検索条件をリセット
Efterårstur til Alperne 2021
  • Passepartout

Efterårstur til Alperne 2021

Passepartoutによる81日間のアドベンチャー もっと詳しく
フォローする概要カレンダー共有共有死ぬまでにやっておきたいことリスト
最新のものから
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Landskabet omkring landsbyen Sigoyer
    Vandring gennem skoven ved Col des GuerinsDer sidder rester af fossiler i klippevægene ved Falaise de CeuseFrokost på altanen med blandet salat fra haven

    Sigoyer

    2021年9月20日, フランス ⋅ ⛅ 15 °C

    Dagen går med hygge, afslapning og en lille vandretur i skoven oppe ved passet Col des Guerins. Selvom det er spændende at opleve nye steder, er det også altid rart at gense steder, hvor man har været før, og området oppe ved Ceuse og Petit Ceuse kender vi rigtig godt, og har gået ture der næsten hver vinter de sidste 10-15 år. Jeg kan virkelig godt lide området omkring Sigoyer. Landsbyerne og de spredtliggende gårde. Der er marker og blandet landbrug med lidt køer og geder, og jeg føler mig bare sådan hjemme i det landskab, selvom der også er udsigt til bjerge hele vejen rundt.もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Landsbyen Saint-Veran. Årets første sne er faldet på de højeste toppe
    Man har brugt meget træ i byggeriet - selv til tagene!Et af de gamle franske byskiltePassepartout med nye venner!

    Saint-Veran. Queyras

    2021年9月21日, フランス ⋅ ⛅ 11 °C

    Det er dejligt at besøge venner og familie, og det er også dejligt at være på farten igen! Vi kører gennem Gap, op forbi den store sø Lac de Serre-Poncon, og af vejen mod Briancon i flot solskinsvejr. Ved Guillestre drejer vi op i bjergområdet Queyras. Vi er tilbage i departementet Hautes-Alpes, og landskabet og landsbyerne er også tilbage i Alpestil, og så alligevel lidt anderledes end oppe i Maurienne-dalen. Der er mange træer her. Store fyretræer. Og der har været mere tradition for brug af træ i husbyggeriet her i Queyras.

    Sidste år kom vinteren til Alperne d. 22. September. Her lukkede de højeste pas med bilveje, og en stor flok får strandede i sneen i passet Col du Glandon. Ugerne før havde været præget af “indian sommer”, så det var et voldsomt vejrskifte. I år har det været mere efterårsagtigt her i september, og de sidste dage med regn og tordenbyger er faldet som sne i højden (i omkring 3.000 m), men vi håber, det lige venter et par uger endnu med at blive rigtig vinter.

    Landsbyen Saint-Veran, som vi er kommet til i eftermiddag, ligger i 2.040 meters højde, og kommunen er den højest beboede i Frankrig. Der er enormt mange gamle huse, og også en stor kirke, og frem til midten af 1800tallet boede her op mod 1000 mennesker året rundt, som kunne leve af landbruget her i dalen (i dag er det 200-300). Queyras virker som et meget flot og spændende område, vi nu skal udforske lidt de næste dage. Det er ikke så kendt uden for Frankrig, som så mange andre steder i Alperne, så det skal nok blive godt! Vi holder på en lille parkering lige uden for landsbyen dedikeret til autocampere, og her til aften bankede det på døren, og vi blev inviteret til et lille glas aperitif af nabobilen sammen med de øvrige 3-4 campere, der holder her. Der var alt lige fra 2 unge, der var på deres første tur, og lige havde lejet en autocamper nede i Gap i dag, til et par fra Belgien, der hvert år rejser rundt i Europa fra marts til november! Så det blev til lidt snak, inden solen forsvandt og kulden krøb ned af bjergskråningen.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Landsbyen Saint-Veran
    På vej hen af den første lille rygOg op ad den næsteUdsigtVandring over bjergrygOg så var der lige et æsel, der gerne ville være forgrund på et billede i dag

    Bjergrygsvandring. Saint-Veran

    2021年9月22日, フランス ⋅ ☀️ 4 °C

    Det er nok den dag med det bedste vejr endnu, siden vi kom til Frankrig. Ikke en sky på den blå himmel! Luften er blevet koldere og mere klar, og der bliver heller ikke dannet skyer i løbet af dagen, som vi ellers har været så vant til. Vi har fået planlagt en vandretur lige efter mit hoved i dag, hvor vi vandrer op igennem skov, men forholdsvis hurtigt kommer ud på den første lille ryg; Crete de Curlet. Derfra går det over toppen Pic Cascavelier, og op på næste højderyg; Crete de la Tete, hvor vi går op og ned over flere små toppe. Jeg kunne gå i dagevis på sådan en bjergryg! Vi kan se til gletscherne ved Les Ecrins og de tre toppe Des Aiguilles d’Arves, som vi kender så godt. Nedstigning gennem fin lærkeskov, der står mørkegrøn endnu mod den blå himmel. Ingen tegn på efterår!

    På vej op kiggede vi ned på en lille flok stenbukke på 5-6 stk nede på den stenede side af bjergryggen, og oppe på selve ryggen, kom pludselig en flok på 6 kæmpe gribbe svævende hen over os. Vi troede først det var svævefly, som vi har set nogle gange i Alperne, så stort et vingefang havde de! Og så ellers Marmotter, der også nød solskinsvejret. Så vi mødte flere dyr, end de 2*2 andre vandrere vi gik forbi på vores tur i dag!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pic-cascav…    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Vejen op mod passet Col d'Agnel

    Aften i Col d’Agnel

    2021年9月22日, フランス ⋅ 🌙 7 °C

    Om aftenen skiftede vi dal, og kørte op forbi landsbyen Molines-en-Queyras og videre op mod passet Col d’Agnel (2.744 m), der danner grænse til Italien. Det er ikke så kendt et pas, som så mange af de andre, men der er faktisk en ret god vej derop til, på trods af højden. Vi holder på en lille parkering 1 km fra toppen, men gik derop og fik aftensolen over Mont Viso og “Sukkertoppen” ; Pain de Sucre.もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    På vej op mod Pic de Foreant. Der ligger tåge nede i dalene i Italien
    Vejen op mod Pic Foreant går over flere mindre toppeUdsigt fra Pic ForeantPic Foreant 3.081 mSøen Lac Foreant på vej tilbageDer var mange Alpemurmeldyr ved passet Col d'Agnel

    Col d’Agnel. Vandring

    2021年9月23日, フランス ⋅ ⛅ 11 °C

    Ved halv ti tiden nåede solen vores parkeringsplads, og vi begyndte at vandre op mod passet Col de l’Eychassier. Vi startede jo i næsten 2700 meters højde, så det føltes ikke så hårdt at komme over de 3000 meter i dag! Det gjorde vi på toppen Pic de Foreant, som vi kom til via en lidt mere stenet og stejl bjergryg, end den vi gik på i går.

    Vi var helt alene på parkeringspladsen i nat, og vi er jo et stykke henne i september nu, så det undrede os virkelig, at så mange andre vandrere også var på tur i dag - en torsdag! Måske fordi der er det her gode vejr? Desuden havde vi valgt en sti, der ikke er markeret på vandrekortet, men det afskrækkede ikke en gruppe på ca 20 skvaldrende franskmænd! Jeg tror, jeg ville have syntes det var en helt fantastisk tur, hvis det ikke havde været for dem! Vi gik udenom dem på en af de første toppe, men kunne høre dem i lang tid! Og på vej retur via et par søer, var de selvfølgelig også kommet frem! Men måske er vi også ved at være forvænte, for der var fantastisk udsigt hele tiden, og da vi efter toppen Pic Foreant fortsatte lidt videre udenfor sti, så vi 4 stenbukke, og senere en ræv der løb ned over græsskråningen, og satte gang i alle murmeldyrenes advarselsskrig! Og stien via søerne Lac Egorgeou og Lac Foreant var såmen også fin!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-agnel-…

    Og nu er vi så kørt videre til næste dal. Det er også en af fordelene ved Queyras, at afstandene er korte, og dalene er meget let tilgængelige i forhold til nede i Mercantour. Så man kan hurtigt flytte sig rundt, og vi har nu placeret os i landsbyen Aiguilles, hvor vi planlægger at tage på tur fra i morgen.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Landsbyen Aiguilles efter den første del af opstigningen
    Ved kanten af søen le Grand LausPå vej af højderyggen mod Petit Rochebrune (over til højre)Udsigten er sådan hele vejen rundt!Mont Viso i baggrunden og de to søer vi gik ned tilSæteren le Lombard

    Navnløse toppe og søerne Lacs du Malrifs

    2021年9月24日, フランス ⋅ ☀️ 15 °C

    Vi fik i hvert fald ikke noget forærende i højdemeter i dag! Vi startede med at gå opad fra landsbyen Aiguilles i 1.640 m, først på en gammel sti forbi tidligere dyrkede græsmarker, forbi ruiner og et lille restaureret kapel. Efterhånden kom vi op i sæterlandskabet med bjergskråninger iklædt efterårsgult græs, og endelig efter ca 1000 meter var vi ved en lille blå sø; Le Grand Laus. Herfra var der 400-500 meter mere op til passet Petit Col de Malrif, hvor udsigten begyndte at åbne sig 360 grader rundt. Det var virkelig flot, og sjovt når man kan begynde at genkende toppene man ser i horisonten. Vi spottede vores bjerg Mont Thabor, som vi var oppe på for knap to uger siden. Gik på bjergryggen mod øst og over den ene lille navnløse top efter den anden, alle med varder på, lige indtil Petit Rochebrune. Den får lov at ligge ubesteget af os, og vi søgte i stedet ned mod de to små søer Le Petit Laus og Lac Mezan. Herfra skød vi genvej ned til en sti, der førte os til den lille sæter le Lombard, og på grusvej tilbage til Aiguilles. En hel perfekt rundtur, og alle fire knæ holdt til de 1500 højdemeter op og ned, og selv Jackys fødder i nye vandrestøvler er nogenlunde intakte!

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/aiguilles-…    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Næsten ude af skoven dukker grå bjergtoppe op af disen
    Og de gamle fyretræer knejser stolt på kantenDen grønne spejlsø Lac MiroirDet her er rigtig QueyrasI passet bliver det mere og mere gråtPå vej retur mod søen Sainte-Anne

    Ceillac. Vandring

    2021年9月25日, フランス ⋅ ⛅ 17 °C

    Vores billeder fra i dag viser virkelig hvordan vejret kan skifte på ganske få timer. Vi kørte til landsbyen Ceillac i morges, der ligger i en ny dal i Queyras, men bare 1/2 times kørsel fra Ville-Veille, hvor vi overnattede i går. Og vi startede med dagens opstigning gennem skov i lidt diset sol. Ude af skoven klarede det op, og ved den lille grønne sø Lac Miroir, var der et magisk lys, og jeg forestillede mig, at sådan ser der ud i Canada, med en sø i skoven og høje bjerge (Rocky Mountains) i baggrunden! Men vi er stadig i Queyras, og da vi kom ud af skoven og op i stenene lignede det sig selv! Vi fortsatte forbi den næste sø Lac Sainte-Anne mod passet Col Girardin, hvor vi hurtigt spiste vores madpakke, for disen blev mere og mere afløst af grå skyer, der også så ud til at kunne give regn. Vi besluttede derfor at droppe de sidste 200 højdemeter op til en gammel udsigtspost, der ligger på en top øst for passet og i stedet vandre ned i skoven og tørvejr. Det nåede dog kun at blive til nogle enkelte regndråber og så en masse mørke skyer.

    Nu holder vi for en gangs skyld på en rigtig campingplads ved landsbyen Ceillac. Der er udsigt til regn i morgen, så vi holder weekend her!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/lac-miroir…    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Midt i den gamle bydel i Ceillac
    Kirketårnet i CeillacOg så er fårene klar til at blive læsset. De brune geder med de flotte horn er også altid medI Grønland er det ombord på en pram, her er det en lastbilMen de her er ikke på vej til slagtning, men til deres vinterresidence i Provence!1Her holder vi fint for natten. Haute-Ubaye

    Regnvejrsdag og opklaring. Ceillac

    2021年9月26日, フランス ⋅ ⛅ 10 °C

    Vi holdt os indendørs hele formiddagen til lyden af regndråber mod taget af Passepartout af og til iblandet kraftig vind og tordenskrald. Jeg har siddet og lagt vores vandreruter op på wikiloc.com, og Jacky har læst om Queyras’ historie i en bog vi har købt.

    Jeg får mere og mere sympati for området her. Queyras har historisk set været et tyndt befolket og meget isoleret område fra resten af Frankrig. I 1830 boede der ca 8.500 i hele Queyras, og det var hovedsaglig landbrug og skovbrug de levede af og enkelte steder lidt minedrift. 100 år senere (i 1930) var indbyggertallet faldet til 3.500. Så der har været massiv fraflytning og udvandring. Men på trods af de svære levevilkår og dårlige veje, har der også været livlig handel og trafik med muldyr over passene både til Italien og det øvrige Frankrig. I passet Col Lacroix, der i dag bare er en vandresti mellem Frankrig og Italien, passerede der i 1868 op mod 26.000 folk igennem på en sommer med over 5000 tons handelsvarer! Og der lå allerede dengang mange små refugier langs stierne til overnatning for de handelsrejsende og deres æsler og muldyr.

    I 1957 indtraf en naturkatastrofe, som, hvis den skete i dag, ville være blevet betragtet som et resultat af den globale opvarmning. På det tidspunkt var det nok mest en kombination af en meget snerig vinter, et sent forår, og en masse regn i juni måned, der gav enorme oversvømmelser i hele Queyras og faktisk også oppe i Maurienne-dalen i Alperne. I landsbyen Ceillac, hvor vi gik tur, da det klarede op i eftermiddag, blev flere huse skyllet væk og landsbyen der lå tilbage var dækket af tykke lag af sten og grus, som vandet havde ført med sig.

    Men som de øvrige landsbyer i Queyras, er Ceillac forblevet forholdsvis uspoleret. Selvom der er en enkel skilift i bunden af dalen, og en nyere bydel med flere store hytter og hoteller i hyttestil, er den gamle bydel hel intakt, og her lever landbrug, transhumance med får og turisme tilsyneladende fint side om side. Det er ligesom i Grønland, lige nu tidspunktet hvor fårerne bliver hentet ned fra bjergene. De bliver så, som vi så det i dag midt i Ceillac, læsset på lastbil og kørt til deres vinterresidence nede i Provence og Camargue.

    Det blev en smuk aften med opklaring og sol, og ved fem-tiden kørte vi ud af dalen, ned forbi Guillestre og videre mod syd af dalen mod Vars og Col de Vars. Vi kørte forbi landsbyen Saint-Paul-sur-Ubaye og op i Ubaye-dalen. Vi holder på et lille fladt stykke mellem to hårnålesving med udsigt til en bro vi heldigvis ikke skal over i morgen! Vi skal lidt længere op af Ubaye-dalen som ligger på grænsen mellem Queyras og Mercantour.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Marmot der har travlt med at få vinterisoleret sin hule
    Det var bedre vejr i passet Col Girardin i dag end i forgårsMen der var da faldet lidt sne. Hytten er en gammel militær udsigtspostOg inden vi skulle gå ned, fik vi så øje på den dal der - over på den anden side1Nedstigning i løse skærver. Det er lidt som at stå på ski!På vej gennem la Barge for at komme til Maljasset

    Haute-Ubaye. Vandring

    2021年9月27日, フランス ⋅ ⛅ 12 °C

    Jeg begynder at forstå betydningen af bjergpas. Hvor vigtige de har været for de folk, der levede for enden af en lang dal dengang muldyr og heste var de eneste transportmidler. I forgårs vandrede vi fra Ceillac op til passet Col Girardin på ca 3 timer. I går kørte vi så i bil ud af dalen over et lavere pas og ind for enden af en anden dal, ca 50 km, som det ville have taget mindst 2 dage at gå. Og i dag har vi så gået op til passet Col Girardin fra den anden side - også på ca 3 timer! Altså 5-6 timers vandring i stedet for 2 dage!

    Det var bedre vejr i dag end i forgårs, og en af grundene til at vi gerne ville op i passet igen, var den højderyg og lille hytte, vi havde undladt sidst på grund af udsigt til regn. Det irriterede os lidt! Men dalen Haute-Ubaye vi er kørt ind i, er også meget flot, og meget mere uberørt og vild end ved Ceillac. Så det blev en rigtig flot tur fra denne side, hvor vi så en kæmpe flok på ca 20 Chamoix’er (gemser) der lå i solen og slappede af. Dem har vi ikke set så mange af endnu. Og så er det sjovt at se, at præcist som sidste år da den første sne faldt, har Marmotterne (murmeldyrene) pludselig fået travlt med at samle tørt græs til deres huler. De ænsede os overhovedet ikke i dag, og lavede ingen advarselsskrig. Til gengæld sad de og fyldte munden med tørre græstotter, som de så hoppede hen til deres huleindgange med.

    Vi fik også lavet en ægte rundtur ud af dagens pas-vandring, for efter den gamle signalpost-hytte på højderyggen fortsatte vi videre til Tete de Girardin, hvorfra vi fandt en nedgang i løse skærver og på bedste Chamois-maner kom ned til stien fra nabopasset og dermed ned til den lille samling af huse; Maljasset.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-barge-c…

    Så hentede vi Passepartout og kørte op til en parkering lige her udenfor Maljasset, for på dagens tur fik vi også kig på en sidedal der går herfra, og som ser meget spændende ud. Så det er planen for i morgen.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    På vej af en gammel muldyrsti mod passet Col de Mary og grænsen til Italien
    Fra passet går stien videre i Italien til næste pas; Col de Marinet (midt/højre side af billedet)En blå sø og en grøn søDe grønne søer får deres vand fra en lille bitte gletscherUdsigt fra toppen af Aiguille Large 2.857 mForbi Aiguille Pierre Andre på vej ned

    Haute-Ubaye. Vandring dag 2

    2021年9月28日, フランス ⋅ ☁️ 12 °C

    Talemåden “alle veje fører til Rom” findes også på fransk, og faktisk giver den meget mere mening hernede i Alperne eller Sydfrankrig, hvor vi vandrer, for der er hele tiden bjergpas, der fører op til grænsen til Italien, og ned på den anden side, så måske stammer udtrykket herfra…?

    Det er i dag den 28. September og Jackys fødselsdag. Og hvad har han så fået i gave?
    Jo; 30.774 skridt og 1.311 højdemeter. En flok får med hyrdehunde og en venlig men opvakt Patou (vagthund for fårene), der fulgte os lidt på vej. To grænsepas. Et kig - og en lille tur - ind i Italien. Et par små gletschere, en meget grøn smeltevandsø og en bjergtop. To chamois (der viste sig at være stenbukke da vi zoomede ind på billedet!) et dusin marmotter og en svævende grib. Det hele krydret med godt vejr og fantastiske udsigter.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/maljasset-…

    Og så har vi forladt det skønne Haute-Ubaye for denne gang, og er kørt ned i den nærmeste by Jaussier, for at finde en restaurant til i aften, og så for at gøre klar til Mercantour. Men dalen la Haute Vallee de l’Ubaye er bestemt et sted, vi gerne vil komme tilbage til.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Vejen op til Col de la Bonette og toppen Cime de la Bonette i midten
    Vandring på endnu en crete (højderyg)De mørke sten lidt nede af skråningen i højre side er en flok stenbukkeStenbukkehun med ungeOg her ligger hannerne og hviler sig!En af de mere kunstneriske og abstrakte varder

    Col de la Bonette

    2021年9月29日, フランス ⋅ 🌙 6 °C

    Vi havde lovet Passepartout, at inden hans to års fødselsdag, som er om et par dage, skulle han få lov at køre over Col de la Bonette, som er et af vores favoritpas, og som han ikke har prøvet endnu! Fra Jaussier er det også vejen ind i Mercantour, og den del af nationalparken der blev mindst ødelagt af oversvømmelser sidste efterår. Der er stadig flere veje, i de områder hvor vi var sidste år, som ikke er åbne for trafik endnu, eller kun meget begrænset trafik. Det er så vildt at tænke på, at ved le Boreon, hvor vi holdt sidste år, og gik en flot tur inden vi besluttede at køre ned om aftenen, der er vejen stadig afskåret, og havde vi ventet bare til næste morgen, havde vores bil holdt der endnu!

    Nå, men Tinee-dalen er åben, og vi har stadig ture vi gerne vil gå her, så efter at have tanket op med vand og gas og fyldt køleskabet kørte vi afsted mod Col de la Bonette. Vi stoppede lidt før toppen, hvor der går en grusvej over mod et andet pas og ned mod Saint-Dalmas-le-Selvage (faktisk den gamle rute, før de fik lavet vejen over la Bonette). Vi havde tænkt lidt på at cykle på den, men det er jo ikke mountainbikes vi har, og den så lidt stejl ud. Så var der til gengæld en Crete (højderyg), der så meget indbydende ud med flere små toppe, så den tog vi en eftermiddagstur på. Der var rigtig flot udsigt over mod mod nogle af de steder vi har gået de andre år, og da vi kom ud forbi den sidste top, kiggede vi ned på en flok af 14-15 stenbukke, hunner og unger der gik og græssede. Vi gik videre, og snakkede lige om, at vi ikke havde set så mange hanner med deres store, flotte horn endnu i år, og så var der pludselig en lille flok på 7 hanner, der lå og solede sig også lidt nede af skråningen. De er simpelthen så imponerende, og jeg ville ønske, vi kunne tage billeder med vores kikkert, for den er virkelig god, og vi ser dem så tydeligt, selvom de er et stykke væk.

    Det var bare sådan en typisk “velkommen til Mercantour” hilsen at få, og nu holder vi så 100 meter under passet, lige før grænsen til nationalparken, for der må man ikke parkere om natten, og har bjerge hele vejen rundt om os! Og temperaturen er faldet til 6 grader udenfor, nu da solen forsvandt kl. 19.05, og himlen er ved at blive farvet mørkegul i horisonten, så det bliver en kølig og klar nat.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Lille fårehyrdehytte i dalen Salso Moreno
    Dalen vi gik rundt om langs kanten hele vejenEn flok muflonner (vilde får). 5 hanner ledsager 10-15 hunner i altHunnerne ligner næsten tamme får. Hannerne har noget større horn end selv den flotteste tamvædderPå højderyggen for enden af dalenGrænsesten mellem Frankrig og Italien. Grænsen følger højderyggen

    Salso Moreno. Vandring

    2021年9月30日, フランス ⋅ ⛅ 13 °C

    Vi kørte de sidste par kilometer op til passet i morges og så et lille stykke ned på den anden side, hvor man kan parkere ved nogle gamle militæranlæg. Herfra kan man også vandre ind i dalen Salso Moreno, som vi var igennem for flere år siden, på en af vores flotteste ture, og som vi kiggede ned i sidste år, på nok vores koldeste tur.

    I dag var det sol og stille på årets sidste septemberdag. De sidste får i dalen var blevet samlet her til morges, for at blive drevet længere ned, og marmotterne sprang rundt omkring fødderne på os, som om det stadig var sommer. På vej op for enden af dalen, hvor vi ville gå op på kanten og ligesom hele dalen rundt udenfor sti, snakkede Jacky om, at nu skulle vi snart møde nogle mufloner (vildfår). Han mente egentlig stenbukke, men pludselig kunne vi se nogle store dyr ligge i stenene over på den anden side, og da vi tog kikkerten frem, var det 9 store muflon-hanner! Indtil nu har vi bare set to mufloner (en han og en hun) sidste år. Hannerne har meget snoede horn og er større end almindelige væddere.

    Turen videre var rigtig flot; op på højderyggen for enden af dalen, og videre på den rundt, hvor den danner grænse med Italien. Da vi kom ned til passet Col de Poumac fortsatte vi igen videre udenfor sti, og da vi skulle ned et sted, hvor det var lidt stejlt, var vi næsten i hælene på en ny flok mufloner! Denne gang 20-25 stk hunner og unger fulgt af 5 hanner! De trak op på den modsatte side, og vi kunne gå videre, men ikke ret meget længere fremme, var der endnu en flok! Også blandet hunner og hanner. Så i alt har vi nok set 50-55 stk! Det var helt vildt, og nogle af de andre vandrere vi snakkede med oppe ved parkeringen, havde set ligeså mange, uden at have gået helt den samme tur som os. Vi så faktisk også en enlig, stor stenbukkehan, og to chamoixer i morges, men i forhold til alt det andet, bliver de næsten glemt!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/salso-more…

    Nu er vi kørt ned til landsbyen Saint-Etienne-de-Tinee, som vi har været i mange gange før, og finder lige hyggelig og imødekommende hver gang. Så nu må vi lige kigge lidt på kort og ligge planer for de næste dage.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Søen Lac de Rabuons og Refuge de Rabuons
    Fra passet Pas de Rabuons og på vej op mod Mont Tenibre (ligger bag os)Hende her stod og kiggede lige før toppenDet er virkelig et råt og stenet landskab omkring Mont TenibreToppen Mont Tenibre 3.031 mPå vej ned til Saint-Etienne-de-Tinee gennem et gammelt sæterlandskab

    Mont Tenibre. Vandring

    2021年10月1日, フランス ⋅ ⛅ 13 °C

    Landskabet i Mercantour er både de store græssletter, brede dale og afrundede toppe, som vi gik på i går, og så det alpine, rå og stenede landskab, som vi har vandret igennem i dag. Det er to vidt forskellige verdener side om side.

    Kvinden på turistkontoret i Saint-Etienne-de-Tinee er den samme som for to år siden. Dengang anbefalede hun en af de fineste ture, som vi har gået i Mercantour (ved Saint-Dalmas), og som man ikke lige selv kan læse sig til på kortet. I år spurgte vi til et andet område, og igen kom hun med rigtig god inspiration, og fortalte at man kunne gå ned fra bagsiden af Mont Tenibre til en sø, hvorfra der så lige var lavet en helt ny sti! Det viste sig, at hun tidligere har arbejdet 5 år på et af de nærliggende refugier, og altså virkelig kender terrænet, også det uden for stierne. Men det er bare det eneste turistkontor, hvor vi har oplevet virkelig kvalificeret rådgivning til vandrere, og ikke bare standardfraser, hvor det er tydeligt, at personen ikke selv har gået i området!

    Nå, men Mont Tenibre er en bjergtop, som man med lidt god vilje kan gå op på - og ned igen - på en dag fra Saint-Etienne. Det bliver så til ca 1900 højdemeter, og også en del kilometre, hvis man laver det som en rundtur, som vi endte med at gøre. Vejrudsigten var god, og vi ville hellere lave en lang dagstur, end to korte og en overnatning på refugie. Så turen gik stejlt opad igennem skov direkte fra landsbyen Saint-Etienne indtil vi kom op til stien Chemin de l’Energie i ca 2.400 meters højde. Den blev etableret i 1921, og følger bjergsiden rundt til en sø; Lac de Rabuons, hvorfra man ville udvinde vandkraft. Herfra fortsatte vi i sten forbi flere småsøer og op igennem pas, indtil en lille vardet sti førte os til toppen af Mont Tenibre på 3.031 m. Vores første 3.000-meter top i Mercantour! Flot udsigt i virkelig råt og alpint landskab. Der var ikke så mange får eller marmot-huller her! Men ganske rigtig kunne vi komme ned på bagsiden, til søen Lac Fer, og herfra videre ned til “energi-stien”, og derfra det stejle stykke ned til Saint-Etienne, denne gang gennem flot sæterlandskab og gamle terrasser.

    Det gik langsomt til sidst, og vi havde ømme fødder, men det er en virkelig dejligt tur, at have gået!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/st-etienne…    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    På markedet i Saint-Etienne-de-Tinee
    Der var varme på det gamle brændekomfur, hvor "kaffen" blev kogtHameauen BousieyasPå vej ned af Tete de VinaigreJeg venter stadig på at lærketræerne skal blive gule...Saint-Dalmas-le-Selvage

    Saint-Dalmage-le-Selvage. Halv hviledag

    2021年10月2日, フランス ⋅ ☁️ 9 °C

    Vi tilbringer formiddagen i Saint-Etienne-de-Tinee, hvor der er marked og hyggelig stemning omkring det lille torv. Der er konkurrence om, hvem der har dyrket de største roer, sellerier og græskar. Ved en anden lille bod står nogle ældre i deres folkedragter og rister korn (byg), som de derefter kværner og brygger “kaffe” på. Vi smager en kop, og får en lille snak med den ældre dame, der fortæller hvordan de høstede med hånden, da hun var ung. Vi spørger også til de gamle terrasser vi gik ned imellem i går, hvor der i dag vokser store træer på de fleste og lidt græs/høslet på enkelte. Jo, der havde hun gået op og ned som barn, og båret mælk ned på ryggen om sommeren, når køerne var oppe på sæteren!

    Vi kører lidt tilbage af vejen mod Col de la Bonette, til den lille samling af huse der hedder Bousieyas, for at gå en let eftermiddagstur. Opad mellem spredte lærketræer til den lille top, Tete de Vinaigre. På vej ned søger vi lidt længere ned gennem den åbne lærkeskov i håb om at møde en kronhjort eller to. De går og brøler til og for hinanden, men vi ser dem ikke. Kører til landsbyen Saint-Dalmas-le-Selvage og går tur i den lille landsby. Den er mindre end Saint-Etienne og mange af husene er sommerhuse eller små guesthouses, men der er også nogle fastboende, og der er meget aktivitet med at renovere og sætte gamle huse i stand. Vi holder på en lille fredelig parkeringsplads i landsbyen og har en rolig lørdag aften.    もっと詳しく

  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Landsbyen Roya
    En typisk fåreflok med op til flere Patou-hunde (de store hvide vagthunde i midten)Col de Crous, hvor det trak op til regnPå vej ned og tilbage mod RoyaCamping le Cians i Beuil

    Søndagsvandring ved landsbyen Roya

    2021年10月3日, フランス ⋅ ☁️ 12 °C

    Vi forlod stille og roligt Saint-Etienne-de-Tinee, (her vil vi altid have lyst til at komme tilbage), og kørte et lille stykke af vejen ned mod Nice, men drejede så fra i Bourguet op mod den lille landsby Roya, som ikke skal forveksles med kommunen Breil-sur-Roya som ligger længere øst på i Mercantour. Det var en meget smal vej på 7 km, men heldigvis mødte vi slet ikke nogle andre - så skulle der nok have været bakket et stykke! Utrolig idyllisk lille landsby med en kirke, en tidligere skole der var blevet til et guesthouse, og så ellers små huse/gårde med får, geder, høns og duer. Vi startede vandreturen i spredt sol, der dog hurtigt blev mere gråt, og da vi var kommet udenom en stor fåreflok og dens vagthunde, og op til passet Col de Crous, var der optræk til regn! Vi fik et par dråber, men kom ned nogenlunde tørre efter ca 4 timers vandring.

    Se ruten på wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/tour-de-mo…

    Vi kørte tilbage af den smalle vej, og videre sydover forbi Isola og ned til Saint-Sauveur-sur-Tinee, hvor vi kender den lille vej over mod Roubion og Beuil. Her regnede det på det meste af vejen, men i Beuil ligger en lille campingplads der er åben hele året rundt, og også vores favorithotel og restaurant i Mercantour; L’Escapade. Så der måtte vi hen og hilse på, og spise aftensmad, og så bliver vi her en nat eller to, for det skal også regne i morgen.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Morgensol og tåge
    Vi går på den røde bjergskråning ovenfor floden CiansUdsigt mod syd på bjergskråningen langs CiansToppen Les CluotsTypisk Mercantour landskabVi satser på at komme op på den grå top i midten i morgen!

    Regnvejr og vandring ved Beuil

    2021年10月5日, フランス ⋅ ☁️ 9 °C

    Mandag var en regnvejrsdag med byger, torden og en smule ophold indimellem.

    I dag var stierne stadig våde, vandet løb og klipperne var glatte, men vi gik opad i lidt sol, damp og tåge. Vi startede på en tur, som vi gik noget af for flere år siden, hvor der var faldet lidt sne, og det blæste koldt. Så dengang afkortede vi turen, og frøs alligevel en del. I dag gik vi hele dens længde, plus toppen Les Cluots, og det var faktisk en ret speciel tur, for hele den første del går man i et rigtigt Middelhavsbælte hvad vegetationen angår. Tørre græsser og buske, krat med torne og masser af duftende timian. Når vi så efter en 10-12 km vender tilbage og opad mod Beuil, kommer man op på de for Mercantour så typiske store græssletter og afrundede toppe, med fåreflokke, svævende gribbe og udsigt til højere grå bjerge som de næste i rækken. Så turen ligger lige på grænsen mellem det maritime (Middelhavsklimaet) og Alperne. Flot og speciel tur! På vej ned gennem skoven hørte vi igen kronhjorte brøle, men det er ikke lykkes os at overraske en på nært hold endnu.

    Se ruten på wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/corniches-…    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Mont Mounier og Petit Mounier til venstre
    Vi så virkelig mange gribbe i dag, der var landet for at spiseRyggen mellem den store og lille MounierMont Mounier 2.817 mPå vej ned fra den storeOg der er stadig flokke af får og geder, der ikke er kørt på vinterophold endnu

    Mont Mounier. Vandring ved Beuil

    2021年10月6日, フランス ⋅ ☀️ 13 °C

    Selvom vi snart har vandret mange ture omkring Beuil, har vi ikke været på den højeste og mest kendte top i området endnu nemlig Mont Mounier. Det kom vi i dag! Det er en flot tur, hvor man først kommer over de græsklædte toppe og derefter op i stenene og de grå bjerge. Her så vi nogle dyr på afstand, og opdagede, da vi kom nærmere, at det var store fugle. Kæmpe gribbe og mindre krager der var landet i et område. Da vi kiggede med kikkerten så vi også en stor hund (en vagthund fra en fåreflok), der lå og spiste af et ådsel (en muflon?). De kan åbenbart godt kende forskel på vilde får og tamme får, som de jo ellers beskytter mod ulve. Gribbene sad og ventede på, at det skulle blive deres tur. På vej ned fra toppen så vi en flok mere, på nok 20-30 gribbe, der nu bare sad på jorden med deres vinger foldede ud i solen, som om de varmede sig. Her var også en stor flok græssende gemser (chamois). Så som sædvanlig masser af dyreliv!

    Ruten på wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-mouni…

    Fra toppen kunne vi også se, at der var kommet godt med sne i Les Ecrins og længere oppe i Alperne. Mercantour er dog stadig snefrit, og der er flot vejrudsigt for de næste dage. Vi er kørt ned til landsbyen Guillaume, og de sidste ture her i år bliver i Haute Var-dalen, som vi ikke har været så meget i før.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Op ad ryggen mod Cime de l'Aspre
    Udsigt - fra toppenShelter - lige under toppenStenbuk - lige efter toppenPå vej ned til Hameau les TourresHameau les Tourres

    Cime de l’Aspre. Vandring i Haute Var

    2021年10月7日, フランス ⋅ 🌙 3 °C

    Den korteste vej til Cime de l’Aspre går fra den lille hameau Les Tourres, men da det kun er små biler der kan køre dertil, tog vi vandrestien nede fra landsbyen Chateauneuf d’Entraunes. Den gik så først gennem lidt let skov og spændende klippeformationer, inden vi kom op i det åbne land, mødte et par chamoixer (gemser) og kæmpede os i sidevind og lidt modvind op af bjergryggene mod toppen, som er synlig på lang afstand. Lige på toppen ligger et rigtig fint shelter, man kan søge ly i, men heldigvis var der varmt i solen, bare man sad i læ, så det gjorde vi. Og da vi fortsatte lidt ud af ryggen efter toppen, mødte vi en flok stenbukkehanner, der elegant hoppede ned af stenskråningen efter at have betragtet os lidt! Vi skråede ned over græsskråningerne - måske knapt så elegant - mod husene ved Les Tourres, som er en virkelig charmerende lille landsby med et kapel og nogle flotte, restaurerede huse. Den ligger langt inde for enden af en dal, og det er virkelig utrolig, hvor folk har kunne finde på at bosætte sig og overleve i sin tid! Vi gik så på grusvejen de 7 km tilbage til Chateauneuf d’Entraunes, og det var en hel fin tur også.

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cime-de-la…

    Er nu kørt videre op gennem dalen Var mod passet Col de la Cayolle og holder lidt uden for Estenc, hvor vi planlægger at gå en tur i morgen. Det var vores vandretur nr. 31 i dag, siden vi forlod Danmark i slutningen af august!    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Col de Gialorgues
    Udsigt fra Tete de la BouliereKigger efter chamoisOg han holder øje med osPå vej ned via Las Sagnos1Dalen Vallee du Bachelard fra Col de la Cayolle til Barcelonette

    Col de Gialorgues. Vandring ved Estenc

    2021年10月8日, フランス ⋅ ⛅ 10 °C

    De første lærketræer er ved at få gule nåle. De sidste tre dage har vinden været ekstra kold og hård oppe på bjergryggene. Det er nok 4-5 dage siden vi sidst har set eller hørt Marmot (murmeldyrene) - jeg tror, de er gået i hi. Og de sidste flokke med får, er også ved at være kommet ned fra sæterne. Efteråret er på vej i Mercantour!

    Vi vandrede fra Estenc og op af et gammelt spor mod passet Col de Gialorgues. På den anden side af passet går dalen Gialorgues ned til Saint-Dalmas-le-Selvage, hvor vi var for en lille uge siden. Det er et bredt og ikke så stejlt pas (2.519 m. højt), og var meget brugt som forbindelse mellem dalene Haut Var og Haute Tinee i gamle dage. Bønderne i Haute Var manglede brændsel (træ), og hentede det i Saint-Dalmas mod at bønderne derfra fik lov at lade deres får græsse over i Var dalen. Jeg synes måske ikke, det var den bedste byttehandel, for det var godt nok et stenet område vi gik igennem op til passet, og ikke de bedste græsgange for får lige her! Men udsigten fejlede ikke noget, og en stor gruppe chamois, og oppe på toppen af Tete de la Bouliere 3 stenbukkehanner, tog afsked med os i Mercantour for denne omgang.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/estenc-col…

    Vi kørte så videre op gennem passet Col de la Cayolle, og det er faktisk en rigtig flot tur gennem det pas også. Dalen nede på den anden side, som hører til Ubaye-området, har vi kørt igennem en gang før, også her i oktober måned, og den er bare noget helt for sig selv, med en masse popler og ahorntræer blandet med gran og lærk, der giver den flotteste potpourri af farver.

    Vi er så endt i Jaussier igen, har delt en pizza denne gang (take-away), og satser på at mødes med Anders her til formiddagskaffe i morgen! inden vi fortsætter ned mod Jackys søster, og han kører videre ind i Mercantour.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Formiddagskaffe i Jaussier
    Hos Jean-Pierre med Jackys søskendePolenta og "kanin-jægergryde"

    Weekend

    2021年10月10日, フランス ⋅ ⛅ 15 °C

    Det er sol og vindstille lørdag formiddag i Jaussier, og så hyggeligt lige at møde min nevø Anders på parkeringspladsen til kaffe og croissanter. Vores næste stop er til eftermiddagskaffe i Tallard lidt uden for Gap, hvor Pierre og Francoise er kommet ned fra deres landsby Sigoyer for at mødes med os. Spændende hvor vi ser dem næste gang? Danmark? Frankrig? Eller et tredje sted? Og så fortsætter vi ellers til Peyruis og Jackys søster Janine.

    Søndag er der arrangeret rigtig fransk middag (altså til midt på dagen) hos Janine’s tidligere mand Jean-Pierre, der har lavet en af Jackys ynglingsretter: lapin chasseur med polenta (gryderet med kanin og majsgrød). Vi får lækker tomatsalat med frisk basilikum til forret og desserten er: des oeufs a la neige, en dessert Jackys mor ofte lavede! Vi er samlet med alle Jackys tre søstre hos Jean-Pierre. Han har et rigtig hyggeligt udekøkken, med krydderurter, grill og gasblus, oliventræer i haven og svampe der ligger til tørre. Han fisker, sylter, slagter og henkoger, laver selv sin egen genepi (snaps) og virker som en der aldrig går i supermarkedet! Og på ægte fransk maner, bliver der spist og drukket det meste af eftermiddagen!    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    1Mont Ventoux - og det er ikke sne!
    På vej mod toppen!Vi var næsten kørt fast!!Passepartout holder på plateauet helt ude til højre, sammen med to andre!I sol på toppen!1Og nogle havde endda skrevet på vejen!!

    Mont Ventoux. Passepartout’s dag

    2021年10月11日, フランス ⋅ 🌙 9 °C

    Vi forlader endnu engang Jackys søster med en masse nyvasket tøj, og bilen tanket op med brændstof, vand og strøm! Gør et stop i Forcalquier, hvor der er marked, og provianterer med ost, skinke, pølser og grøntsager. Kører så mod vest, over mod Rhonedalen, mellem stenede lavendelmarker, oliventræer og små gårde der reklamerer med salg af gedeost.

    Vi har aldrig været over Mont Ventoux, selvom vi ellers tit har kørt igennem det her område. Man kan selvfølgelig cykle over toppen, og man kan faktisk også vandre op til toppen, men jeg har det bare sådan med bjergtoppe, som man kan køre op på, at det altså er en lidt mat fornemmelse, at kæmpe sig op til toppen ved egen hjælp, og så se folk holde parkeret i deres bil deroppe… Så hellere finde en top, man kun kan vandre til, og så køre til dem man kan køre til! Og derfor er det Passepartouts dag i dag! Og det er ham, og hans vej til toppen, som der er billeder af! Og så hører det med til beretningen, at det var en meget flot dag, med blå himmel og sol, ikke ret meget vind (selvom Mistralen blæste længere nede i dalen), og god sigtbarhed. Og jeg undlader så at nævne, at vi blev overhalet af et par cykler på vej ned af bjerget! Det er han ikke så stolt af (Passepartout), men det er jo Jacky, der bestemmer farten!

    Vi holder ved en lille landsby, der hedder Bourdeaux, i aften, og planlægger at besøge Jackys bror i morgen.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Udsigt ud over Les Monts d'Ardeche
    Landsbyen Lachamp-RaphaelDer er en fin parkeringsplads i udkanten af landsbyen...med flot udsigt

    Valence og videre i Ardeche

    2021年10月12日, フランス ⋅ ⛅ 4 °C

    Jackys bror er kommet hjem fra hospitalet, og vi besøgte ham i hans hjem i Valence, hvor datteren og svigersønnen også kom forbi. Godt at se ham, og at han var glad for at få besøg!

    Vi har så ikke helt planlagt vores næste rute, andet end at vi skal finde vej gennem Pyrenæerne et sted, og ind i det nordvestlige Spanien, hvor vi måske kan mødes med nogle spaniere vi kender fra Grønland, og ellers bare lige snuse lidt til det område.

    Men vi vidste ikke lige, om vi skulle tage små veje eller mellemstore veje til at begynde med? Det blev så til halvsmå veje ind i Ardeche, hvor vi fulgte en lille flod opad og opad gennem skov, og pludselig var vi på toppen af et stort plateau i les Monts d’Ardeche, og gennem et pas på 1.329 meters højde. Det blæser kraftigt her, og der er kun et par graders varme, men flot udsigt inden solen gik ned! Den lille landsby Lachamp-Raphael er den højest belligende i departementet Ardeche, men der bor vist ikke ret mange mennesker her… Vi har tændt for varmen og pakket bilen godt ind, og så må vi se hvor vejene fører os hen i morgen!    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Plateauet i Ardeche
    Stendiger, stenhuse og tit også bare store bunker af sten, der er blevet samlet for at ryde markerViadukten ved Millau. Så har Passepartout også den på sit CV!

    Kurs mod Pyrenæerne

    2021年10月13日, フランス ⋅ 🌙 13 °C

    Det første stykke i dag fortsatte af små veje, henover det plateau vi var kommet op på i går. Der er græsmarker, køer, overdrev og stendiger. Husene i landsbyerne er bygget af de samme sten, og selv deres tage er af sten - ikke skiffer. Hver eneste landsby har en slagter/butik der sælger kød, pølser og skinker. Det er kødkvæg, der græsser på markerne! Efter Millau - og den store viadukt over Millaudalen, kommer vi ind i Roquefort-området, og der dukker lidt får op på markerne (det er fåremælk, der bruges i Roquefortosten), men snart skifter landskabet igen. Ud og ind af vin distrikter, og ned i mere lavland. Vi kører nord om Toulouse, og holder for natten ved en sø i den lille by L’Isle Jourdain. Føles som vi har kørt langt i dag, men i morgen aften kan vi forhåbentlig se Pyrenæerne!もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Store majsmarker og Pyrenæerne i horisonten
    Ved LarunsTorvet i Laruns ser allerede en smule spansk ud, synes jeg. I hvert fald ikke særlig Alpe-agtig!Og her holder vi så for i nat

    Col de Pourtalet. Pyrenæerne

    2021年10月14日, フランス ⋅ 🌙 8 °C

    Vi fik Pyrenæerne i syne næsten allerede fra morgenstunden. Som en række af gråblå bjerge i horisonten mod syd, så langt øjet rakte til begge sider. Vi kom igennem et stort, fladt område med kæmpe majsmarker, og også ret store gårde, inden bjergene kom nærmere, og det blev til mindre græsmarker igen, små landsbyer og små flokke med får, geder, køer, heste og sågar et par fritgående grise! Vi kørte på mindre veje uden om Tarbes og Lourdes mod landsbyen Laruns. Fik et enkelt glimt af den markante top Pic du Midi d’Ossau, inden den forsvandt igen.

    I Laruns har vi købt et par vandrekort, og er så kørt videre op mod grænsen til Spanien, hvor vi holder nogle kilometre fra passet Col de Poutalet. Dejligt at være tilbage i tør og klar luft og lyden af kobjælder! Vejret ser fint ud for de næste dage, så vi skal ud og vandre lidt igen!    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • PassepartoutEfterårstur til Alperne 2021Passepartout
    Dalen over på den anden side har vi kig på til i morgen!
    Endelig fik vi et godt billede af en chamois/isardVed Refuge de PombiePic du Midi d'Ossau set fra nordøstBlåbærkrat og lyng giver de røde farverOg det er virkelig flot at vandre igennem!

    Efterårsvandring ved Pic du Midi

    2021年10月15日, フランス ⋅ ⛅ 14 °C

    Efteråret er kommet til Pyrenæerne. Får, køer og heste er blevet drevet ned fra sæterne. De små hytter til hyrderne, hvorfra de sælger ost om sommeren (det er der i hvert fald skilte med), er lukket. Bøgetræerne, som vi gik igennem på vej op i dag, er ved at få efterårsfarver. Græsset er gult, og blåbærkrat og lyng giver den røde farve til skråningerne. Det hele er meget flot, når solen så også skinner, og vi er forskånet for den kolde vind, som vi havde de sidste dage i Mercantour.

    Vi gik fra vores parkering ved Caillou de Soques op til Refuge de Pombie, der ligger lige ved foden af Pic du Midi. Herfra videre gennem passet Col de Suzon og lidt på tværs over til et andet pas; Col de Magnabaigt, inden vi kom op på den lille top Pic de Cherue. Der var sti næsten hele vejen, som så ofte, selvom den ikke er indtegnet på kortet. Vi troede ikke, vi skulle se lige så mange vilde dyr, som vi har gjort i Alperne, men faktisk så vi først 2 chamois, som vi så har lært hedder “isard” her i Pyrenæerne, og senere flere grupper af dem som græssede. Måske nyder de at husdyr og turister er forsvundet fra græsgangene, så de nu har det hele for sig selv!

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/soques-ref…

    Vi er blevet på vores lille holdeplads for en nat mere, da her er ret fint, og vi gerne vil gå en tur mere i morgen, over på den anden side af dalen.    もっと詳しく

    翻訳をご覧ください
  • 2025© FindPenguins
  • ホーム
  • 当社について
  • グループ追跡
  • プレス
  • 規約
  • プライバシー & Cookies
  • ヘルプセンター
  • 印象