dyr. Vi så nogle virkelig flotte fossiler af store dyr, som det er ret vildt at forestille sig at de har svømmet rundt mere eller mindre der, hvor vi stod.
    Vi sluttede turen af med at se nogle menneske lavede søer, som det havde fået en flot blå farve grundet mineralerne i jorden. Man kunne desværre ikke svømme der, men flot var det.
    En god tur og en god start på Villa de Leyva.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Villa de Leyva by night
    Jeg passer lige ind i terrakotta-husets dekorationerOppe på taget af husetHans toiletHans soveværelseSimon er heller ikke terrakotta-hus størrelseTerrakotta-huset udefraEndnu et flot gadebilledeDe første menneskerettigheder på spansk og Nariño statueHaven i Nariños husDe første flag efter Colombia fik uafhænighed (Gran Colombias flag)Vi fandt også lidt Sydafrika her i Colombia (desværre fordi alle først fik rettigheder lidt sent...)

    Villa de Leyva - Dag 2

    23 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 15 °C

    Idag er dagen blevet brugt mere i selve byen. Vi startede ud med at se Antonio Nariños hus. Han er en vigtig person i Colombia, og nok hele Latinamerika, fordi han var vicepræsident i Gran Colombia (en form for latinamerikansk EU, som de havde lige efter de fik uafhængighed) og så var han også den første til at oversætte de menneskerettigheder, som blev skrevet ned under den franske revolution. Han blev både født og døde her i Villa de Leyva, så det var hans hus museet lå i. Vi lærte en masse om ham og om de første menneskerettigheder. Det var ret spændende.
    Bagefter gik vi lidt udenfor byen til et terrakotta hus. Det er faktisk verdens største (og nok eneste) terrakotta hus og generelt verdens største keramik-genstand. Det blev bygget i 1999 af en mand som bare synes det kunne være fedt at bo i et hus bygget af mudder. Der blev senere filmet en colombiansk musikvideo her og folk synes huset var så flot at de begyndte at komme for at se det, og nu er det et helt setup med guidede ture og alting. Han bor stadig i huset og har alt. Der er lys, fjernsyn, varmt vand og wifi. Det var ret interesant at se, og høre om hvordan han havde bygget det (han havde bygget det op i dele og så bygget en ovn rundt om hver del og brændt mudderet). Det havde taget ham et år med arbejde hverdag at bygge det færdigt.
    Alt i alt en god og spændende dag :)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Jeg er ret glad for valget om at komme på chokolade "museum"
    Selve cafeen på chokolade museetChokoladebutikken (ja, vi kom til at købe noget chokolade med hjem)Fossil af en plisosaurus (en af de største havdyr på det tidspunkt)Masser af fossiler og masser af børnVi fandt nogle kors og masser af Jesus

    Villa de Leyva - Dag 3

    24 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 15 °C

    Idag var vores sidste dag i Villa de Leyva inden vi tager videre imorgen. Så vi har været rundt og se det sidste vi gerne vil i byen. Vi startede med at se deres religiøse kunstmuseum, som i følge dem selv er det af de bedste religiøse kunstmuseer i Colombia. Det var også ret flot. Bagefter gik vi lidt udenfor byen til deres palæontologiske museum (et anden end det vi havde set den anden dag), fordi Simon ikke var færdig med at se på dinosaurer. Her så vi flere havdyr og nogle ret flotte fossiler igen. Vi kom samtidig med en skoleklasse (det er vi åbenbart ret gode til at ramme) så der var fyldt på museet mens vi prøvede at bevæge os rundt. Det var ikke så flot som det første vi så den anden dag, men det var også spændende. Så sluttede vi dagen af med at være på chokolade museum. Det var ikke så meget museum, men mere restaurant og butik. Men jeg klager ikke. Så vi prøvede en chokolade øl (jeg var ikke fan, men det var Simon) og en chokolade lavakage med is til. Den var jeg til gengæld fan af.
    Efter alt den chokolade blev det til afslapning og pakning inden vi tager videre til byen San Gil imorgen.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Vi nyder den spændende bustur
    San Gils gaderSan Gil ligger lige ned til en flod, som man kan gå lige forbiTunnel i botanisk haveMig og en stor iguana (bare rolig, den er ikke ægte)Botanisk haveEn lille side flod i den botaniske haveDer var også skildpadder (se video for at se Simon som skilpadde hvisker)Frokost med udsigt over pladsen

    San Gil

    26 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 21 °C

    I går eftermiddags ankom vi til San Gil efter, hvad der var en spændende tur. Vi troede turen til San Gil kun tog 3 timer, men det endte med at tage 6. Vi kunne ikke køre direkte, så da vi kom til busstationen i Villa de Leyva var der en chauffør som sagde vi kunne køre med ham, det var det nemmeste, og så skulle han nok hjælpe os videre. Så det gjorde vi. Efter en time ca satte han os af på en form for tankstation lidt udenfor en lille by. Her sagde han til en anden mand, hvor vi skulle hen, og fortalte os så, at det nu var den nye mand der hjalp os. Det gjorde han også, og pludselig havde han vinket en bus ind til siden, som kørte til San Gil. Der var godt nok ikke flere pladser i bussen så Simon fik et lille klapsæde oppe ved chaufføren og jeg var den heldige vinder af en plads i midtergangen (altså bussens gulv). Her havde vi så de bedste pladser til at holde øje med chaufførens spændende kørsel. Det var hurtig fart, overhaling lige inden sving (og der var nærmest kun sving de næste 4 timer) og kørsel mere midt på vejen end i hans egentlige bane. Heldigvis stod der nogle af undervejs, så efter et par timer kunne vi få nogle rigtige pladser. Det var stadig foran, så der var stadig masser af udsyn til kørslen. Efter 4 meget lange timer, var vi endelig kommet til San Gil. Her er heldigvis flot, og vi har endelig fundet varmen. Så nu kan solcremen komme i brug.
    Efter en lang dag igår har vi bare slappet af idag og været i en botanisk have lige udenfor byen, som var virkelig flot. Vores hostel har også en jacuzzi så det har vi slutter aftenen af med idag og så er vi klar til en dag med river rafting imorgen.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Frokost efter vandfaldet
    Jeg nyder detVandfaldet var ret flotSimon nyder vandetJeg er også på vej i vandetSådan her skulle vi kravle op inden vi nåede det store vandfaldMindre vandfald lige inden det store vandfaldStien vi gik på til vandfaldetVandfaldet på lang afstandVi fandt den ægte Pollos Hermanos (lidt til Breaking Bad fansene derude)Tejo-bane

    Rafting, Tejo og Vandfald

    28 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 22 °C

    Igår startede vi dagen ud med at tage ud og river rafte (vi har desværre ingen billeder, så i må bare forestille jer det). De har to floder her, som er dem man primært rafter på - Suarez-floden (hvor man kan rafte en klasse 5, som er det højeste man overhovedet må rafte) og Fonce-floden, som er mere rolig. Simon havde aldrig prøvet at rafte før, så vi valgte at gå med den lidt mere rolige flod. Det var virkelig sjovt, og Simon er blevet fan og er klar på at gøre det igen et andet sted, hvis vi har muligheden. Da vi var færdige med at rafte spise vi frokost og slappede af om eftermiddagen, for om aftenen havde vores hostel en tejo-aften. Tejo er et colombiansk spil, hvor man kaster sten på poser af krudt, og så er målet af få dem til at eksplodere eller i det mindste komme så tæt på som muligt. Vi var hold af fire og vi var sammen med en fyr fra Holland og en pige fra Spanien. Vi formåede sammen at tabe alle spil vi var med i, så det er da også noget.
    Idag tog vi bussen ca. en halv time ud af byen til et område med et 180-meter højt vandfald. Der var en sti vi skulle følge for at komme ned til vandfaldet, som startede meget stille og roligt, men endte med at vi skulle kravle på klipper mens vi kun havde et reb at holde fast i. Vi kom heldigvis frem uden skader, og kom helt tæt på vandfaldet, hvor vi kunne svømme nede foran bunden af vandfaldet. Der var kun et andet par der, og da de gik, havde vi hele stedet for os selv. Det var ret fantastisk og vi slappede af der et stykke tid, inden vi måtte kravle ned af klipperne for at komme tilbage. De havde en restaurant ved indgangen, så vi spiste frokost der og tog bussen tilbage. Resten af aftenen slapper vi bare af og pakker, for imorgen skal vi videre igen til den næste by.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    2Gadebillede af Barichara
    Os og den flotte tuk-tuk vi kørte rundt iFlot turisbillede ved det andet udsigtspunktSimon fik også et (vores chauffør gik meget op i at tage gode billeder så min kamerulle er fyldt nu)Presse til papiret (det skal ligge her i 15 dage inden det er klar)De tørrer papiret udenfor inden det kommer i pressenForskellige typer papir efter hvilken plante er blevet brugt (ananas er åbenbart den bedste)Her putter de papirmassen i formeEn af de planter i haven, som bliver brugt til papirOs foran det første udsigtspunktKirken som kun var til bryllupperDet højeste punkt i Barichara (også det ældste)Simon er glad for tuk-tuk turDomkirken som bliver brugt til normale gudstjenesterBaricharas centrale park

    Barichara

    29 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 19 °C

    Idag tjekkede vi ud af vores hostel i San Gil, for at tage videre til Barichara, en lille by ca. 40 minutters bustur væk. Inden vi tog afsted snakkede vi med manden på vores hostel, fordi planen for de næste par dage er at gå en vandretur i den kløft som ligger lige ved Barichara. Han fortalte at busserne kører ikke tilbage til Barichara, som vi troede, men vi skal istedet tilbage til San Gil (hvor vi har været de sidste par dage). Så istedet for at tage vores store backpacks med og lade dem stå i Barichara, fik vi lov til at efterlade dem hos ham, så vi kan komme tilbage og hente dem når vi er færdige med at gå. Han fortalte os også om forskellige overnatningsmuligheder, som vi ikke var klar over, så vi må se, hvordan de næste dage ender med at blive.
    Idag tog vi vores små rygsække med og tog bussen til Barichara, hvor vi havde en dag til at se byen, inden vi starter med at gå imorgen. Byen er bygget af sten, som er lavet af mudder og hestelort. Det ser nu virkelig flot ud. Den nemmeste måde at se byen på, er at tage en tur med en tuk-tuk, som hele den centrale plads er fyldt med. Vi blev kørt rundt af en sød fyr som fortalte os en masse om byen. Vi kom rundt og se det højeste punkt i byen, deres tre forskellige kirker (de har nemlig en kirke som kun er til bryllupper, en kirke som kun er til begravelser og en kirke som er til normale gudstjenester), vi så to udsigtspunkter over den kløft som vi skal gå i de næste par dage og så var vi inde og se en fabrik, hvor de laver papir. Det var ret interessant, for alt alt var håndlavet og lavet organisk af planter i deres haver. De farvede også papirer organisk og bruger f.eks. rødkål til at farve papiret blåt (det er åbenbart den farve det giver). Efter en god tur rundt i byen tjekkede vi ind på vores hostel, hvor vi er heldige at der er en pool. Så vi har slappet af resten af dagen inden vi skal bruge vores ben de næste par dage.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Udsigt over poolen
    Udsigt over Villanueva fra vores ressortGuanes centrale parkIndgangen til Guane fra stienStien var flot brolagt hele vejen (tak til tyskerne)Udsigt fra gåturenMere udsigtVi var glade for vores regnslag idagStarten på camino real gåturen

    Camino Real - dag 1

    30 de setembro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 20 °C

    Imorges vågnede vi op til regn, hvilket var lidt træls da vi skulle ud at gå idag. Vi spiste morgenmad i Barichara og håbede på det tog lidt af. Det gjorde det en smule, men ikke meget. Så vi måtte tage vores regnslag i brug, og håbe på det stoppede hen af dagen. Det gjorde også, at vi kom lidt senere afsted end planlagt. Ruten vi går er en gammel handelsrute som åbenbart er blevet brolagt af en tysker. Jeg ved ikke om det hjalp med sten på vejen, for regnen gjorde dem egentlig bare glatte, så vi skulle virkelig tænke over, hvor vi gik, samtidig med at vi gik meget nedad. Heldigvis stoppede det pludselig med at regne, og vi kom til steder, hvor det slet ikke havde regnet, for stenene var tørre. Vores første stop var en lille landsby, Guane, som også er opkaldt efter en gruppe der plejede at bo i området før spanierne kom. Her holdte vi en pause, og spise noget frokost. Nu havde vi dog et nyt problem, for klokken var blevet omkring 12 og solen var ret varm nu. Alle vi snakkede med i byen sagde at det ville blive for varmt at gå mellem 12-15. Så vi endte med at beslutte at tage en bus det sidste stykke til byen Villanueva. Her havde vi ikke haft så mange valgmuligheder for steder at sove, så vi havde booket noget der var lidt dyre end normalt. Det viste sig at være et 5-stjernet ressort, som er så søde at lave en madpakke til os til gåturen imorgen, fordi vi går tidligere end morgenmaden starter. Så vi har nydt eftermiddagen med pool og jacuzzi og så er vi klar til en lang gåtur imorgen.Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Solopgang over Villanueva
    Vejen var ret mudret til at starte med - det blev helsigvis bedreUdsigt over markerne fra landevejenVi fandt lidt spindelvæv på vejenSimon og koen nyder turenJeg havde ingen trøjer med ærmer og blev forbrændt så måtte bruge SimonsUdsigt over Chicamocha-kløften på afstandUdsigt over kløften tæt påPå vej ned i kløftenVi så et vandfald på lang afstandVi var glade men trætte da vi ramte flad jordFloden vi var nødt til at krydseSimon nød pool til sidst på dagen

    Camino Real - Dag 2

    1 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 27 °C

    Igår stod vi tidligt op kl 5, så vi var klar til en dag med vandring. Vi tjekkede ud kl 6 og fik mad med af hotellet. De første 8km vi gik var af en landevej som var ret mudret efter nattens regn, men ellers gik det stille og roligt og vi havde en flot udsigt det meste af vejen over marker og engang imellem over Chicamocha-kløften. Efter de 8km nåede vi kanten af kløften, hvor der var udsigt over hele kløften. Her spiste vi frokost, inden vi begyndte nedstigningen mod byen Jordan. Vi havde 6.8km ned til byen, og vi var ret sikre på vi kunne gøre det på omkring 2 timer. Vi startede nedstigningen omkring kl halv 11-kvart i 11 så vi håbede på ikke at gå i alt for hård sol. Nej, hvor tog vi fejl. Efter tog timer havde vi stadig lang vej igen og vi var løbet tør for vand. Klokken var blevet 1, der var ikke noget skygge, vi gik lige i den brændende sol og stigen var løse sten hele vejen ned. Der var desværre ikke meget andet at gøre, end at fortsætte med at gå. Og vi gik. Og vi gik endnu mere. Det føltes som en evighed inden vi nåede ned til bunden (det var nok mere 4 timers nedstigning i alt). Da vi endelig kom ned på flad jord kunne vi se et lille vandløb. Vi har vandflaske med filter med, så vi fyldte dem op, så vi havde noget at drikke. Aldrig har brunt flodvand smagt så godt. Vi var lykkelige for endelig at være på flad jord, men lykken var kort. Vi drejede lige rundt om et hjørne, og så var vores vej blevet til en flod. Vi var nødt til at krydse floden, for at kunne komme videre. Med geleben formåede vi på en eller anden måde at komme over, og nu var det værste endelig over. Vi var meget trætte, så det første sted vi fandt, hvor vi kunne overnatte, blev vi ved. Det var en eco-lodge, som heldigvis havde pool, så vi kunne blive kølet ned. Her sov vi indtil idag. Da det er søndag idag, kørte der ikke nogle busser ud af den lille landsby Jordan, men hotellet ringede efter en taxa, der kunne køre os til den nærmeste by. Det tog en bil med firhjulstræk en time at komme op af den kløft, som vi havde gået nedad igår (det kan man lige tænke lidt over). Så kom vi til byen Aratoca, hvor vi kunne tage bussen tilbage til San Gil, hvor vores store rygsække står. Vi sover en nat her, inden vi tager videre til byen Bucaramanga imorgen.Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Flot kirke på en af de mange pladser i byen
    Magdalena-floden som var den spanierne rejste på da de coloniserede landetSimon nyder frokost med udsigtMindesten med alle de gange Simon Bolivar har været i MompoxDer er en flot promenade hele vejen langs flodenVi så en masse iguanaer idag der måtte flygte fra en hund som ville spise demDe fleste gemte sig i træerne2Mere promenadeHer starter promenaden ned til flodenSimon var lidt nervøs over at jeg tog billeder mens vi kørte vild tuktuk tur fra bussen til hostelUdsigt fra busturenAnden flot kirke som ligger lige ned til floden

    Mompox

    6 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 29 °C

    Så er vi kommet til byen Mompox. For et par dage siden tog vi fra San Gil, hvor vi havde hentet vores store rygsække, og videre mod byen Bucaramanga. Vi havde egentlig tænkt at tage et par dage der, og se byen, men da vi ankom virkede den ikke så spændende. Det virkede mest som en storby med højhuse og ikke så meget at se og lave. Så vi ændrede vores planer og havde istedet kun en hel dag i Bucaramanga, hvor vi bare slappede af. Igår tog vi så videre til byen Mompox. Det er en ret vigtig by i Colombia fordi det både er den første by i landet til at få uafhængighed fra spanierne og samtidig også den by som inspirerede Gabriel Garcia Marquez til at skrive bogen “100 års ensomhed” (han er en colombiansk forfatter og det er en ret vigtig bog ikke bare i Latinamerika men også i den litterære verden fordi han opfandt magisk realisme - det er det der står på bagsiden af Simons udgave af bogen 😅). Det tog omkring 8 timer med bussen fra Bucaramanga til Mompox, så vi var oppe klokken 5, for at nå til busstationen så vi kunne komme med bussen 6.30. Vi ankom igår eftermiddags og var ret trætte så vi fandt bare noget mad og ellers slappede af. Idag har vi bare gået rundt og set på byen, og fundet ud af, hvad de næste par dage skal gå med. Her er virkelig varmt - varmere end vi har prøvet før på turen, så vi skal lige vænne os til det. Så idag blev det bare nogle timers gåtur rundt i byen inden vi tog tilbage til vores aircondition værelse.Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Mompox fra vandet
    Jeg hygger mig på bådtur2Billede ude fra sumpområdet2Fuglene holder mødeVores båd og guide som sidder helt forrest3Et billede af en Gallito de Cienaga (direkte oversat: sumphane)Man kan selvfølgelig finde Jesus helt ude på vandetDer bor også grupper af mennesker ude i sumpenVi er klar til bådturSimon nyder poolen2

    Mompox bådtur og kultur aften

    7 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ 🌧 24 °C

    Idag har vi nået at opleve en masse. Vi startede dagen med at skifte hotel - vi havde først booket det her hostel fra idag fordi vi troede at vi skulle vi være i Bucaramanga længere end vi egentlig var. Så vi her haft et andet hostel i to dage, indtil vi havde vores oprindelige booking her. Det er et virkelig flot hotel inde i centrum med pool, og de havde en kultur aften her til aften med mad og musik fra regionen, som de inviterede os med til. Inden det startede vi dagen med at nyde deres pool de har her, og bare have en rolig morgen. Om eftermiddagen havde vi booket en bådtur rundt på floden og i området. Det var en virkelig flot tur med guide, som var god til at udpege fugle for os. Så lærte vi også, at det her område faktisk er Sydamerikas anden største sumpområde, kun slået af Panatal-sumpen i Brasilien. Vi kom både ned af den store hovedflod og af små sidefloder indtil vi var ude i det store sumpområde. Vi så en masse forskellige fugle på vejen, som jeg ikke aner hvad hedder på dansk (tror måske vi så en fiskehejre… i må kigge på billederne og gætte jer til, hvad de er) og så var der også en død caiman, som guiden fortalte var blevet dræbt af krybskytter for dens hud, som de bruger til læder. Det var ret trist og ret ulækkert at se, men også ret vildt at se en caiman så tæt på, selvom den var død.
    Vi sejlede fra klokken 3 om eftermiddagen til klokken 6 om aftenen så vi fik lov til at se solnedgangen over floden, hvilket var virkelig flot, og Mompox fra floden med alle sine lys.
    Så fortsatte vi aftenen på vores hotel med god mad og god musik, og nu er det sengetid ;)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Simon var sulten til frokost så det var godt der var nok mad
    1Vi skulle for første gang i Colombia gøre brug af vores masker på museet10Lav-klasse guldUdsigt fra Guld Museet over Bolivar-pladsenSimons nye solbriller og Santa Martas gaderVi har allerede nået at nyde poolen i Santa Marta2Santa Marta gadebillede2Santa Marta by nightI kan lige nyde dette flotte billede fra busturenFørste havudsigt på turen

    Ankommet til Santa Marta

    11 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 30 °C

    Så er vi kommet til kysten og har set havvand for første gang i over en måned. Ret vildt. De sidste dage i Mompox lavede vi desværre ikke meget, fordi jeg desværre var blevet syg. Så det blev desværre til to dage i sengen uden så mange oplevelser. Søndag aften havde vi egentlig købt billetter til en natbus (i lidt panik fordi vi troede den næste bus først gik lørdagen efter), men søndag aften fik vi virkelig tropisk skybrud, hvor tordenen lød som om der blev smidt bomber ude foran vores dør. Så vi spurgte på hotellet om bussen overhovedet gik, og de sagde at det ihvertfald vsr umuligt at få en tuk-tuk i det vejr, så vi kunne nok ikke engangen komme til bussen. Der var dog mulighed for at booke en dør-til-dør transfer dagen efter der kørte klokken 9 og kun skulle tage 4 timer istedet for de 7-8 timer som natbussen skulle tage og til samme pris. Natbussen kørte heller ikke direkte til Santa Marta men til byen Barranquilla (hvor Shakira kommer fra) og så skulle vi skifte der og videre til Santa Marta. Jeg havde det stadigvæk ikke super godt, så vi droppede natbussen og fik en god nats søvn istedet. Igår tog vi så den lille minibus transfer og vi var spændte på om det ville være mere fancy end de lokale busser - det var det ikke. Det var en standard colombiansk bus, hvor de kunne presse 3 voksne og 5 børn ind på 4 pladser. Turen endte også med at tage 8 timer istedet for de 4 vi var blevet fortalt og dør-til-dør betød mere bus-til-taxa, fordi vi blev pludselig sat på en taxa (som kostede ekstra) og det var den der kørte os til døren. Men vi slap for natbussen og vi behøvede ikke at skifte i Shakiras fødeby så vi var tilfredse.
    Idag har vi været rundt og kigge i Santa Marta og været på deres lille guldmuseum og lære om de oprindelig folk som kommer fra denne her region. Den største gruppe var Tairona-folket som stadig findes, og bor primært i Tairona National Park (her skal vi hen om et par dage). De kæmpede faktisk mod spanierne i 75 år inden de kom til en form for fred. Legeringen på guldet i dette område er også anderledes end det, som vi så i Bogota, og spanierne synes det her guld var mere lav-klasse guld (lidt uhøfligt, hvis man spørger mig, men okay). Efter Guld Museet fik vi frokost og nu holder vi lidt siesta midt på dagen inden vi skal ud og lave Simons yndlingsting senere: gå i biografen ;)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Aftenbillede ved vandet
    2Simon giver os sit hjerteModerne kunst2En måske lidt overdrevet statue af Simon Bolivar2Mig og en masse flag (igen af uvist hvorfor de her flag var her)Simon og SimonSimon Bolivars dødslejeHaven fra Simon Bolivars værelseNoget der bruges til at lave sukker, honning eller romIndgangen til plantagen

    Mere Santa Marta og mere Simon Bolivar

    12 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 28 °C

    Idag startede vi dagen ud med morgenmad på vores hostel og så var det afsted inden solen blev for stærk. Vi tog bussen ud til en gammel plantage ejendom som hedder Quinta San Pedro Alejandrino. Her plejede de at lave sukker, honning og rom ud af sukkerroer, men det er ikke det som har gjort stedet berømt. Det var nemlig her Simon Bolivar døde af tuberkolose. Det var en kæmpe ejendom og vi startede med at se arbejdsbygningerne, hvor de havde lavet alt sukker, honning og rom, og bagefter kom man til de bygninger, som folk havde boet i. Det var her Simon Bolivar var blevet inviteret på besøg i 1830 og desværre døde af tuberkolose (som nærmest alle andre på den tid virker det til - alle vi har lært om er nærmest døde af tuberkolose). De havde en masse mindetavler til ære for Simon Bolivar, så havde de bevaret det værelse og den seng han døde i og så havde de et lille kapel, hvor Simon Bolivars læge lå begravet af uvisse årsager (de havde også udstillet hans læges pas…). Den sidste del af plantagen var statuer af Simon Bolivar og et moderne kunstmuseeum, men det meste af det var lukket (også af uvisse grunde). Alt i alt var det ret flot og vi tog bussen tilbage til centrum, fik noget frokost og holdte vores nu daglige siesta. Varmen har været hård idag så vi ente med ikke at lave så meget andet end at komme ud til aften for at spise og gå lidt rundt. En alt i alt god dag :)Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Playa Crystal set fra vandet
    Simon nyder vandetGod frokost på strandenPlaya CrystalVi har endnu engang fået redningsvæste på og er klar til turHer tog vi båden fra i Santa MartaVi fik armbånd for alt på denne her tur (måske så de kunne genkende os)

    Bådtur til Playa Crystal

    13 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ☁️ 27 °C

    Idag havde vi egentlig snakket om at tage videre til Tayrona National Park, men igår aftes så vi reklamer for en masse flotte bådture man kunne tage, og det ville jeg virkelig gerne. Så vi spurgte på vores hostel og de havde heldigvis plads til os en nat mere, så vi valgte at blive en dag til. Idag stod vi så tidligt op, så vi kunne nå at booke os på en bådtur til samme dag. Det var heldigvis heller ikke noget problem, og vi kunne få en bådtur til Playa Crystal (Krystal Stranden). Turen derud tog noget tid fordi motorerne på båden ikke rigtig virkede - stakkels Simon blev lidt søsyg af at ligge og vugge rundt i vandet så lang tid, men heldigvis kom vi frem efter en times tid. Det var en virkelig flot strand med krystalklart vand (måske deraf navnet). Vi har bare nydt dagen i vandet og slappet af på stranden. Vi troede vi havde taget en masse kontanter med, men jeg må have set forkert, for vi havde ikke så mange som vi troede. Så pludselig havde vi ikke så meget at købe frokost for, men vi snakkede med en sød ældre dame der ejede en af restauranterne, og vi måtte gerne få to retter til en pris - så vi blev godt mætte alligevel ;)
    Mens vi havde brugt 4-5 timer på stranden må bådens motor være blevet fikset, for da vi skulle hjem igen var det i en noget anden fart og vi var tilbage på omkring 20-minutter. Simon kunne slet ikke nå at få det dårligt denne her gang. Imorgen er planen så faktisk at tage til national parken og sove der en nat :)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Vores lille hytte
    Pommes fritter på stranden (vi klager ikke)Arenilla strandenArenilla fra en anden vinkelVi fik lige en kokosnød på vejenVi gik både noget af turen på strandenMen det meste af den gik vi i junglenSvedig pose med udsigtUdsigt over en af de strande man ikke på svømme på (pga strømmen)Første udsigtspunkt over vandetSten der bliver holdt af pinde...Vi startede vandreturen ud sammen med alle de her andre mennesker

    Tayrona National Park

    14 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 27 °C

    Igår stod vi tidligt op, så vi kunne komme afsted til Tayrona National Park til de åbnede klokken 8. Det lykkedes ret godt - vi tog bussen fra Santa Marta lidt i syv og stod ved indgangen til Tayrona omkring klokken 8. Det er meget turistet at tage herhen, og det kunne man mærke med det samme. Så snart vi kom ud af bussen stod der en dame klar til at hjælpe. Vi ville gerne sove en nat i parken, og det kunne hun hjælpe med at reservere. Hun viste os en masse forskellige muligheder og det viste sig ikke at være meget dyrere at få en hytte istedet for et telt, så vi gik med hytten. Så skulle vi over og købe indgangsbilletter, købe en eller anden obligatorisk forsinkring og tage en bus til starten af vandreruten. Så kunne vi endelig starte med at gå til stranden. Vi havde fået at vide at det tog omkring halvanden time til den første strand og 2 1/2 time til den sidste strand. Vi startede ud med at gå i en kø af mennesker, fordi colombianerne åbenbart har noget ferie de her dage, så alle havde bestemt sig for at tage på stranden. Det tyndede ud efter noget tid, og vi kunne gå mere i vores eget tempo. Efter ca. 1 1/2 time kom vi til vores hytte, hvor vi kunne ligge vores tasker. Så gik vi videre, og den første strand var virkelig flot så vi bestemte os for at blive der, så vi havde tid til at nyde stranden. Vi brugte resten af dagen på stranden og svømmede i bølgerne. Vi kom tilbage inden det blev mørkt og prøvede at sove i junglevarmen i den lille hytte.
    Idag vågnede vi ved lydene af aber og andre junglelyde, og gjorde os klar til at gå ud af parken igen. Det havde ikke regnet hele natten (hvilket ellers havde været rart så det ikke var så varmt) men det begyndte selvfølgelig at regne da vi skulle til at gå. Så det var på med regnponchoerne og så måtte vi bare afsted, for der var ikke rigtig andre veje ud af parken. Vi var meget hurtigere ude end vi havde troet, og vi kunne komme med bussen med det samme tilbage til Santa Marta. Her hentede vi vores store rygsække og fandt en anden bus videre til byen Minca, hvor vi er nu.    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Vores egne små chokoladebarer lavet i hånden
    Simon er stolt af sin lille barSimon fik lov til at lave chokoladepastaen til vores barerVi fik også en kop kakao (ren kakao kogt med vand og sukker)Lækker frokostSå måtte jeg vente i det lave vand mens Simon svømmede i sine shorts ved vandfaldetSimon nyder detVi kom på en lille vandretur idag alligvelVi nyder turen3Simon nyder også sin kop kaffe (vi måtte også have en pose med hjem)De forskellige typer af kaffe (den dårlige version, den bedre version og den bedre version uden skalHer seperere de skallen fra bønnen og lader den flyde i vand. Dem som flyder er den dårlige kaffeVi er ved at blive gode til at krydse floderUdsigt fra vores hostel

    Minca

    16 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 24 °C

    Så har vi haft vores første rigtige dag i Minca. Vi ankom igår eftermiddag og bor på et flot ecohostel lidt udenfor byen. Det viste sig dog at være lidt af en tur at komme herud, og en taxa kunne kun tage os noget af vejen og så måtte vi gå på en lille sti det sidste stykke. Men her er virkelig flot og vi har en god udsigt over bjergene.
    Idag var planen at tage en ud og få en tur på en sf de kaffe og kakao farme som ligger i området. Simon snakkede med ejeren af vores hostel imorges, fordi han også laver forskellige ture, og fik at vide at der gik en tur idag klokken 10 om morgenen. Simon troede det her kun var en tur af kaffe/kakao farm men det viste sig at være en heldagstur, hvor vi startede med tur kaffetur, så fortsatte vi til et vandfald, hvor man kunne svømme (jeg havde desværre ikke noget badetøj med da jeg troede det kun var en kaffetur vi skulle på…), så fortsatte vi tilbage til vores hostel, hvor vi fik frokost, så lærte vi om Colombias natur og økosystemer (Colombia har åbenbart verdens andenhøjeste biodiversitet efter Brasilien, men den største biodiversitet per kvadratmeter) og så sluttede vi af med at lære om kakao og lave vores egen lille kakaobar. Så vi fik noget mere ud af dagen end vi havde regnet med, og det endte med at blive en god og spændende dag :)    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    Cartagenas gader
    Lidt masker og redskaber taget med fra de afrikanske lande de fik slaver fraEn flot have brugt til ikke så flotte ting af den spanske inkvisitionAndre fine ting den spanske inkvisition gemte påLidt toturredskaber havde de ogsåFlotte CartagenaDamerne her er helt vilde med Simon fordi han er så høj, så de skulle have billedeJeg måtte også godt få et (men ikke ligeså mange som Simon fik taget...)Flere flotte gaderEn af portene til den gamle byIndgangen gemmen bymuren til den gamle bydel

    Første dag i Cartagena

    19 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 27 °C

    Så er vi landet i Colombias nok mest turistede by, Cartagena. Vores sidste dag i Minca blev brugt på bare at slappe af og købe nogle souvenirs. Igår var det så desværre Simons tur til ikke at have det så godt, og det var selvfølgelig også den dag vi skulle med bussen til Cartagena. For at gøre det lidt nemmere, tog vi en taxa fra Minca tilbage til Santa Marta og blev kørt direkte til bussen til Cartagena. Bussen kørte med det samme vi satte os ind i den, så nu kunne Simon i det mindste bare slappe af indtil vi kom til Cartagena. At komme til Cartagena er næsten et helt kulturchok, for vi har ikke oplevet turisme på denne her måde før i Colombia. Det er 10.000 sælgere der kommer op til os hele tiden og prøver at sælge mere eller mindre de samme ting, og vi skal huske at være lidt hårde og sige nej, for ellers bliver de ved. Da vi sad i parken tidligere kom der endda to damer op og begyndte at give os fodmassage og selvom vi prøvede at sige nej først fik de alligevel overtalt os - det viste sig så at koste 700kr for en helkropsmassage (fødder og skuldre) for os begge to… det gør vi så ikke igen… men det var i det mindste en god massage.
    Vi har også været på museum om den spanske inkvisition, hvilket var ret vildt at se deres toturredskaber og høre om alle de ting der var forbudte af den katolske kirke og kunne føre til totur eller død. Det gik værst ud over de afrikanske slaver, der kom ind med bådede til Cartagena og overraskende nok de portugisiske slavehandlere fordi de var jøder (det gav også spanierne mere magt over slavehandlen, så måske det også spillede en rolle).
    Ellers brugte vi jo et helt dagsbudget på massage så vi har bare slappet af resten af dagen - vi er tilbage i varmen og den høje luftfugtighed så vi kan heller ikke holde til så meget 😅    Leia mais

    Ver tradução
  • Ida and Simons travels
    2God frokost på Hard Rock
    2Så er der tshirt til min far2Fine skulpturer ude foran det moderne kunst museum2Jeg fandt lidt billeder jeg godt kunne lide på det moderne kunst museumSimon overvejer lige sine holdninger til statuenEt næsesmykke Zenu folket gik med (Jorge sagde det måtte have gjort ondt)Lille fertilitetsdame kaldet La TotoKvinde der laver yoga (den nederste af statuerne)

    Cartagena - Dag 2

    20 de outubro de 2022, Colômbia ⋅ ⛅ 27 °C

    Idag stod på masser af museer. Vi startede med at tage på Cartagenas Guld Museum (nu har vi både set Bogotas og Santa Martas, så vi kunne næsten ikke hoppe Cartagenas over). Det var helt sikkert det mindste af museerne, men da vi kom blev vi mødt af Jorge, som pludselig begyndte at vise os rundt og forklare en masse om de forskellige statuer og guldsmykker vi så. Vi var lidt spændte på om han ville have penge for det til sidst, men det ville han ikke. Om det er en del af servicen på museet eller om han bare kedede sig (vi var de eneste der var der), er jeg ikke helt sikker på, men det var dejligt for os. Vi lærte f.eks at kvinder tit blev portrætteret på to måder: enten som tykke (dermed tegn på fertilitet) eller mens de lavede yoga positioner… jeg er ikke helt sikker på hvad det skulle betyde. Efter Guldmuseet tog vi på Moderne Kunst Museum, som nærmest lå lige overfor Guldmuseet. Der var også nogle fine ting, men det er altid Simon der bedst kan lide moderne kunst af os to. Han synes der var nogle gode ting. Det var primært colombiansk og latinamerikanske kunstnere, så ikke nogen vi kendte i forvejen.
    Da vi var færdige på kunstmuseum gik vi på Hard Rick Cafe. Vi var gået forbi tilfældigt igår, og det er jo blevet en tradition at min far skal have en trøje fra Hard Rock, så det blev vi jo nødt til at finde til ham. Så kunne vi jo ligeså godt spise frokost der, når vi nu var der ;)
    Resten af dagen har vi slappet af i aircondition ☺️    Leia mais

    Ver tradução