Nye eventyr i Alperne 2022

Passepartout plejer jo at få lov at fortælle en enkelt dag, og det gør han også i år:

Ja, det var da en dag lidt ud over det sædvanlige for mig i dag! Det startede fint nok i morges, med at vi kørte videre af kystvejen mod syd. Her på Sardinien har signalet til internettet vist ikke været så godt på det sidste, og det var nok mit held. For Birgitte havde ikke rigtig fået læst og kigget på de næste parkeringspladser i app’en Park4night, for så havde vi nok ikke fået lov at køre denne vej. Og Jacky havde godt nok sagt, at det så ud som om vejen ikke fortsatte, på det der gamle papirkort de har, men det havde Birgitte ikke rigtig lyttet til! Og de havde heller ikke rigtig kunne kigge på Googles map.

Så vi kørte afsted på en fin asfaltvej, og skiltene var kun på italiensk, og ikke særlig tydelige, så lige pludselig var vejen blevet til en lille jordvej, med en del huller i. Men det har jeg jo klaret før, så vi fortsatte! Da det så begyndte også at gå lidt op og ned, kunne jeg godt høre, at de blev lidt betænkelige, men lige pludselig var der et stort vandhul midt på vejen, og det kom vi da fint igennem! (Det var ikke så dybt). Jeg syntes jo, det var spændende, men vi vidste jo heller ikke, om det var overstået, eller det blev endnu mere udfordrende? Der kom et par gange mere, hvor Jacky måtte ud og se vejen an, så han lige kunne fortælle mig, hvordan jeg skulle tage hullerne og stigningerne, men så var det værste overstået, og vi kom ud på en anden men mere trafikeret jordvej, og derfra videre til klitområdet Piscinas!

Her kunne jeg så ryste sandet af mig, og snakke lidt med de andre autocampere der holdt ved stranden, men som alle var kommet af den “direkte” vej fra Ingurtosu, og ikke havde kørt gennem vand som mig! Jeg var i hvert fald lidt stolt af mig selv i dag, og jeg har også hørt, at Birgitte har sagt, at jeg rigtig har levet op til mit navn i dag, og at fra nu af skal vi altid have en lille skovl med, ligesom alle de der “off-roadere” kører rundt og blærer sig med, men som også vil kunne bruges, hvis det kommer sne! Og det synes jeg er en fin ide!

Nå, men ved stranden ved de der berømte sandklitter, var de så ude og gå og bestige toppen af vandreklitten, og her hørte jeg bagefter, at de havde set en hjort (hind), som jeg ved, der også er indført nogle af her på Sardinien. Foruden sand var her nemlig stadig også noget maki og lidt fyrretræer. Og ellers kørte vi videre lidt ind i landet gennem det her lidt specielle tidligere mineområde, og byerne Fluminimaggiore og Buggerru, og ned til vandet igen, hvor de begge var ude og bade, inden vi så parkerede lige ved stranden med udsigt til endnu en flot solnedgang, og jeg kan derfor fortælle jer, at i dag gik solen ned kl. 17:18 her på Sardiniens øde vestkyst.

Mange campervan-hilsner. PassepartoutRead more