Nuvarande

Gensyn med de franske alper 2026

I går blev kaldt for årets sidste sommerdag, og i morgen starter vi vores efterårstur mod de franske alper... Vi drømmer om bjergtinder, sensommersol og møde med stenbukke, gimser og murmeldyr... Läs mer

Följ Översikt Kalender Foton Dela

🇫🇷
För närvarande i
Guillaumes
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Colmars og videre til Vallée du Var
I går, Frankrike ⋅ ☁️ 14 °C
Vi nød formiddagen sammen med Jacky og Christine, og i den hyggelige lille landsby Colmars. Der er både en gammel bydel, og et stort grønt, mere moderne park-område, og det virker som et sted med liv og en del beboere hele året rundt.

Derefter forlod vi dalen Haute-Verdon, for at køre over til næste dal i Mercantour; Var-dalen. Og som altid i Mercantour betyder det kørsel på små bjergveje over et pas, når man vil fra den ene dal til den anden! Vi har ellers kørt denne strækning over Col des Champs én gang før, men vi kunne slet ikke huske, at de første sving op fra Colmars var så skarpe og stejle! Mindst fire gange måtte vi stoppe og bakke, for at komme rundt i et sving på vej op! Men heldigvis er der næsten ingen trafik på de her veje, og oppe i passet Col des Champs var det næsten sommer igen. Så vi gik en lille tur, og spiste frokost udenfor.

Sidst på eftermiddagen endte vi så i landsbyen Guillaume, hvor vi holder på en lille grusplads nede ved floden Var. Her har mændene i byen gang i en lille Petanque-turnering på samme plads, og de mest seriøse er blevet ved, helt til det nu er blevet mørkt!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Grande Séolane. 2.909 m.
10 oktober, Frankrike ⋅ ☀️ 12 °C
Tænk hvis man havde et hjerte og en kondition som en gemse. Roen og adrætheden fra stenbukken. Og var en legesyg livsnyder som murmeldyret! En blanding af egenskaber fra de tre alpedyr, som vi møder og beundrer. Det er noget af det, jeg går og tænker på, da vi her til morges vandrer opad fra La Foux d’Allos.

Vi kørte jo ikke så langt væk i går aftes, for vi havde set, at det meste af sneen var smeltet fra Grande Séolane’s skråninger, der vender mod syd, i går eftermiddags, så vi havde sådan en lille drøm, om måske at gå den vej igen, hvis vejret var ok. Og det var det! Men i stedet for at starte oppe fra Col d’Allos, vandrede vi op gennem dalen hvor alle kilderne, der senere bliver til floden Verdon, udspringer. Det var fint på den måde, for selvom vi startede lavere end passet i går, var der mindre op og ned end i går, så det var faktisk ikke så hårdt.

Fra Col de Sestriere tog vi så stien, der går langs med foden af Grande Séolane, og ret hurtigt fandt vi så en sti, der går op gennem stenene. Det var her vi mødte den første flok gemser, og jeg beundrede deres evne til at løbe opad i sten! Vi fortsatte opad gennem “skorstenen” Lou Chiminet, hvor der skulle klatres lidt, og da vi lige var kommet igennem det, og det fladede lidt ud før selve toppen, stod fire stenbukke og kiggede undrende på os. De syntes vist vi var lidt klodsede! Men herfra var det ren vandring gennem nogle sving op til toppen. Tænk at vi kunne komme op på Grande Séolane! Da jeg så toppen første gang for nogle år siden, oppe fra Cime de la Bonette, troede jeg det var en top, der krævede rigtig klatring! Og der er virkelig flot udsigt fra toppen, fordi den ligger så isoleret, så der er langt til nabotoppene. Og vi havde endnu engang sol og vindstille på toppen!

Vi gik ned via passet Col des Thuiles, så vi undgik klatrestykket, og i stedet fulgte stien hele vejen langs med foden af Grande Séolane. Og så er vi kørt videre ned af vejen, forbi Allos og ned til Colmars (des Alpes). Her mødtes vi med Jacky og Christine, der er venner med Michel, tilbage fra da de boede i Saint-Pierre-et-Miquelon (nogle franske øer over ved Canada, hvor også Michel har boet nogle år). De havde været forbi Pierre og Francoise nogle dage efter os, og skal nu lidt rundt i Mercantour med deres Campervan. Så vi fik lige snakket lidt her inden aftensmaden. I morgen er det søndag, og vi skal sove længe!Läs mer
Se översättning
ResenärWau ! 😲🫣👍💪🤗
1 dSvara
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Tête de Sestrière. 2.575 m.
9 oktober, Frankrike ⋅ ⛅ 11 °C
Det regnede hele aftenen, og temperaturen faldt også, så vi var lidt spændt på vejret nu til morgens; om der virkelig ville komme sol, og hvor langt ned der var faldet sne?

Vi stod op til klart vejr! Og vi kunne se sneen ret langt ned af skråningerne, og da vi kørte de sidste par 100 højdemeter op til Col d’Allos, kom vi op til sneen! Den var smeltet fra selve vejen, men lå ved siden af! Lige under passet holdt et par mindre vogne til kreaturer, og en bondemand var oppe og hente køer ned gennem sneen!

Foruden sneen var der en kold vind, så vi besluttede at gå stille og roligt fra passet ud af ryggen mod Col de Sestrière, men ikke binde an med toppen Grande Séolane, som vi ellers havde haft kigget på på kortet i går. For at komme op på den, skal man gennem et stejlt stykke, som der nu lå sne i, så det ville være glat.

Men det var flot at gå ud af ryggen, i sne der langsomt smeltede på solsiden, men blev liggende på skyggesiden. Vi gik hele vejen til passet, op til toppen Tête de Sestrière, og derefter videre ud af ryggen mod Grand Séolane, så vi endte med at spise frokost, i læ af et par store sten, lige ved foden af den massive top. På det sidste stykke var der atter engang en stor flok gemser, nu i sneen, og igen i dag spredte de sig og flygtede i to retninger. Det var glat og fugtigt de første timer, men på vej retur i eftermiddag havde sol og vind tørret godt på græsset og underlaget. Og vi har haft en god vandredag, hvor vi også har forsøgt at vende os lidt til kulden, efter en hel måned med vandring i shorts og korte ærmer! Det kræver lige lidt tilvænning.

Vi er så kørt lidt ned på den anden side af Col d’Allos for natten, og så må vi se, hvad vejret og dagen i morgen byder på…Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Afsked med Ubaye
8 oktober, Frankrike ⋅ ☁️ 9 °C
Vi spiser morgenmad med Evan, der hvor han har overnattet i Jausier. Et meget hyggeligt B&B; Le Val d’Ailleurs. Ejeren har boet flere år i Afrika (Elfenbenskysten), Vietnam og Australien, hvilket inventaret i den gamle stenhus bærer tydeligt præg af!

Da Evan er kørt afsted i tørrevejr, men med regntøj på! skal vi til at planlægge de næste dage. Der er mange veje ud fra Jausiers, og vejret skal blive nogenlunde igen i morgen, men koldere fra nu af, så vi tænker, at det er på tide at bevæge sig lidt længere ned mod syd. Efter regnen i nat og udsigt til frost måske sne i højden, har de lukket passet Col de la Bonette her til morges. Så det giver én mulighed mindre at vælge imellem!

Vi ender derfor med, efter de sædvanlige praktiske gøremål (indkøb, påfyldning af vand, gas og brændstof mm) at køre op mod passet Col d’Allos. Det vil føre os ind i den vestligste del af Mercantour, hvor vi ikke har været så meget før, og vi tager dermed afsked med Ubaye for denne gang, et område vi holder meget af og har stor sympati for.

Vi parkerer for natten i et sving et par kilometre fra passet, i tåge og spredt regn. Gule efterårsblade er allerede begyndt at falde af træerne, selvom de først lige har skiftet farve!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Besøg og regnvejrsdag i Jausiers
7 oktober, Frankrike
Vi har snart været forbi Jausiers mange gange gennem de sidste 8 år, uden endnu at være oppe ved kirketårnet, der ligger på klippen højt over selve kirken i byen! I formiddags gik vi tur med paraply mellem regnbygerne, våde blade og snegle på vejen, op til kirketårnet, der ligger alene sammen med kirkegården. Og selv i regnvejr var der udsigt ud over Jausiers. Kirkegården rummer kæmpe mausoleer i marmor, for de mange familier fra Jausiers og omegn, der emigrerede til Amerika og Mexico som fattige i 1800tallet, og vendte hjem rige, hvorefter de byggede, ikke bare kæmpe villaer og palæer til familien, men altså også overdrevne gravsteder/sarkofager. Det er noget ret specielt for Jausiers og også nabobyen Barcelonnette.

Til frokost kom Evan så trillende på sin motorcykel, og vi har haft en hyggelig dag, hvor vi har vist ham byen, været på te-salon og ude og spise, og altså bare slappet af og snakket. Det var ikke lige vejr til at køre ture i dag, og Evan har også planlagt at skulle nå hele vejen til Karlsruhe i morgen, så han havde godt af en halv “fridag” i dag!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Tête de l'Homme. Vandring fra Saint Ours
6 oktober, Frankrike ⋅ ⛅ 15 °C
Saint Ours er en meget lille, og meget hyggelig samling af huse, der ligger 2,5 km op af bjergskråningen fra vejen mod Col de Larche. Bag husene ligger der mange gamle terrasser med græs, og markveje snor sig opad mellem terrasserne. Før 2. Verdenskrig levede der ca 100 familier i Saint Ours og to andre små landsbyer her på skråningen, men mange huse blev ødelagt af tyskere/italienere i slutningen af krigen, og området var så marginalt, så meget ikke blev genopbygget.

Vi startede dagen fra Saint Ours op til passet Col de Mirandol, som faktisk fører direkte ned til den lille landsby Fouillouse, hvor vi har været for et par år siden. Lige her i området er der meget kort afstand mellem landsbyerne i de forskellige dale, når man vandrer gennem passene, i forhold til at skulle bevæge sig rundt på bilvejene, og jeg ville så gerne lige gå 100 år tilbage i tiden, og følge i fodsporet på en lokal med sit æsel på vej fra den ene dal til den anden!

Igen her til morges var det solens kamp med skyerne, og på vej op til passet var det ligesom at hver gang stien svingede til venstre, gik vi ind i solen, og når den drejede mod højre, var vi i skyer! Heldigvis endte solen med at vinde, og vi fik en flot vandring fra den ene top til den anden, på en ryg der endte ude på toppen Tête de l’Homme. Herfra var der kun lidt fårestier ned mod et stykke skov. Vi kunne se på kortet, at vi et stykke nede i skoven ville møde en sti, der førte tilbage til Saint Ours, men vi vidste ikke hvor stejlt, det ville blive…

Det var stejlt, men heldigvis blev fårestien til en dyreveksel (og måske jægersti) nede mellem lærke-og fyrretræerne, og vi kunne fortsætte som planlagt. Vi gik og håbede på at støde ind i en kronhjort, for på vej op på den anden side havde vi hørt den brøle herovrefra hele formiddagen. Nu holdt den nok siesta, for vi mødte den ikke, men så flere træstammer, hvor barken var slidt, af at den havde gnedet sit gevir mod træstammen.

Og efter det stejle parti i skoven, var det sand luksus at komme ned på skovstien, hvor det føltes som at gå på et gulvtæppe af fyrrenåle. Det var en rigtig flot rundtur, men heller ikke i dag beregnet for vandrere, der ikke er vant til at gå udenfor sti!

Vi er så kørt “hjem” til Jausiers, hvor det er planen, at vi i morgen får besøg af Evan på motorcykel fra Danmark! Han er på en hurtig tur, ned forbi en han kender med en vingård inde ved Torino, og så ville han køre denne vej tilbage! Og Jausiers er jo virkelig stedet at mødes!Läs mer
Se översättning
ResenärJep, I siger bare til😉
4 dSvaraÖversätt
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Vallon de Parassac. Vandring
5 oktober, Frankrike ⋅ ⛅ 13 °C
Dalen Vallon de Parassac er nabodal til den meget besøgte, men også ret flotte dal Vallon du Lauzanier, som vi har vandret op og ned af et par gange. Vi har dog længe haft kig på dalen Vallon de Parassac, da den dels virker meget mere uberørt, dels ser ud til at gemme på nogle fine søer.

Der er ikke nogen skiltede ruter op i dalen, men meget diskrete stier, og samtidig har vi haft fornemmelsen af, at der græsser får og dermed stor sandsynlighed for også at møde Patou (vagthundene), så vi har været lidt tøvende, men nu skulle det være! Og der var ingen får! De må have været der tidligere på sommeren, for der er fine græsningsarealer og også to fine fårehyrdehytter undervejs op gennem dalen, men vi havde den helt for os selv i dag!

Til gengæld så vi en forvildet kronhjort, eller silhuetten af den med sit store gevir, højt oppe på en ryg og langt over skoven! Det må være én der har tabt kampen om hinderne i nabodalen, og så ville prøve lykken et nyt sted. Og så må man jo nogen gange bevæge sig højt op! Så mødte vi seks store flotte gemser, der krydsede vores vej, og endelig enkelte murmeldyr. Men det er som om, de er ved at have trukket sig ned i vinterhi.

Vi startede op imod grå skyer, men med blå himmel bag os. Og solen og den klare himmel tog over, og kulminerede lige da vi kom op på toppen Tête de Parassac, hvorfra der var virkelig flot udsigt. Ellers gik vi forbi utallige små søer, og gennem endnu flere små pas og passager, på denne rundtur. Og vi endte for enden af nabodalen Lauzanier, og kom dermed retur gennem den, og tilbage til Passepartout i tørrevejr, mens tunge skyer trak op igen, lige der hvor vi havde gået.

Landskabet i Mercantour er blevet iklædt sin efterårsgule farve, som vi kender det så godt, men stadigvæk er der utroligt nok enkelte blomster, som ikke vil give op. I dag så vi virkelig mange af de dybblå Sne-Ensian.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Lac des Sagnes. Cykeltur
4 oktober, Frankrike ⋅ ☁️ 11 °C
Både på kort og fra bjergpas og -toppe har vi tidligere haft kigget på den lange dal, der går fra Jausiers mod øst og sydøst og slutter med søen Lac des Sagnes. Der går en grusvej derind, men ikke noget for Passepartout, men efter at have studeret kortet lidt nærmere med længde og højdeforskelle, mente vi det godt kunne være noget for vores cykler! Så det blev vores “søndagstur” i dag.

Vi startede med at køre et lille stykke op ad vejen mod Col de la Bonette - med Passepartout - og fandt et fint sted at holde, der hvor vores grusvej startede. Og så gik det ellers, i en forbløffende fin hældning, opad, uden at det var for stejlt, selvom der i nogle af svingene var lidt vel store sten at styre udenom! Det er jo ikke mountainbikes vi har med os, og vi er altid så glædeligt overrasket, når vi kommer tilbage fra en tur på de her grusveje uden at være punkteret!

Men turen er virkelig fin på cykel, og efter de første 5 km, er de næste 6 km nærmest som på en dansk skovvej. Det er først lige til sidst, at man kommer til at køre langs med den lille elv. Før det er det en dyb dal med stejle skråninger på begge sider, og til tider skov. Og inde ved søen ligger så et stort, fladt vådområde, der ikke var så vådt efter denne tørre sommer. Men ordet “Sanges” betyder vådområde, hvor der kun kan høstes meget nærringsfattigt hø, som i gamle dage kun kunne bruges til at fodre arbejdshestene med om vinteren, når de ikke skulle trække så meget! I dag bliver området og dalene omkring kun brugt til græsning for får, men der stod på skiltene, at hele tre forskellige grupper af får græsser her om sommeren, og det er ikke små grupper, men i alt 5.500 får, der lever herinde fra juni til september!

Vi så og hørte nogen af dem på vej op, men lige nu er tidspunktet, hvor de er ved at flytte fårene længere ned i dalene, og mange bliver også her de næste uger flyttet med lastbil ned til Sydfrankrig (Provence og Rhonedeltaet) hvor de overvintrer. Når vi kører på vejene møder vi i øjeblikket mange lastbiler på vej op eller ned, med og uden får. Nå, men det var rigtig flot at komme ind til søen, og vi gik søen rundt (2-3 km), nød efterårsfarverne og spiste frokost inden vi cyklede ned igen.

Vi er så kørt op til den lille landsby Larche, som ligger bare nogle kilometre før passet med samme navn ind til Italien. Det er et af vores ynglingssteder, og i morgen vil vi prøve en ny vandretur.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Stenbukkeplateauet
3 oktober, Frankrike ⋅ ☁️ 14 °C
Vi kørte op til passet Col de la Cayolle, som ligger midt i Mercantour Nationalpark.
Lærketræet er et af Mercantours kendetegn og et af mine ynglingstræer. Det er så let og lyst, selvom de ikke engang er blevet gule endnu, og giver et helt andet indtryk end en mørk og tung granskov, både når man kører op mod passet og senere vandrer mellem de spredte træer.

Det var samme vejrtype som i går; lave skyer/tågebanker og ind imellem en anelse opklaring og strejf af sol, men mest gråt. Vi havde derfor besluttet at lave en lille rundtur i et område, hvor vi mente der var god garanti for at se dyr. Så er der lidt at kigge på, når udsigterne er sløret i tågen!
Faktisk var noget af strækningen den samme, som ét af de allerførste steder, hvor vi så stenbukke for mange år siden, så vi havde en lille forventning.

Men det er sjovt, som de åbenbart har deres områder, hvor de holder til på. Vi har oplevet det samme i Salso Moreno dalen ved Saint-Etienne-de-Tinée. Og her er det stien mellem Col de la Petit Cayolle og Pas du Lausson. En lang ryg og plateau hvor der tilsyneladende altid er stenbukke. I hvert fald her om efteråret, hvor vi har været her. Der er også tydelige spor og efterladenskaber fra dem over hele plateauet.

I dag så vi så også nogle Chamois-flokke på vejen (gemser), som ikke var så bange som normalt (vi er jo også inde i nationalparken, hvor der ikke er jagt på dem). Men en ting er billederne, vi får taget. Noget andet er oplevelsen, når en stenbuk med store horn kommer gående stille og roligt lige imod dig. Kigger lidt ud over siden, og pludselig tager et par hurtige skridt og et spring, og så står han og knejser på en klippeblok lige nogle meter under dig! At se kroppen så tæt på - det er bare så flot og imponerende.

Vi fortsatte lidt længere op på toppen Montagne de l’Avalanche (2.729 m.). En underlig flad top med en masse løse sten og blokke. Der var næsten ingen udsigt pga. tågen, men vi byggede en grønlandsk varde (for at få varmen!), og så gik vi tilbage for at spise frokost i græsset med udsigt til en lille flok hunner med unger (stenbukke). Mens vi sad der, dukkede først et sæt store horn op, så et mere, og langsomt kom 4 store hanner gående fra den anden side! De havde travlt med at græsse, og var ret ligeglade med os, så vi måtte gå i en bue udenom dem, da vi skulle videre (de stod midt på stien), og de gik bare der i tågen med deres store horn, kun 10 meter fra os!

Det var virkelig en dejlig lille tur i dag, på trods af vejret, men det må da gerne blive lidt mere sol de næste dage… Vi er kørt tilbage til Jausier. Har fået vores stamplads på parkeringspladsen! Har fået bad og fyldt op med vand, og måske bliver det en pizza i aften?! Det er jo lørdag!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Chapeau de Gendarme. 2.682 m.
2 oktober, Frankrike ⋅ 🌧 11 °C
Velkommen tilbage til Mercantour!
Selvom vi ikke er inde i selve nationalparken, er det bare så dejligt at være tilbage i området, og især at møde dyr igen på vores vandretur! Allerede da vi parkerede i formiddags ved Pont Julien (på vejen op mod Col de la Cayolle), kunne vi høre kronhjorten brøle. Det er jo tiden nu, og han kommer sikkert til at brøle hele natten, her hvor vi holder nu!

Toppen Chapeau de Gendarme har vi en gang tidligere, for snart en del år siden, været på vej op på. I dag da vi gik op mod passet Col de Fours, var vi faktisk ikke helt sikre på, om vi efter passet skulle gå til venstre mod “Gendarmens hat”, eller til højre på en ryg med flere toppe. Da vi så en stenbuk med kikkert på vej op ad ryggen mod højre, tog vi så også først den retning, men da skyerne også lå lige omkring toppene, og der ikke var decideret sti den vej, vendte vi retur til passet efter den første lille top. Vi spiste så frokost, og mens vi sad der, kom endnu en stenbuk (hun) eller måske en gemse? gående på tværs lidt højere oppe.

Da det endnu ikke var begyndt at regne, besluttede vi så at gå mod “Gendarmens hat”! Stien snoede sig mellem store stenblokke men i højt græs, og vi havde en lille fåreflok med hyrde et stykke under os, og flere stenbukke (hunner med unger) græssende over os.

Fra næste pas; Col de Gyp, må man så et lille smut ned på den anden side, inden det går stejlt op mod Chapeau de Gendarme. Lidt før toppen, på en fritstående knold/top, spottede vi et par horn der stak op, og ganske rigtigt lå der en ung stenbukkehan deroppe, og kiggede ud over tågehavet! Og lige før toppen, på en flad klippe, lå endnu en, og kiggede nysgerrigt på os, mens vi gik udenom ham, for at komme op!

Og faktisk var vi også heldige med skyerne. De trak sig en lille smule væk fra toppen, da vi lige kom op, og det begyndte først at regne lidt, da vi var kommet et godt stykke ned igen. Dejligt at være på tur igen!Läs mer
Se översättning
1 gilla
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Barcelonnette
1 oktober, Frankrike ⋅ ☁️ 15 °C
En gråvejrsdag hvor skyerne lå lavt, men hvor det ikke blev til særlig meget regn.
Vi cyklede en tur til Barcelonnette i formiddags, mest for lige at røre os lidt. På vej ind mere eller mindre direkte, på vej hjem via et par små landsbyer lidt op af dalsiden, og dermed også lidt flere højdemeter. Jeg bliver tit overrasket over, hvor hurtigt man føler sig meget langt ude på landet, og næsten i en anden tidsalder, når man bare lige har forladt en hovedvej; gamle stenhuse, fritgående høns, gæs og duer, haver med alverdens grøntsager etc. Det oplever man altså ikke på samme måde i Danmark.

Nå, men ellers har vi ikke lavet så meget i dag. Barcelonnette blev grundlagt som by i 1231 af en grev Raimond Bérenger, der kom fra Catalonien, og derfor kaldte byen for Barcelone. Senere tilføjede man så “-ette” (det lille Barcelona), for at skelne med det rigtige Barcelona!

Billedet af soluret er så heller ikke fra i dag! Men fra en af de utallige mure her i Ubaye, der bærer et malerisk solur. Teksten kan oversættes med: Jeg er blevet sat her på muren, for at kunne fortælle hvad klokken er, både til gode mennesker og til banditter.
Det bliver hermed dagens citat!Läs mer
Se översättning
ResenärJamen, det er da et rummeligt ur - i flere betydninger.
1 vSvaraÖversätt
Passepartout😀
1 vSvara
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Gensyn med Ubaye
30 september, Frankrike ⋅ ☁️ 18 °C
Efter en hel måned med september-blå himmel, overtog de grå skyer i dag, - på den sidste dag i måneden! Men vi er vendt tilbage til bjergene, bare et tak længere mod syd, og satser på at vi kan få et par uger mere med vandreture, i nogle af de områder vi også holder meget af. Vi går nok lidt køligere dage i møde og måske også lidt mere ustabilt vejr, men nu får vi se… Vi er kørt til Jausier, som er et hyggeligt sted både at holde og planlægge ud fra. Herfra kan vi køre både mod Queyras (nord), eller mod Mercantour (syd), eller blive her i Ubaye, alt efter hvor vejrprognoserne er bedst!
I morgen bliver det nok regn alle steder, så der planlægger vi ikke noget stort!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Fødselsdag og besøg i Sigoyer
28 september, Frankrike ⋅ ☀️ 23 °C
Mandag var det Jackys fødselsdag, og vi havde aftalt at mødes med Pierre og Francoise og spise sammen. Det gjorde vi på restauranten “Le Jump” ved flyvepladsen i Tallard. Den ligger ret fint oppe på en terrasse med udsigt lige ud til landingsbanen, hvor der er livlig trafik med små propelfly i alle størrelse og farver, svævefly og faldskærmsudspringere der lander. Det var dog ikke fordi, at vi havde givet Jacky et faldskærmsudspring eller noget i den retning i fødselsdagsgave! Men for 10 år siden fik han jo en svæveflyvetur fra samme sted!

Om eftermiddagen kørte vi så op til Sigoyer (7-8 km) ovenfor Tallard, og tilbragte resten af mandagen, tirsdag og onsdag formiddag hos Pierre og Francoise. Det er som altid nogle dejlige dage, hvor vi slapper af og føler os hjemme. Vi så billeder fra deres forårstur (med campervan) til Grækenland her i april/maj måned, og snakkede naturligvis om Grønland før og nu.

Om tirsdagen kom Eloïse, som vi plejer at besøge i Gresse-en-Vercors, forbi, da hun havde været på vandretur ved Mont Viso. Vi havde skrevet sammen de sidste par dage om at mødes, og nu blev det så i Sigoyer!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Søndag ved søen Serre-Ponçon
27 september, Frankrike ⋅ ☀️ 22 °C
Vi var kørt ud af dalen Vallouise-Pelvoux i går aftes, og i løbet af formiddagen kom vi frem til den store sø; Lac de Serre-Ponçon. Vi kørte ned til området Baye de Chanteloube, hvor vi har holdt før om dagen, og hvor der er “strand”, så man kan komme ud i vandet. Det er jo en stor kunstig/opdæmmet sø, og de fleste steder er der lidt stejle skrænter, alt afhængig af vandstanden i søen. Men ved Chanteloube er der et ret stort område med græs og spredte træer, og med badesko er det fint at gå ud i vandet. Der var selvfølgelig en del andre på sådan en solrig søndag, men det er fredeligt og hyggeligt der, vandet var skønt, og når der nu er langt til åbent hav, saltvand og bølger, så er det jo ret spektakulært, at svømme rundt med udsigt til høje bjerge, der omkranser søen. Så dejligt med en hviledag “på stranden”!

Om aftenen overnattede vi i den lille landsby La Bâtie-Neuve.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Ailefroide. Vandring
26 september, Frankrike ⋅ ⛅ 20 °C
Vi blev en nat mere på vores stille parkeringsplads i Vallouise-Pelvoux dalen, og i morges kørte vi så et lille stykke længere ind i dalen til Ailefroide. Normalt fortsætter vejen 5-6 km længere til Refuge du Pré de Madame Carle og en parkeringsplads, men vejen hertil blev ødelagt flere steder for en måned siden (i slutningen af august), efter at massivt regnvejr satte gang i store sten- og mudderskred. Man ved ikke hvornår, og om, man får genopbygget vejen igen, så for to dage siden, blev 9 strandede biler løftet ud med helikopter!

Men vi havde så bare planlagt en kortere vandretur fra Ailefroide ind langs en elv, hvor der bl.a. skulle være gode chancer for at møde chamois (gemser). Vi havde ikke rigtig tænkt over det, før vi kom afsted, men selvfølgelig var området langs denne elv (Torrent de Celse Nière) også præget af ødelæggelserne for en måned siden. Det er helt vildt så meget en elv kan grave sig ned mellem sten og klipper, og efterlade et landskab af sten, grus, sand og klippeblokke i alle størrelser! Fuldstændig usorteret, og dækkende skovbunden. Det var i forvejen nok en stenet dal, men efter denne rasering var der kun sten tilbage, og vi tilbagelagde de 18 km t/r på sten og i sten!

Men det var spektakulært! Og vi kom hele vejen ind og op til Refuge du Sélé, selvom det ikke var planen fra starten. Og det bød selvfølgelig på flotte udsigter, og vi så også flere chamois undervejs. Det var også lidt sjovt at opleve, hvor hurtigt der bliver etableret nye vandrestier i sådan et område. Dalen her er især populær blandt klatrere og bjergbestigere, og de får hurtigt trådt en ny sti, og bygget nye varder, når den gamle bliver skyllet væk!

Og nu har vi så besøgt endnu en lille del af området Les Écrins. Vi har for nogle år siden været i en anden dal af bjergmassivet; Valgaudemar, og kendetegnende for begge, og vist for de fleste andre dale her er, at det er smalle og dybe dale! Der er højt op (hurtigt mellem 1000 og 1500 højdemeter), når man skal starte en vandretur nede fra dalen, og det er lidt svært at lave rundture. Det bliver ofte op og ned samme vej. De højeste toppe i massivet, er jo også imponerende høje; Barre des Écrins på 4.102 m. og La Meije på 3.984 m. er nogle af de toppe, vi altid ser på afstand fra andre bjergtoppe i Savoie eller Queyras. Og sådan vil det nok også blive i fremtiden. For klatrere og bjergbestigere er Les Écrins nok lidt et eldorado. For os almindelige vandrere, er det på en måde flottest på afstand!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Lac de l'Eychauda. Vandring
25 september, Frankrike ⋅ ☁️ 17 °C
Vi kørte op til den tidligere sæterlandsby Chambran, for at vandre op til søen l’Eychauda. Det var egentlig bare dagens projekt. Vi startede opstigningen i skygge, da det er en smal dal, men oppe i solen overhalede vi en stor flok får (1100 stk ifølge den kvindelige fårehyrde!) plus geder, hyrdehunde, vagthunde og et enkelt æsel! Derefter steg det stejlt op til en kant, og så stod vi pludselig foran en kæmpe, blå gletschersø. Den var virkelig stor og dyb, og stemt op af klipper hele vejen rundt, så den havde slet ikke noget afløb. Tilløbet kom fra den anden ende, hvor klipper og morænegrus vidnede om, at der nok var en gletscher længere oppe, men som vi ikke kunne se.

Vi spiste frokost ved søen, og imens sad vi og kiggede op mod den anden ende af søen, hvor en sti førte op til et pas. Vi tænkte, at det nok var flot deroppe fra, og at man ville kunne se gletscheren, og på kortet kunne vi jo se en sti ned fra passet og lidt rundt, og så igennem et andet pas og tilbage til vores dal, så det endte med at vi gik videre ud på den tur!

Der var også flot oppe fra passet. Og turen ned på den anden side var også fin nok. Vi kom kortvarigt rundt i et skisportsområde, men de er ikke helt så synlige og overvældende som de store steder i Tarentaisedalen (Val d’Isere mm). Så efter tre pas; først Col des Grangettes (ved søen), derefter det lille; Pas de l’Âne, og til sidst Col de l’Eychauda, var vi tilbage i dalen ved Chambran og fåreflokkene var også på vej ned for natten. Det var blevet skygge, ligesom da vi gik op om formiddagen, men vi har haft endnu en fin vandredag i solen!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Briançon og Vallouise-Pelvoux
24 september, Frankrike ⋅ ☀️ 16 °C
Vi kørte det lille stykke tilbage til Col du Lautaret for at overnatte oppe i højden og have en stille morgen i solen! Derefter kørte vi langsomt ned til byen Briançon, som vi er kørt igennem flere gange, men hvor vi aldrig har været inde i den gamle bydel før. Der ligger jo et kæmpe fort med borgmure og fæstninger fra gammel tid, som man ikke kan undgå at se, når man kører via byen. Men vejene går udenom fortet, så man ser slet ikke, at der inden for murerne ligger en flot gammel bydel, hvor der stadig er masser af liv og beboelse, selvom der selvfølgelig også er caféer og souvenirbutikker. Her gik vi lidt rundt.

Om eftermiddagen var vi et smut forbi Sylvain, der er søn til Pierre (som vi skal besøge i næste uge), og som har bygget hus sammen med hans kæreste i en lille landsby lige udenfor Briançon. Sylvain er blandt meget andet paragliderinstruktør, og har certifikat til at flyve med “tandem-paraglider”, og han var lige kommet hjem fra en tur til Granville i Normandiet, hvor han havde haft hans bedstefar Michel (som vi plejer at besøge i Paris) på 98 år, med på en paragliderflyvetur over Granville!!

Han kunne også give lidt tips og idéer, og vi er nu kørt et smut ind i dalen Vallouise-Pelvoux, for at udforske den side af området Les Écrins lidt. Her har Jacky heller aldrig været før, men han blev faktisk tilbudt et job som “pisteur secouriste” (ski-piste-redder) herinde i dalen, vinteren før han tog til Grønland. Han valgte imidlertid at tage op i Savoie og sælge ost, så derfor er det også nyt for ham!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
L'Alpe du Lauzet. Vandring
23 september, Frankrike ⋅ ☀️ 18 °C
Nogle gange kan man sidde og planlægge en rute nøje efter et kort, men når man så kommer frem, er landskabet anderledes end man havde forestillet sig. Og nogle gange ser det måske ikke rigtig ud af noget på et kort, og så bliver det til den flotteste vandretur!

Vi startede nede fra Pont de l’Alpe, der ligger på vejen ned fra Col du Lautaret i retning mod Briancon. Vi var altså startet i morges med at forlade Savoie og køre op igennem passet Col du Galibier. Da vi så vandrede ind gennem dalen l’Alpe du Lauzet, fik vi ikke rigtig holdt øje med, hvor vi var i starten, så pludselig var vi på en anden sti, end vi havde forestillet os, og vi vidste ikke rigtig, hvilken rute vi så skulle vælge. Vi satte os på en knold for at spise frokost, og fik så øje på nogle dyr på skråningen overfor. Med kikkerten kunne vi se en hun-stenbuk med en fræk lille unge efter sig, og da vi undersøgte skråningen mere, kunne vi også se to store hanner med lange horn, der lå og solede sig. Det er de første store hanner, vi ser i år. Dejligt!

Herefter vandrede vi så bare videre op gennem dalen mod passet Col de la Ponsonniere, som vi engang har været i fra den anden side. Så for ikke at gå helt derop, drejede vi fra ved søen Lac de la Ponsonniere og gik opad på siden af dalen, og fandt en sti der første over mod et andet pas. Det var en vandring gennem mange flotte farver i dag. Det er ikke bare vegetationen. Bjergtoppene her er kalkrige, og bærer alle farver fra hvid, gul, mørkegrå og sort, samt lige pludselig områder med røde eller grønne sten. Meget varieret og flot, og vi havde lyst til at gå i alle retninger, men vores kroppe er også ved at være lidt slidte og trætte, så vi ville heller ikke ud på for lang en rundtur!

Vi endte alligevel oppe i passet Col des Béraudes, hvor vi fik et kig ned i Névache-dalen (som vi også har været i før), og til en meget flot mælkehvid sø, inden vi fandt en lille fåresti, der tog os tilbage gennem dalen, til hvor vi var startet. Endnu en dag med blå himmel i de franske Alper!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Pointe de la Pissine 2.844 m.
22 september, Frankrike ⋅ ☀️ 19 °C
Vi havde fået idéen til turen i dag, lidt fra en bog vi købte det første efterår vi var her i Alperne. I bogen startede turen bare et godt stykke inde af en vej, som det ikke er muligt at køre på i dag! Vi måtte derfor starte ca 5 km og 300-400 højdemeter lavere end Les Mérégers, en stor hytte og vinterrestaurant, der bare er åben når skilifterne her oven for Valloire er det.

Men herfra ligger dalen Combe de l’Aiguille Noire åben for én, og det er en rigtig flot dal at vandre ind igennem. For enden af dalen ligger toppen Aiguille Noire, og ligner hovedet på en hare med de to ører der stikker op! Et flot syn hele vejen indad.

Dalen er så afgjort en “køernes dal”, og det er for en gangs skyld ikke malkekøer, der græsser på skråningerne. Det har det jo nok været på et tidspunkt, for der var igen virkelig mange sæterhytter og ruiner af beboelse ind gennem dalen, men i dag er det kødkvæg og kvier og kalve, der holder græsset nede og laver stier.

Turen op på toppen Pointe de la Pissine er en af de få hernede, hvor der ikke rigtig er en vandresti til toppen. Det var kun det allersidste stykke fra passet; Passage de la Pissine, hvor der var bygget lidt varder. Og det er sjovt for en gangs skyld selv at skulle vælge sit spor. Fra vi forlod stien i dalen og begyndte opstigningen, og til vi kom ned igen på den anden side af toppen, var det fri vandring over græsskråninger og mindre slugte med sten! Vi mødte ikke en eneste anden vandrer i dag, men på vej ned fra toppen så vi endelig lidt dyr i form af en stor flok (15-20 stk) årvågne gemser! De opdagede selvfølgelig os med det samme, og var hurtige til at flygte, men vi så dem så lidt senere igen, men stadig på behørig afstand.

Og ja, så var udsigten fra toppen jo en af de flottere! Vi kunne kigge ned i dalen fra Valmenier, hvor vi gik for over en uge siden. Over mod Mont Thabor massivet på den anden side, som vi også har været på for flere år siden. Mont Blanc lå endnu engang helt alene og hvid ude i horisonten (der er bare ingen skyer over Frankrig i øjeblikket!). Og så var vi jo meget tæt på vores tre ynglingstoppe; Les Aiguilles d’Arves, som vi så første gang fra Jura-bjergene med kikkert for tre uger siden! Allerede på vej op, kom de to af toppene til syne gennem et pas, og fra toppen lå de alle tre der - lige på den anden side!

Der var utrolig smukke efterårsfarver på vej ned til dalen igen. Helt inde ved foden af Aiguille Noire dækkede blåbærkrattet skråningerne og på vej ud gennem dalen igen, gik vi på en yndig sti mellem slanke birketræer og buskede elletræer, og med duften af enebærkrat i næseborene!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Valloire
21 september, Frankrike ⋅ ⛅ 21 °C
Vi har stadig sommertemperaturer (over 20 grader), og nyder det! Vi ordner lidt praktiske ting, og kører over Col du Télégraphe til landsbyen Valloire, hvor en enkelt café stadig har åbent! Nyder en is og en kaffe! Sidst på eftermiddagen kører vi så langt, vi kan komme af en vej opad mod dalen Combe de l’Aiguille Noire. Det er bare et par kilometre over Valloire (Archaz), men bedre end ingenting. Herfra planlægger vi en vandretur ind og op af dalen i morgen, måske lidt lang, men nok også den sidste i Maurienne-området for i år.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Lac du Génépy
20 september, Frankrike ⋅ ☀️ 20 °C
Vi har tidligere gået to flotte ture oppe fra dæmningen og søerne Plan d’Aval og Plan d’Armont, men området bagved den høje top Dent Parrachée havde vi ikke været i endnu, så i dag satte vi kurs mod den lille sø med det fristende navn; Lac du Génépy!

Måske hentyder navnet til at planten Génépy vokser rundt om søen? Det er svært at skelne de forskellige afblomstrede planter på nuværende tidspunkt. Jeg håber i hvert fald ikke navnet hentyder til indholdet af søen (drikken Génépy som brygges på planten, og drikkes både før og efter middagen), for søen var næsten tørlagt! Så der var ikke meget at komme efter der! Søen har tidligere fået sit vand fra gletscheren over den, men da denne gletscher nærmest er forsvundet, er der efter en tør sommer heller ikke noget vand tilbage i søen!

Men fra søen var der et flot åbent og let tilgængeligt landskab, som det var helt perfekt at vandre videre i udenfor sti, på tværs hele vejen oppe på den øverste kant af dalen og ind til bunden, hvor en sti fører op til Col d’Aussois. Det var ligesom at være tilbage i Grønland, hvor vi næsten altid selv finder vores vej, og det er skønt at vandre på den måde til en forandring hernede. Vi gjorde det også i håb om at møde gemser eller stenbukke, for det plejer vi næsten altid at se, ligeså snart vi forlader stien lidt. Men i dag var der ikke nogen… Til gengæld så Jacky en hermelin, og vi mødte en masse søde Tarentaise- og Abundance-køer, og selvfølgelig murmeldyrene.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Aussois
19 september, Frankrike ⋅ ☀️ 18 °C
I år er vejret så godt og stabilt, at der er sol selv på vores hviledage! Normalt holder vi vandrefri, når vejrudsigten lover regn, men i år bliver det bare ved med at være stabilt vejr. I dag har Jacky cyklet morgentur, jeg har skrevet dagbog. Senere kørte vi op til plateauet ved Aussois, hvor der er så fint at holde. Vi cyklede ned til landsbyen for at drikke kaffe, men fandt ikke en eneste café, der var åben! Så måtte vi jo drikke vores egen kaffe, og gik så en tur på skulptur-stien, der ligger i skoven her ovenfor Aussois. Så hermed en lille billedserie fra den!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Vandring nedenfor Glaciers de la Vanoise
18 september, Frankrike ⋅ ☁️ 19 °C
Her til morges gjorde vi så det, som de fleste andre GR-vandrere ikke gør! De står tidligt op (den første kl. 5:00), og går tidligt, for måske at gå 2 eller 1 1/2 etape til næste refugie. Vi var de sidste der gik, men vi lod sovepose mm ligge, og gik med let rygsæk op til søen Lac de l’Arpont, der ligger lige under gletscheren; Glacier de l’Arpont. Det var lidt et sats, for tågen lå i dalen og var på vej op, og der var også skyer (men et tyndere lag) over vores hoveder. Men vi var heldige. På den lille time det tog at gå op til søen, bølgede tågen frem og tilbage, men da vi kom frem kunne vi se søen, og langsomt kunne vi også se mere og mere af gletscheren. Toppen le Dent Parrachee på 3.695 m. dukkede også kortvarigt op lige foran os! Landskabet omkring søen bærer tydeligt præg af, at gletscheren har været her for nylig (måske inden for de sidste 100 år), med morænevolde og grus hvor vegetationen endnu ikke har fået fat. Og de hvide klipper for enden af gletscheren, som man på afstand kan snydes til at tro er is! Og sådan er det med de fleste gletscherområder vi har været i her i Savoie.

Nå, men tilbage ved refugiet fortsatte vi så på balkonstien, der går lidt op og lidt ned de næste mange kilometre. Det ændrede sig stadig hele tiden mellem tåge og sol. Det er utroligt så hurtigt det kan veksle mellem at være koldt og fugtigt og uden nogen sigtbarhed, og så hvor meget solen varmer, når den bare kommer lidt frem, og pludselig dukker der alle mulige landskaber op, man slet ikke kunne fornemme før. Vi gik også og snakkede om, at der kunne være masser af stenbukke og gemser lige ved siden af vandrestien, som vi slet ikke så!

Men så fra kl. 12 begyndte solen at få mere fat, og mens vi sad og spiste frokost, kom netop en ung enlig stenbuk gående, stille og roligt nedefra og opad, forbi hvor vi lige havde gået. Han så os måske, men lod sig ikke mærke med det! Og derfra snoede stien sig videre mod nord, over elve der bliver fodret med smeltevand fra hele gletschermassivet; Glaciers de la Vanoise, op forbi søerne Lacs des Lozieres, og endelig nedad mod stedet hvor to store elve mødes; Torrent de la Leisse og Torrent de la Rocheure.

Herfra måtte vi så opad igen på den anden side, og fange stien tilbage mod Bellecombe, lige i samme område, som vi gik med Bodil og Peder sidste år, da vi gik ned fra toppen Pointe de Lanserlia.

Og murmeldyrene er vist blevet godt vant med mennesker her sidst på sæsonen i dette område, de gider næsten ikke flytte sig, når man kommer forbi!

På l’Auberge de Bellecombe kunne vi så fortjent nyde en citronlimonade og et stykke blåbærtærte - standardserveringen på mange refugier her i Alperne - inden vi gjorde os klar til de 12 km nedad på cykel! Det gik heldigvis nedad næsten hele vejen, som vi havde beregnet, og vi kunne endda skyde en lille genvej på en markvej, så vi ikke behøvede helt ned til Termignon, og kun et ganske lille stykke op til hvor Passepartout heldigvis holdt endnu, på pladsen ved Pont du Chartelard!

Dagens vandring kommer jo på Wikiloc senere; 20 km og 1.224 højdemeter.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Refuge de l'Arpont
17 september, Frankrike ⋅ ⛅ 20 °C
Vi var lidt i tvivl i morges, om vi skulle holde fast i vores plan. Det er ikke altid helt til at stole på vejrudsigterne mht tåge og skyhøjde, og vandreturen vi havde planlagt var oppe på et plateau med udsigt til gletschere, og det havde vi ikke lyst til, hvis man slet ikke kunne se noget! Nede i dalen lå skyerne lavt, men vi kørte op til parkeringspladsen ved Bellecombe i 2300 meters højde, hvor vi havde planlagt at parkere cyklerne, og der var sol og skøn udsigt. Så vi tog en stille formiddag deroppe. Nød vejret, pakkede rygsækkene med sovepose, primus og mad, og lavede en aftale med de søde værter på l’Auberge de Bellecombe, om at vores cykler kunne holde trygt der til næste eftermiddag/aften. Så kørte vi ned i tågen igen til Termignon, og et lille stykke op langs elven Doron de Termignon, hvor vi parkerede Passepartout ved Pont du Chatelard.

Herfra gik det så 900 højdemeter opad, på en sti forbi den ene sæterhytte efter den anden, alle som ruiner. Det er ikke et sted, hvor hytterne er blevet renoveret, men tydeligvis et sted hvor der har været sæterdrift i gamle dage. Tågen var forsvundet, og det var en fin vandretur opad. Ude af skoven, var vi faktisk oppe på det plateau, som vi skal fortsætte på i morgen. Her går man ligesom på en langstrakt terrasse med en flod dybt under sig på den ene hånd, og høje bjergtoppe med gletschere på til den anden side.

Vi kom frem til refugiet l’Arpont sidst på eftermiddagen. Refugiet har plads til 92 gæster om sommeren, hvilket den kæmpe panoramaterrasse vidner om! Men fra i går af var det overgået til “vinterstatus”, hvor der så bare er en lille afdeling med 24 sengepladser åben, ingen betjening, men stadig et køkken med brændeovn og gasplader samt tørkloset. Og strøm så længe solen skinner! Det var meget fine forhold og noget mere stille end det må være i højsæsonen. Der var én anden vandrer, da vi ankom, men vi endte med at være 12 der overnattede, så det er stadig populært. Det ligger også på den kendte GR5 rute, som er en lang vandrerute der går hele vejen gennem de franske Alper fra Genevesøen; Lac Léman til Menton ved Middelhavet. Den er åbenbart meget populær at tage i flere etaper, hvilket vi har mødt flere, der har gjort. Det er nu ikke noget, der frister os. Man kommer til at gå alt for meget op og ned, når man følger de her GR-ruter, og har sjældent overskud til at lave afstikkere til de virkelig flotte steder/toppe, når man går med tungere rygsæk. I forhold til som vi normalt gør med dagsture fra Passepartout. Men det er jo fint nok, at opleve en gang imellem.Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar
Gensyn med de franske alper 2026 Passepartout
Vallée du Ribon
16 september, Frankrike ⋅ ☀️ 21 °C
Vi kørte ned til Bessans, som er første landsby efter Bonneval ned ad dalen. Herfra har vi tidligere både vandret og cyklet ind af side-dalen mod Avérole, som er en lille idyllisk hameau (samling af huse), der ligger mere isoleret end Hameau L’Écot oppe ved Bonneval. Men der går også en anden side-dal fra Bessans, parallel (i sydøstlig retning) med Avérole-dalen, som hedder Vallée du Ribon, og den er endnu mere uberørt og burde i virkeligheden hedde; Vallée des Marmottes (murmeldyrenes dal)!

Vi havde kigget på den, og ville gerne opleve den med cykel. Man må ikke køre ind med bil, og der er lidt langt at gå frem og tilbage. Det så også ud til på kortet, at det bare lige var stejlt de første ca 1,5 km (250 højdemeter), derefter var det mere fladt/jævnt opad. Og det holdt stik! Men det var godt nok stejlt det første stykke, og ret ujævn grus/stenvej. Vi måtte af og trække nogle steder, men fortsatte heldigvis, og da vi først kom op, åbnede der sig den fineste dal for os.

Den bredte sig ud, og var åben og frodig, med græs på skråningerne, en brusende elv i bunden, og store spredte sten (klipper) hist og her, der engang er knækket af og styrtet ned. Det var let cykling, indimellem var der gamle sæterhytter, nogle var restaureret og i brug, nogle var ruiner, inden i bunden af dalen græssede lidt køer, men ellers var det som om murmeldyrene helt havde indtaget denne dal. De hoppede og sprang foran os, over vejen og på markerne langs med. Jeg tror det er de tykkeste murmeldyr, vi har set endnu! Tænk at man kan bleve så tyk af at spise græs! Men det er jo det, det gælder om for dem; at tage så meget på i vægt som muligt, så de kan ligge i dvale uden at spise hele vinteren!

De opfører sig lidt som en sæl, der ligger og soler sig på isen lige ved sit åndehul. Når de får øje på en, skynder de sig hen over græsset til deres hule. Stopper så op, og kigger op, om det mon er nødvendigt at forsvinde helt ned, og venter gerne til sidste øjeblik, inden de så dykker ned i hulen.

Resten af dagen i dag blev lidt en hviledag. Vi er taget ind på campingpladsen i Lans-le-Bourg, hvor vi har været før. Vasket tøj og planlægger nu en to-dagstur vandring/cykling med overnatning i et refugie, der lige er overgået til “vinter-tilstand” = ubemandet. Så vi er nok først tilbage om to dage!Läs mer
Se översättning
0 gilla-markeringar