Gensyn med de franske alper 2026

Vi kørte op til den tidligere sæterlandsby Chambran, for at vandre op til søen l’Eychauda. Det var egentlig bare dagens projekt. Vi startede opstigningen i skygge, da det er en smal dal, men oppe i solen overhalede vi en stor flok får (1100 stk ifølge den kvindelige fårehyrde!) plus geder, hyrdehunde, vagthunde og et enkelt æsel! Derefter steg det stejlt op til en kant, og så stod vi pludselig foran en kæmpe, blå gletschersø. Den var virkelig stor og dyb, og stemt op af klipper hele vejen rundt, så den havde slet ikke noget afløb. Tilløbet kom fra den anden ende, hvor klipper og morænegrus vidnede om, at der nok var en gletscher længere oppe, men som vi ikke kunne se.

Vi spiste frokost ved søen, og imens sad vi og kiggede op mod den anden ende af søen, hvor en sti førte op til et pas. Vi tænkte, at det nok var flot deroppe fra, og at man ville kunne se gletscheren, og på kortet kunne vi jo se en sti ned fra passet og lidt rundt, og så igennem et andet pas og tilbage til vores dal, så det endte med at vi gik videre ud på den tur!

Der var også flot oppe fra passet. Og turen ned på den anden side var også fin nok. Vi kom kortvarigt rundt i et skisportsområde, men de er ikke helt så synlige og overvældende som de store steder i Tarentaisedalen (Val d’Isere mm). Så efter tre pas; først Col des Grangettes (ved søen), derefter det lille; Pas de l’Âne, og til sidst Col de l’Eychauda, var vi tilbage i dalen ved Chambran og fåreflokkene var også på vej ned for natten. Det var blevet skygge, ligesom da vi gik op om formiddagen, men vi har haft endnu en fin vandredag i solen!Leia mais

Nogle gange kan man sidde og planlægge en rute nøje efter et kort, men når man så kommer frem, er landskabet anderledes end man havde forestillet sig. Og nogle gange ser det måske ikke rigtig ud af noget på et kort, og så bliver det til den flotteste vandretur!

Vi startede nede fra Pont de l’Alpe, der ligger på vejen ned fra Col du Lautaret i retning mod Briancon. Vi var altså startet i morges med at forlade Savoie og køre op igennem passet Col du Galibier. Da vi så vandrede ind gennem dalen l’Alpe du Lauzet, fik vi ikke rigtig holdt øje med, hvor vi var i starten, så pludselig var vi på en anden sti, end vi havde forestillet os, og vi vidste ikke rigtig, hvilken rute vi så skulle vælge. Vi satte os på en knold for at spise frokost, og fik så øje på nogle dyr på skråningen overfor. Med kikkerten kunne vi se en hun-stenbuk med en fræk lille unge efter sig, og da vi undersøgte skråningen mere, kunne vi også se to store hanner med lange horn, der lå og solede sig. Det er de første store hanner, vi ser i år. Dejligt!

Herefter vandrede vi så bare videre op gennem dalen mod passet Col de la Ponsonniere, som vi engang har været i fra den anden side. Så for ikke at gå helt derop, drejede vi fra ved søen Lac de la Ponsonniere og gik opad på siden af dalen, og fandt en sti der første over mod et andet pas. Det var en vandring gennem mange flotte farver i dag. Det er ikke bare vegetationen. Bjergtoppene her er kalkrige, og bærer alle farver fra hvid, gul, mørkegrå og sort, samt lige pludselig områder med røde eller grønne sten. Meget varieret og flot, og vi havde lyst til at gå i alle retninger, men vores kroppe er også ved at være lidt slidte og trætte, så vi ville heller ikke ud på for lang en rundtur!

Vi endte alligevel oppe i passet Col des Béraudes, hvor vi fik et kig ned i Névache-dalen (som vi også har været i før), og til en meget flot mælkehvid sø, inden vi fandt en lille fåresti, der tog os tilbage gennem dalen, til hvor vi var startet. Endnu en dag med blå himmel i de franske Alper!Leia mais