Réinitialiser la recherche
Tilbage til Alperne 2025
  • Passepartout

Tilbage til Alperne 2025

Når vi kører til de franske alper om efteråret, er det som at komme hjem til sit sommerhus. Sommerhuset er bare mobilt (på fire hjul). Vi elsker vekslingen mellem at gense steder, hvor vi føler os hjemme, og opleve nye områder. En savoir plus
S’abonnerAperçuAperçuCalendrierCalendrierPhotosPhotosPartagerPartagerListe de choses à faire
Les plus récents en premier
  • Début du voyage
    5 septembre 2025
    PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Gedser fyr. Bygget i 1802
    Solnedgang fra Gedser Odde. Der er i alt 162 vindmøller på Rødsand

    Dag 1. Gedser Odde

    5 septembre, Danemark ⋅ ☀️ 19 °C

    Det regner om formiddagen i dag, men midt på eftermiddagen klarer det op, og vi starter vores efterårstur ved at køre til Gedser, hvor solen skinner og vinden blæser friskt. Vi holder for natten ved Danmarks sydligste punkt, og ældste fyrtårn, med udsigt til aftensolen og vindmøllerne ved Rødsand. Der går nok lang tid inden vi igen får udsigt til en solnedgang over havet, men i morgen starter vores efterårseventyr rigtigt, når vi tager færgen til Rostock og kører mod Alperne.En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Lauf an der Pegnitz
    Den lille flod PegnitzEn hyggelig lille by i SydtysklandDen gamle vandmølle i LaufNabolandsbyen Schönberg

    Rostock - Lauf an der Pegnitz

    6 septembre, Allemagne ⋅ ⛅ 15 °C

    Vi er kommet langt i dag. 623 km. Plus sejlturen i morges! Østersøen var helt stille, da vi krydsede over til Rostock. Der var sol blandet med skyer, og næsten ingen trafik på motorvejene. Vi tog A19 mod Berlin, og derefter A9 mod Nürnberg. Det er et tak længere mod øst end vi tidligere har gjort, men det gik ret fint og hurtigt, her på en lørdag i september. Jacky havde kigget på en lille by lidt uden for Nürnberg, og lige et kort stop fra motorvejen. Lauf an der Pegnitz, hvor Peignitz er en lille flod, og den gamle bydel er meget charmerende. Der var brosten, bindingsværkshuse, vandmølle og lille slot samt en masse cykelturister. Så vi nåede både en lille tur rundt i byen, plus en cykeltur til nabobyen Schönberg og retur inden det blev mørkt.En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    De grønne skråninger i dalen fra Chur mod Andermatt
    Vandring fra Oberalppas til passet FellilückeTilbage til udsigterOberalppasset ned i bundenOg her holder vi ganske godt sammen med andre campere

    Gensyn med Alperne

    7 septembre, Suisse ⋅ 🌙 12 °C

    Åh hvor dejligt at være tilbage til bjerge, og allerede ude og gå i dem!
    Det er vist det hurtigste vi er kommet frem til Alperne med Passepartout i år. Vi har kørt 508 km i dag; først udenom Nürnberg og ned forbi Ulm og mod Bregenz i Østrig. Derfra gennem Østrig og Liechtenstein og ind i Schweiz i søndagstrafik. Vi valgte at undgå betalingsmotorvejene, og kørte derfor gennem den ene by efter den anden med søndagstrafik (folk har vist holdt weekend og var på vej hjem i alle retninger). Højdepunktet var et træf i Vaduz (Liechtensteins hovedstad) med veteranbiler og knallerter og alle køretøjer derimellem! Men det blev først rigtig flot, fra Chur i Schweiz, hvor vi kørte af dalen op mod Oberalppas og Andermatt: landsbyer med spidse kirketårne, køer med bjælder og ultra grønne bjergskråninger.

    Vi ankom til Oberalppasset, som nok er det eneste sted på vores rute i Schweiz hvor man kan parkere og overnatte frit, ved 17:00 tiden. Solen skinner længe i passet, og vi skyndte os ud på en lille vandretur op til passet Fellilücke (2.480 m.). Bjergskråningerne er allerede ved at få efterårsfarver, og det er skønt at holde for natten igen blandt græssende køer med kobjælder!    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Lac du Grand Saint Bernard
    Og tre små hunde på tur!Statuen af Saint Bernard i passetOg vores første stenbuk i årUdsigt fra Tête de Fonteinte Sud. 2.772 m.

    Fra Oberalppas til Sankt Bernhard passet

    8 septembre, Italie ⋅ ☁️ 9 °C

    Sankt Bernhard passet har fået sit navn efter manden Bernard de Menthon, der i 1050 byggede et lille refugie/hospice i passet mellem Italien og Schweiz i 2.469 meters højde. Mange rejsende passerede denne vej, men det var forbundet med stor fare, både på grund af vejret og banditter der holdt til i bjergene, så huset blev bygget til hjælp og beskyttelse for rejsende. Det var munke der passede det, og der blev også anlagt en lille kirke.

    Historien beretter at det var disse munke der fik nogle hunde fra de lokale nede i dalene, og at de snart fandt ud af, at hundene var til stor hjælp med at finde rejsende der var faret vild eller begravet i sneen i bjergområdet. De avlede derfor videre på disse hunde, og skabte dermed Sankt Bernhards hunden, som helt frem til i dag bliver brugt som redningshund i området, foruden som familiehund i hele verden.

    Den mest berømte Sankt Bernhards hund hed ifølge historien Barry, og var født i 1800-tallet, og redede i løbet af sit 14 år lange liv over 40 mennesker i nød, fra Sankt Bernhard Hospice i passet! Men historien om at redningshunden bærer på et anker med cognac eller øl eller snaps er desværre en myte!

    Vi så tre Sankt Bernhardshunde, lige da vi var ankommet til passet. Det var mere gråvejr end i går, faktisk lidt koldt og der var regn i luften, men efter at vi havde parkeret kom der pludselig sol frem, og vi besluttede at tage på en lille aftentur igen, denne gang et smut ind i Italien. Og sørme om det ikke belønnede sig med at vi mødte en flot og nysgerrig stenbuk! Velkommen tilbage til Alperne - sagde den! Mens vi kiggede ned fra passet Fenetre d’en Haut og toppen Tete de Fonteinte Sud.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    På toppen af slottet i Saint-Pierre
    Vinmarker og små slotte i Aosta-dalenKirke og slot i den lille by Saint-PierreDer er mange velholdte huse og haver i Aosta-dalen

    Aosta-dalen

    9 septembre, Italie ⋅ ☁️ 18 °C

    Vi kørte ned til byen Aosta og brugte dagen på lidt praktiske ting (tanke gas mm) samt at lege turister i Italien. Vi parkerede i den lille by Aymavilles, som ligger ca 8 km udenfor Aosta. Spadserede rundt, drak espresso i skyggen og cyklede så over til nabo-byen Saint-Pierre.

    Aostadalen er fyldt med små gamle slotte/fæstninger, og det i Saint-Pierre indeholdt et lille naturhistorisk museum, som vi besøgte. Hele Aosta-dalen er jo et ret unikt lille område med naturformer der spænder over det man finder i Middelhavsområdet med vin og oliventræer helt op til Arktis - i form af Mont Blanc massivet. Og så alt derimellem.

    Vi rundede aftenen af med at gå ud og spise pizza, og så er vi klar til at fortsætte til Frankrig. I morgen går det videre mod det lille Sankt Bernhards pas!    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Fra bjergpasset Col du Petit Saint-Bernard
    Og fra starten af vores vandretur fra passetEfter regnbygen - vi tog ikke billeder undervejs!Men solen kom frem igen. Udsigt ned mod Bourg-Saint-MauriceSøen Lac Sans Fond og toppen vi var næsten oppe på i baggrunden

    Gensyn med Savoie

    10 septembre, France ⋅ ☁️ 7 °C

    Jeg synes Aosta-dalen var et rigtig fint bekendtskab. Også i formiddags, da vi kørte længere ind ad dalen mod Courmayeur, som er endestationen før Mont Blanc tunnellen til Chamonix. En masse fine landsbyer og spændende sidedale, og det er da fascinerende at køre rundt mellem figentræer og vindruer og solsikker, og når man så løfter hovedet og kigger lidt opad, hænger der en iskold gletscher på bjergskråningen!

    Men vi drejede lidt før Courmayeur og kørte op mod det lille Sankt Bernhard pas, der fører ned til Savoie i Frankrig. Og Jacky blev glad da han genså Savoies navn og skilt og hans barndoms bjerge.

    Vejret var som sædvanlig lidt ustadigt og omskifteligt. Men efter frokost lagde vi ud på en lille 2-timers tur fra passet til søen; Lac Sans Fond. På vej deropad så det imidlertid fristende ud, først at gå mod toppen Pointe de Lancebranlette, og vi var næsten deroppe, da vi blev ramt af en hagl, regn og tordenbyge! Der var intet læ nogen steder, og vi var tvungne til at vende om hurtigt. Gennemblødte tilbage på stien mod søen, kom solen frem, så vi fortsatte på denne rundtur, og kom tilbage til Passepartout halvvejs tørre! Så er det dejligt med en rummelig og varm bil!

    Vi er blevet holdende i passet for i aften. Ligesom i det store Sankt Bernhard pas, står der også her en statue af Saint-Bernard d’Aoste, som er skytsengel for rejsende i bjerge; både vandrere, skiløbere og bjergbestigere, så vi bør føle os sikre her i nat!    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    På vej ind af dalen i formiddags
    Vi skal op på sti i det grønne område og igennem Passage de la Louïe BlancheEfter passet var der skyer og ikke så meget udsigtVandring gennem blåbærkratVi gik op i bunden af dalen til højre, og kom ned gennem passet helt ude til højreImens lå ham her bare og slikkede sol!Mont Pourri på den anden side af dalen Val d'Isere

    Vandring i Haute-Tarentaise

    11 septembre, France ⋅ 🌙 13 °C

    Så fik vi vores første rigtige hele vandredag i dag. Vi kørte det første lille stykke ned fra det lille Sankt-Bernhard pas, og parkerede lidt oven for skisportstedet; La Rosiere. Herfra gik vi en dejlig rundtur op gennem Passage de Louïe Blanche, over til et andet pas; Col du Retour, forbi en masse små søer og ned igen gennem en anden passage (du Retour). 13,5 km og 1000 højdemeter - så er vi da rigtig igang. Vejret var lidt blandet: dejlig varmt og solrigt i dalen, men skyet og koldt i højden, så der var ikke så meget udsigt oppe fra passene, men til gengæld et par murmeldyr (Marmotte) der solede sig nede i græsset i varmen. Igen var der masser af blåbær både på vej op og ned. Vi kunne have plukket til nok 100 blåbærtærter! Det blev dog ved hvad vi kunne spise i pauserne.

    Vi kørte så helt ned i Isere dalen til byen Bourg-Saint-Maurice og fik gjort de første franske indkøb af ost og pølser mm, og her bliver vi til i morgen, hvor vi kører videre op ad dalen mod Col de l’Iseran.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Fra enden af den lille dal La Lenta
    Udsigt fra l'Ouille de TrétêtesFrokostpause. Glacier de Charbonnel til højre og toppen l'Albaron (3.637 m.) til venstreDalen ned til Bonneval-sur-ArcDen lille sidedal La Lenta med sæterdriftHer kunne jeg godt bo!Elven; Ruisseau de la LentaBonneval-sur-Arc

    Vandring ved Col de l'Iseran

    12 septembre, France ⋅ ☁️ 12 °C

    Endelig var solen for alvor med os, og det så ikke ud til regnbyger i dag. Vi kørte langsomt mod Col de l’Iseran, og lidt ned af vejen på den anden side mod Maurienne-dalen, hvor vi holdt på en lille holdeplads (Pont de la Neige). Vi havde egentlig udset os et pas; Col des Fours at vandre til, men et godt stykke deropad syntes vi, der var et andet pas over til venstre, der så mere spændende ud, med en fin top man kunne gå op på. Så vi ændrede kurs, og kom ret hurtigt op på toppen l’Ouille de Trétêtes (2.948 m). Det var helt perfekt! Vi havde det helt for os selv, og der var virkelig flot udsigt i alle retninger: et stenet landskab i gule farver, grønne dale, og flotte toppe med gletschere på siderne. Vi sad lige under toppen og spiste frokost, med kig ned til en lille flok stenbukke; hunner med unger, og tre gribbe svævede over vores hoveder.

    Vi kørte resten af vejen ned fra Col de l’Iseran med flere stop. Særligt den lille dal La Lenta, med flere små sætergårde og stenhuse er virkelig idyllisk, og i utrolig flotte farver lige nu.

    Og så er vi tilbage i Bonneval-sur-Arc, hvor vi næsten kommer hvert år. Holder og kan høre murmeldyrene pifte i terrænet her bagved parkeringspladsen. Vi har ellers planlagt en cykeltur i morgen, men der er også lovet regnvejr, så nu må vi se, hvor meget det bliver til.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    På vej ind af dalen Averole
    Hameau d'AveroleFind patou'en! (Vagthunden)Termignon (Val Cenis); hvor vi skal mødes og bo med Bodil og Peder om et par dage!

    Cykeltur i Averole-dalen

    13 septembre, France ⋅ 🌧 14 °C

    Vi er sluppet nådigt med regnen i dag. Det er først nu til aften, at det er begyndt, så vi fik cyklet en god tur fra Bonneval-sur-Arc ned til Bessans og videre ind i Averole-dalen, helt til den lille samling af huse; Hameau d’Averole. Vi har været derinde én gang før med Passepartout, og vandret en lang tur helt ind til slutningen af dalen, hvor den ender i et pas til Italien.

    I år gik vi bare lidt rundt mellem de fine stenhuse, og Jacky faldt selvfølgelig i snak med et par, der stod udenfor et hus. Hun var fra Modane, manden fra Bessans. Huset var gået i arv gennem mange generationer. Hans bedsteforældre havde boet der fast hele året rundt og levet af landbruget der. De sidste fastboende var flyttet i 1960erne. De to her havde brugt 10 år på at sætte huset i stand, og de ville gerne vise det frem! Der var virkelig flot og hyggeligt indenfor. Husene er som regel i to eller tre etager, hvor den øverste sal har været brugt til hø, og den mellemste til beboelse og den nederste til køer. Her var det bare to etager, og den nederste havde altså været til både køer og mennesker. Manden fortalte, at på hans bedsteforældres tid, kunne der nemt være perioder på 2-3 uger om vinteren, hvor man slet ikke kom ud af huset! Averole ligger i 2000 meters højde, og dalen er meget smal og udsat for sneskred om vinteren, så det har også været et barskt liv dengang.

    Om eftermiddagen kørte vi videre fra Bonneval ned af dalen langs med floden l’Arc. Vi gjorde et lille stop i Termignon (Val Cenis) hvor Bodil og Peder har booket overnatning til om et par dage. Gik en lille rundtur der, og faldt i snak med den lokale barmand. Han ville også gerne snakke. Var tidligere bonde i området, og da Jacky fortalte, at han som ung havde solgt ost på markedet i Modane, og at manden med ostestanden ved siden af havde været fra Termignon, viste det sig, at det var barmandens far! Verden er altså ikke ret stor her i Maurienne-dalen! Vi møder hvert år nye mennesker, som Jacky på en eller anden måde har en forbindelse med eller fælles bekendte med. Nå, men vi lovede at komme forbi igen om nogle dage!

    Og nu regner det rigtigt. Vi holder lidt uden for Bramans og planlægger en vandredag i morgen, hvis vejret arter sig.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Fin grøn sti gennem skov på første del af turen
    Og gamle sætre på vej ind i dalenDalen; Vallon d'EtacheLængere oppe var sæterne stadig i brugFor enden af dalen kom vi nærmere skyerneHertil kom vi. Skulle have gået videre op og over ude til højreMen vejen retur forbi denne gamle gletscher var også ret flotOg det småregnede flere gange på vej ned

    Vandring i Vallée d'Ambin

    14 septembre, France ⋅ ☁️ 13 °C

    Dalen Vallée d’Ambin strækker sig mod øst fra den lille landsby Bramans. Det er én af de dale vi ikke havde udforsket før i dag, men det var et rigtigt fint bekendtskab. Det er også endnu en af de ret uberørte og autentiske sidedale, som der er så mange af her i Maurienne dalen, i modsætning til oppe i Tarentaise, hvor skisportsstederne sætter deres præg på landskabet næsten overalt. Her er der et par sætre undervejs, med geder, køer og får, og salg af oste samt andre hjemmelavede produkter. Ellers var der bare græssletter med murmeldyr, og længere oppe forrevne fjeldtoppe, blokmarker og små bjergpas videre ind mod Italien.

    Vi havde planlagt en rundtur fra hvor vi holdt (Le Planey), op igennem dalen Vallon de l’Etache, igennem nogle passager og ned på den anden side. Ruten var imidlertid nok lidt længere end vi lige havde regnet med. Vi kom først afsted ved 11-tiden, og vejret var heller ikke helt så fint, som vi troede det skulle være i går, da vi planlagde ruten. Hvorom alting er kom vi næsten alle højdemeterne op, og skulle have lidt sen frokost, da det begyndte at trække op til regnvejr. Og da vi ikke kendte til nedstigningen videre frem, og ruten ikke var meget tydelig markeret, besluttede vi at vende om og gå nedad den vej, som vi kendte.

    Det er ikke ret tit, at vi er vendt om på vores vandreture! Ganske få gange tilsammen både her i Alperne og i Grønland. Og man er altid lidt ærgelig i starten, men bliver heldigvis tit bekræftet i, at det var den rigtige beslutning. Og så fandt vi i dette tilfælde en alternativ tur tilbage, som faktisk var ret flot og anderledes, så det blev egentlig til en lille rundtur alligevel.

    Landskabet var flot, vi mødte kun en enkelt anden vandrer, vi fik gået en god lang tur med højdemeter, og vi har nu udforsket endnu et område, hvor vi godt kan vende tilbage en anden gang.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Dagens farvepalet
    Vi startede med cyklerne ved kanten af søen; Lac du Mont CenisVandrede op mod denne top (højeste punkt ligger inde bag ved)På vej op kom søen til syne igenOg denne lille fyr sad midt i blåbærmarken!Andre spiste også blåbær!Udsigt over mod dalen vi gik i igår (bagved toppen i midten)Udsigt til søen fra toppen - den mest blå sø jeg kenderToppen af Signal du Petit Mont Cenis. 3.162 m.Udsigt over mod toppen Dent Parrachée, som er skjult i skyerneMaurienne-dalen helt ind til Bonneval-sur-ArcFrokoststop i læ af toppen

    Signal du Petit Mont Cenis. 3.162 m.

    15 septembre, France ⋅ ☀️ 15 °C

    Endelig var vejret med os fra morgenstunden, så vi kørte med Passepartout op til søen Lac du Mont Cenis, hvor vi har holdt før. Og ligesom tidligere brugte vi cyklerne til at komme tættere på vandrestierne. Vi cyklede op til omkring Refuge du Petit Mont Cenis og vandrede derfra mod Col de Sollieres over grønne græsskråninger afbrudt af efterårsrøde blåbærmarker. Igen var der fyldt med blåbær, og det må virkelig have været et godt bær-år i år. Selv murmeldyrene gnaskede lystigt blåbær i sig, mens vi gik forbi.

    Fra passet Col de Sollieres var der stadig ca 500 højdemeter op til toppen, der deler lidt navn med Signalhøjen i Narsarsuaq. Den er bare noget højere! Hele bjergområdet viser jo tegn på, at det igennem tiden har været et strategisk vigtigt område. Der er masser af ruiner af gamle forter og militæranlæg på toppene rundt omkring. Nogle går tilbage til Napoleonstiden og flere har været brugt helt frem til 2. Verdenskrig, hvor der også var kampe mellem franskmænd og tyskere/italienere. Det er i hvert fald sikkert, at der fra toppen Signal du Petit Mont Cenis er en hel fantastisk udsigt 360 grader rundt. Man kan se rundt til alle de andre bjergpas i området, og det har dermed været en meget vigtig top at have kontrol over.

    Vi nød bare udsigten også til toppene endnu længere væk. Nogle er høje og for os uopnåelige, andre har vi allerede været på! I dag mødte vi bare tre andre vandrere på toppen (den ene havde vi også mødt i går!), og de var alle tre over de 70! Så det giver da også håb for de næste år! Og vi skal ikke klage for meget over stive kroppe nu i aften!

    Og så mødte vi de første gimser (chamois) i år. Eller rettere, vi kiggede ned på dem på vej ned fra toppen. Det var en lille flok på 20-30 stykker der græssede spredt ud over en grøn dal tilpas langt fra vandrestien. Dejligt at se dem igen.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Gensyn med Bonneval-sur-Arc
    Møde nedenfor Col de l'IseranHuset La Tanière i Lanslevillard

    Besøg fra nord

    16 septembre, France ⋅ ☁️ 10 °C

    Vi tog en rolig formiddag og kørte så tilbage op af Maurienne-dalen til Bonneval, og lidt op af vejen mod passet Col de l’Iseran, til den lille dal La Lenta, hvor vi også havde holdt i solen den anden dag. Her ventede vi med smuk udsigt til alle sider på den “lille” lyseblå el-bil (i Passepartouts øjne), der kommer kørende fra nord med Bodil og Peder!
    De kom lige til kaffetid og blåbærtærte inden vi kørte sammen ned og gik tur i Bonneval-sur-Arc og derefter forbi Jackys ungdoms-skiområde (stenhuset La Tanière i Lanslevillard), og videre til Termignon, hvor de blev indkvarteret.

    Den næste uges tid skal vi vise nogle af de bjerge frem, som vi holder allermest af. Det bliver hyggeligt!    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Vandring med udsigt til toppen; Dent Parrachée
    Guiden fra Savoie peger og fortæller!Sæter ved BellecombePointe de Lanserlia 2.909 m.Udsigt fra toppen til de tre søer - med hver sin farveDet er meget forskellige typer bjerge, der er udsigt til på rundturen ved BellecombeKajakkerne er byttet ud til vandrestave!

    Vandredage i Maurienne-dalen

    18 septembre, France ⋅ 🌙 14 °C

    17.09 og 18.09
    Vi har haft to rigtig fine vandredage sammen her i Maurienne-dalen. Om onsdagen var der stadig lidt vind, men sol og klart, og vi kørte op til den blå sø; Lac du Mont Cenis, hvor Jacky og mig havde været for to dage siden, men hvor vi også var så betaget af farverne, at vi gerne ville tilbage. Vi gik en rundtur, op til passet Col de Sollieres, men på vej derop gik vi væk fra stien og over mod det område, hvor vi havde set gimser (chamois) den anden dag. Og ganske rigtig var flokken der endnu. Men gimser er jo sky, så det kræver kikkert eller kamera med zoom rigtig at se dem, inden de flygter op ad stenskrænterne. Det er jo ét af deres mest imponerende evner; at de kan forcere 1.000 højdemeter på 10 minutter! Murmeldyrene er lettere at se og fotografere!

    I dag torsdag var vejret så endnu bedre. Ren sol, varmt, næsten ingen vind og en meget blå himmel. Vi tog vejen fra Termignon op til Bellecombe, og vandrede derfra en rigtig flot rundtur i Vanoise Nationalpark. Op over toppen Pointe de Lanserlia (2.909 m), og med udsigter der ændrer sig på hele turen rundt. Vi går på kanten af forskellige dale, med masser af tidligere sætere, men også mange der stadig er i drift og landskabet er virkelig flot og varieret, og selvom det er et populært område, havde vi stien næsten for os selv på denne smukke dag.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Kig mod nord fra Col du Galibier
    Frokoststop tæt ved Plan LachatEftermiddagsstop i Col de l'Izoard

    Bjergpas-kørsel

    19 septembre, France ⋅ ⛅ 15 °C

    Det har rigtig været en dag efter Passepartouts hoved i dag. Ikke mindre end fire bjergpas på ca 165 km. Vi startede i morges, hvor vi lige måtte op forbi byen Aussois på vej til Modane, da den direkte vej er lukket pga reparationer. I Modane viste Jacky rundt omkring hans fødehjem, inden vi fortsatte ned af dalen til Saint-Michel-de-Maurienne, hvor vejen går op gennem det første pas; Col du Télégraphe til byen Valloire.

    Derfra går det videre op mod Col du Galibier gennem en meget flot dal, hvor vi har gået nogle rigtig flotte og lidt hårde vandreture for to år siden. Vi holdt ved broen lige efter Plan-Lachat og spiste frokost inden vi forcerede pas nr 2; Col du Galibier, og på vej ned “gratis” fik pas nr 3; Col du Lautaret med. Så går vejen mod Briançon - “Brian-kon” som Bodil og Peders GPS siger! Den kan ikke tale fransk! Og endelig kørte vi ind til landsbyen Cervières og op til pas nr 4; Col de l’Izoard, som er én af indgangene til Queyras.

    Bodil og Peder har fundet en lille lejlighed i den lille bitte landsby; Hameau de Coin. En hameau er mindre end en landsby. Vi holder lige udenfor døren med Passepartout. Her er hyggeligt, og vi har nye vandreture på programmet til i morgen!    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Pic de Caramantran 3.025 m
    På afstand troede vi denne lille fyr var en stenbukunge, men det viste sig at være en stolt MarmotteHer er de rigtige - mor og barnPå vej mod toppenUdsigt ind i ItalienObservatoriet (den lille hvide prik i midten på bjergryggen)Vi måtte op og ned nogle gange udenfor sti for at komme dertilObservatoriet ved toppen Pic de Chateau RenardPå vej ned til Saint-Véran

    Vandring i Queyras

    20 septembre, France ⋅ 🌙 13 °C

    Så fik Bodil og Peder også en 3000 meter top. Ja, det gjorde vi jo alle. Vi kørte op til passet Col Agnel, der danner grænse med Italien, og hvor man parkerer i ca 2.600 meters højde. Ganske tæt ved ligger der en fin top; Pic de Caranmatran, som er 3.025 m høj, nem at komme op på og med en rigtig flot udsigt hele vejen rundt. På vej op gik vi og spejdede efter stenbukke, da vi tidligere har set dem i området, men vi skulle helt op i passet; Col de Chamoussiere før vi så to. En mor med en unge der langsomt bevægede sig op ad bjergskråningen. Fint! Så har vi fået vist både Marmotte, Chamois og Bouquetin frem hernede!

    Turen var ikke så lang i dag, så det var planen at køre til nabobyen Saint-Véran om eftermiddagen, og kigge lidt på de typiske træhuse her i Queyras, men fra passet Col de Chamoussiere kan man også vandre ned til Saint-Véran, så det besluttede Jacky og mig at gøre, mens Bodil og Peder gik langsomt tilbage til bilen, for så at køre rundt om.

    Vi havde imidlertid også lidt kig på plateauet med stjerneobservatoriet, der ligger ovenfor Saint-Véran og lige under toppen Pic de Chateau Renard. Det så ud til at være muligt at gå lidt på skrå, fra hvor vi var, og ikke alt for meget ned, for at komme op igen til observatoriet. Jacky har været der engang før, så vi vidste at deroppe fra, er det rimelig nemt at gå ned til Saint-Véran, men turen derop var lidt mere strabadserende end vi havde forestillet os, med en masse vandring på skrå og op og ned udenfor sti. Det gik dog! Var en flot tur. Dejligt vejr, masser af afblomstrede Edelweiss, fire ryper og nogle efterårstykke murmeldyr!

    Og så var det dejligt at komme ned til Saint-Véran og nyde en is på caféen sammen med Bodil og Peder, der sad og ventede på os.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Kirken i Maljasset
    Et af de mere avancerede solure i UbayeLe Pont du Châtelet - som vi bare har været over én gang med Passepartout

    Col de Vars og Vallée de l'Ubaye

    21 septembre, France ⋅ ☁️ 15 °C

    En rejsedag hvor vi har flyttet os fra Queyras og ned til Ubaye, som er et lille område der ligger syd for Queyras, helt ind mod den italienske grænse og lige nord for Mercantour. Hvis Queyras historisk har været fattigt og isoleret, gælder det i endnu højere grad for Ubaye-området. Jordloderne er små og stenede, husene lidt mere rå og ikke så pyntede, og tagene består ofte af rustne stålplader. Men bjergene er flotte og høje, og ligesom Queyras ikke er så kendt udenfor Frankrig, er dalen Vallée de l’Ubaye endnu mindre besøgt, og for os en lille skjult perle - også til vandreture.

    Så i dag på vejen ned fra Col de Vars mod byen Jausiers, drejede vi ind i dalen fra Saint-Paul-sur-Ubaye, og kørte forbi den gamle bro Pont du Châtelet, der går over til landsbyen Fouillouse, og videre ind til landsbyen Maljasset, hvor vejen ender. To steder vi også viste frem da Karin og Karin var hernede på besøg for to år siden.

    Vejret som ellers har været nådigt ved os de sidste mange dage, er nu - ganske som lovet - bukket under for tunge skyer og regn, så nu må vi se hvad de næste dage bringer.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Kig ned i Salso Moreno dalen oppe fra Col de Fourches
    Først på dagen var skyerne ikke helt lettetFlot samlet fåreflokEfter at den dygtige hyrdehund har været på arbejdeDet bliver altså det sidste billede af Marmotte i år! Men det er dem vi har været tættest på endnu

    Et smut ind i Mercantour

    22 septembre, France ⋅ ☀️ 13 °C

    Det regnede og tordnede godt nok en del i nat, men kl. 8:00 i morges var det begyndt at klare op, så vi besluttede at tage det sidste bjergpas; Col de la Bonette, og dermed komme et smut ind i nationalparken Mercantour.

    Den lyseblå el-bil fik lov at køre turen op til passet, mens Passepartout blev på parkeringen nede i Jausiers (ikke helt tilfreds, men “de unge biler” skal jo også have lov! Det er jo ikke sikkert hun kommer på de kanter igen, og Passepartout kommer temmelig sikkert tilbage, så han gik med til det!)

    Vejen fra passet rundt om toppen Cime de la Bonette var lukket, så i stedet for at tage den lille vandretur op på toppen, foreslog vi at køre lidt ned af vejen mod Saint-Etienne, og så lave et stop ved Camp de Fourches og vandre hen til og ned i Salso Moreno dalen. Det er sådan en flot dal; både at kigge ned i og vandre rundt i. Med de bløde bakketoppe, sorte jordskråninger og det efterårsgule græs. Og i løbet af dagen blev himlen mere og mere blå, og vi fik en dejlig vandretur ud af det, med et afsluttende møde med en stor flok får, en fårehyrde og hans fire hunde, der lige demonstrerede deres evner til at drive og samle fårene. Det var et ret imponerende skue!

    Og på vej ned igen til Jausiers så vi da også lige et par stenbukke i det fjerne oppe på bjergryggen.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Fra Fouillouse med udsigt til Brec de Chambeyron (toppen med sne)
    På cykel over Pont du ChâteletCykeltur i Vallée de l'UbayeGamle gårde med stålpladetage - typisk for Ubaye-områdetPå vej op mod Fouillouse - kig ned til landsbyerne Grand og Petit Serenne

    Sidste dag i Jausiers

    23 septembre, France ⋅ 🌙 6 °C

    I dag fik Bodil og Peder “fri”, og de tog på en køretur til den store sø Lac de Serre-Ponçon, der ligger ca 40 km vest herfor, og forbi byen Barcelonette på vej tilbage.
    Jacky og mig tog på cykeltur; fra Saint-Paul-sur-Ubaye til først landsbyen Fouillouse, og bagefter ind i dalen til Maljasset. Så det gik lidt op og ned (i alt ca 800 højdemeter på totalt 34 km), men det var dejligt at opleve dalene fra cykel også. Det var faldet lidt sne på de højeste toppe (dem omkring 3000 m.) siden for et par dage siden, men når solen var fremme, var det dejligt vejr, og helt perfekt at cykle i.

    Vi hygger sammen den sidste aften i Jausiers. I morgen skilles vores veje, og Bodil og Peder kører gennem Col de Larche ind i Italien og nordpå mod Schweiz, hvor de besøger Anders på vej hjem, og vi tager nok på en vandretur oppe omkring Col de Larche, måske også med et smut ind i Italien - vi får se…    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Snelandskab den 24. September
    Det var ellers grønt i morges da vi startede. Col du Boeuf er den lave saddel i midten (bagerst)GåsegribVenter pænt på at vi går forbi, så den kan spise viderePå vej op til Col du BoeufSå kom vi til passetMen snevejret fortsætter!Og så var der også lige dem her, der ikke havde regnet med at møde nogle vandrere i dag!Det begynder at klare en lille smule opOg så er det bare os, der er i farver. Resten af billedet er i sort-hvidOg nede ved hesten igen kom solen frem

    Snevejr!

    24 septembre, France ⋅ ☁️ 5 °C

    Der er sol og blå himmel fra morgenstunden, men inden vi kommer afsted og op til passet Col de Larche, er det allerede blevet noget mere gråt. Vi starter ud på vandreturen op ad dalen mod Vallon de l’Orrenaye, og det er lidt koldere end det plejer at være, og skyerne kommer længere og længere ned, men vi bliver adspredt lidt af, at der pludselig er en hel flok gribbe omkring et ådsel, næsten lige ved vandrestien. Vi har aldrig været så tæt på dem før; ser hvordan de slås indbyrdes, og de letter og flyver tæt over vores hoveder, da vi går forbi! Det er gåsegribben, og der er nok 15-20 stk samlet. Det er et dødt får, de har kastet sig over, og der er også en lille flok får i en indhegning med to glade hyrdehunde og en hest lige ved siden af.

    Nå, vores mål hedder Col du Boeuf og ligger på grænsen til Italien, så det sigter vi efter på en lidt utydelig sti, mens det begynder at drysse med bløde hagl, der bliver liggende som sne på stien. Der er efterhånden ingen sigtbarhed, så da vi når til passet, er vi lidt i tvivl, om vi skal fortsætte. Vores kort (hverken det på papir eller det på telefonen) dækker ikke Italien, og vi skal en smule ned til en sø og så op til et andet pas, inden vi er tilbage i Frankrig! Men så længe det er sne, der falder, bliver vi ikke våde, som hvis det var regn, og vi kan stadig se en sti, så vi fortsætter!

    Det virker lidt skørt at vandre rundt i sådan et vejr, når man nærmest intet kan se, men vi kommer ned til søen og op til passet; Col des Monges, og videre på sti over til Col de la Gipere de l’Orrenaye (tilbage i Frankrig), og så klarer det faktisk lidt op, og vi vandrer gennem et fantastisk sort-hvidt landskab, hvor der pludselig dukker bjergtoppe og dalsider op, og et utroligt lys med sol og sne i luften, der opvejer alt det vi ikke har kunne se før. Og vi er næsten helt tørre og får spist vores madpakke, inden vi kommer tilbage til fårehytten og ådslet der nu er helt tømt, og bare ligger tilbage som uld og knogler.

    Og så er vi tilbage til Passepartout og varmen, og i Col de Larche har det ikke sneet, så vi køber lidt italienske delikatesser i grænsebutikken, og kører så ned til Jausier og tager endnu en nat her, inden vi finder på hvad vi skal i morgen.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Tête de Paneyron 2.785 m.
    På vej op! Det er en af den slags toppe vi tit har lyst til at gå til, når vi kører forbiOmrådet på den anden side af Col du Vars ser skam også spændende udRim på græsset og sne på toppeneMen udsigten fra toppen var virkelig flot!

    Tête de Paneyron. 2.785 m.

    25 septembre, France ⋅ ☁️ 5 °C

    Vi kører tilbage mod Col de Vars om morgenen. Det er stadig koldt, men solen skinner på sneen, der ligger omkring de højeste toppe. Vi gør et stop i passet, og vandrer op på toppen Tete de Paneyron. Turen op er ikke så afvekslende. Vi krydser opad på en sti over sparsomt græs og sort jord/klippe, men vi går med udsigt over mod Brec de Chamberon og de andre høje toppe i den øvre del af Ubaye. Og da vi kommer op på ryggen med toppen Paneyron er der pludselig virkelig flot udsigt også mod Queyras’ høje og nu sneklædte toppe, og længere mod nord Les Écrins gletschere.

    På vej ned vælger vi at gå udenfor sti af den anden ryg ned, og det er straks sjovere end turen op, når man skal finde sin vej selv. Køerne der har græsset her i sommers, er søgt længere ned mod dalene. Landskabet og luften er vinterlig, men når solen er fremme, minder den os om at vi trods alt stadig er i september, og at vi nogle år har vandret i varme til langt ind i oktober. Så måske kan varmen komme lidt tilbage?

    Vi bliver lidt neden for passet Col de Vars ved en lille sø for natten. Har besluttet at holde weekend i Queyras (i Ceillac), så vi har ikke travlt.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Én af Jackys køer på vej op
    Den sparsommere udsigt på vej opOg fra toppen...Man skal ikke efterlade sig spor i naturen!Men hytten var åben, så vi kunne få tørt tøj på i læ!Og de her er skam ikke gået i hi endnu, på trods af kulden

    Pic de Chabrières. 2.746 m.

    26 septembre, France ⋅ ⛅ 5 °C

    Vi har fået vores daglige træning i dag (13 km og knap 1000 højdemeter), og vi har fået frisk luft, men selve vandreturen er nok en af de få, måske den eneste jeg nogensinde har gået, som jeg ikke vil anbefale til andre! At vandre både op og ned på skipister er noget af det mest uinspirerende man kan gøre. Vi vidste godt vi skulle starte og slutte under skilifte, og det har vi også gjort før, men at HELE turen gik på tracerer og mountainbike-ruter havde vi ikke forestillet os.

    Det er som om, at der i tidernes morgen var en vandresti til toppen Pic de Chabrieres, men så kom skistationen Vars, og den ene lift tog den anden, og de kom tættere og tættere på toppen (også efter vores vandrekort blev trykt!), og pludselig var vandrestien blevet opslugt af pister og mountainbikespor, men man glemte at fjerne vandreskiltene, der stadig ind i mellem viser mod toppen.

    På toppen står et skilt, hvor man endda har skrevet, at husk: “Bjergene er også til at opleve om sommeren”! (De fleste der læser det, er nok lige kommet op med skiliften om vinteren!), og så står der også; “at man skal tage vare på naturen, og ikke efterlade sig spor” - Og så kigger man ellers ud over et landskab, der er fuldstændig overplastret med pister, lifte, snekanoner, master - og om vinteren små huse hvorfra der sælges drinks og snacks! Jeg tror ikke dem, der har sat skiltet op, har læst hvad der stod på det…

    Nå, men nu kan vi da advare andre :) Det skal også siges, at vi havde endnu en dag, hvor skyerne ikke ville lette rigtigt og det var koldt og fugtigt. Så havde der været en udsigt, kunne det jo være, at den trods alt havde været fin at skrive om. Jacky har taget i alt 6 billeder, og 4 af dem er af køer! Jeg har mest taget billede af skyerne. Men her kan I jo selv se :)

    Og så er vi kørt til Ceillac, efter at have provianteret lidt i Guillestre. Og Ceillac er jo et af vores ynglingssteder.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Dalen; Vallée du Mélézet ved Ceillac
    Hovedrengøring i Passepartout!Cykeltur ind til enden af dalenKirken i CeillacOg et af de typiske gamle huse i Ceillac

    Hviledag i Ceillac

    27 septembre, France ⋅ 🌙 5 °C

    Da solen endelig fik jaget skyerne væk ved 10-tiden i formiddag, var det virkelig dejligt at mærke dens varme igen, efter tre lidt kolde vandredage. Vi kørte ind på campingpladsen i Ceillac, og brugte formiddagen på at gøre hovedrent i Passepartout og nyde solen og udsigten til sneklædte toppe. Om eftermiddagen cyklede vi så ind til enden af dalen; Vallée du Mélézet, en flot tur der går jævnt opad hele vejen forbi græssende køer og får, og spredte lærketræer. Og ellers vandrede vi lidt rundt i den døsige landsby og ventede på at den eneste bar/café der har åbent på denne årstid, skulle åbne efter siesta, så vi kunne nyde en café au lait på terrassen! Ceillac er et fint sted - også at holde fri!En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Monte Viso (3.841 m top i Italien) - set fra Tete de la Cula
    Lærkeskov på vej opDen fredfyldte dal Vallée de CristillanÉn af de fine små hytter til fårehyrderne i dalenEnden af dalen og passet Col de la Cula (til højre for den grå top)Udsigt fra Col de la Cula mod Haute UbayeBemærk sneen i horisonten på de nordlige AlperSpejder efter dyrUdsigt fra Tête de la CulaTête de la Cula 3.121 m

    Tête de la Cula. 3.121 m.

    28 septembre, France ⋅ ☁️ 10 °C

    Dalen Cristillan og naturen bag Ceillac er bare den diametrale modsætning til området ved Col de Vars, hvor vi vandrede under skilifte for to dage siden!

    I dag kørte vi de første 6 km. med Passepartout ind af dalen langs med elven Cristillan. Det er en lille vej, som vi tidligere har cyklet på, gennem en hyggelig dal med flere små sæterlandsbyer undervejs. I dag fortsatte vi så til fods, og vandreturen videre op gennem dalen var noget af det mest fredfyldte, man kan forestille sig. På sti i åben lærkeskov og til lyden af den rislende bæk. Og dalen fortsatte opad i flere etaper, over trægrænsen til store åbne græssletter, og videre op hvor sneen fra de sidste dage stadig lå som et fint drys. Sidste år læste vi en bog, skrevet af en fårehyrde, der havde passet får i netop denne dal i over 40 år, og i dag gik det op for os, hvor stort et område det er, og jeg kan godt forstå, at en flok på over 1000 får kan leve en hel sommer heroppe.

    Vores mål var passet Col de la Cula og toppen med samme navn; Tete de la Cula. Fra passet kom vi til at gå lidt for langt, og kom først op på en lidt højere nabotop, men hvorfra der var en helt fantastisk udsigt hele vejen rundt. Vi kunne se hvor meget sne der er faldet på de høje alper og Mont Blanc de sidste dage. Vi kunne næsten røre ved den italienske top Mont Viso. Vi kunne se vores tre ynglingstoppe: des Aiguilles d’Arves oppe i Savoie. Turene vi gik i sidste uge ved Saint-Veran og forbi stjerneobservatoriet. Vi kunne kigge længselsfuldt ind i det uberørte Haute Ubaye. Skue ud over Po-sletten og selvfølgelig også til gletscherne ved Barre des Écrins.

    Det var noget af en fødselsdagsgave til Jacky! Vi spejdede efter stenbukke og gimser, men så kun murmeldyrene og en enkel rype. Og så kørte vi videre til Arvieux, hvor vi sørme også fandt en restaurant der havde åbent, og som tilmed var en meget hyggelig én, med rigtig god mad og stemning.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    Les Granges de Furfande
    Hytter og lader i et frodigt områdeMen i stenede omgivelserMeget er bygget af træFarvel til Queyras for denne omgang

    Furfande

    29 septembre, France ⋅ 🌙 10 °C

    I dag fik Passepartout sin første køretur i år op ad en stejl lille skovvej. Heldigvis var den belagt med cement i svingene, så han kunne stå fast, der hvor det var stejlest, og vi mødte ikke en eneste bil på de 5 km fra Arvieux og op til parkeringen Plan du Vallon.

    Det er efterhånden blevet en vane for os, at vi starter vores vandretur om morgenen i rimfrost. Her til morgens var det også til lyden af en kronhjorts brølen, som det også er højsæson for lige nu.

    Vi vandrede op til passet Col de Furfande, der er indfaldsvejen til det store sæterområde der hedder Les Granges des Furfande. En “grange” er en hølade, og plateauet ved Furfande er kendt for de utrolig mange hytter og lader, der ligger spredt ud over området. For nogle år siden, har vi spejdet med kikkert over på det, fra en top ved Ceillac, og syntes det så spændende ud med denne højslette med alle de små huse på. I år fandt vi så vej hertil, og vandrede en flot lille rundtur i området.

    Le Furfande er et af de få steder i Queyras, hvor det historisk set har kunne lade sig gøre at have et stort antal malkekøer, og dermed også lave oste. Plateauet er så frodigt (i forhold til det ellers meget tørre og stenede Queyras, hvor det mest er får der trives), at bønderne nede fra landsbyen Arvieux, tog op og lavede hø på plateauet. Det var kvinder og børn der flyttede herop om sommeren sammen med køerne. Malkede og høstede hø som blev lagret i alle de små hytter/lader. En gang om ugen kom mændene (der ellers arbejdede nede i dalen) op med forsyninger transporteret på æsler. Og sidst på sommeren tog de så hø med ned. Sådan foregik det indtil 1960erne. Nu til dags er det bare kvier og kalve der græsser om sommeren, og der bliver ikke bjerget hø. De fleste hytter er restaureret og bruges af familier fra Arvieux om sommeren. Man kan stadig kun vandre hertil, så området er ikke spoleret af biltrafik, og i dag, på en solskinsdag i slutningen af september, mødte vi ikke en eneste! Men det er bestemt et smukt og stemningsfuldt sted.

    Vi kørte så tilbage ned til Arvieux og ud af Queyras gennem passet Col d’Izoard, som vi også kørte ind af for godt en uge siden. Det er altid vemodigt at forlade et bjergområde, og Queyras er ét, som vi virkelig synes godt om, og dermed også gerne vil blive ved med at komme tilbage til.    En savoir plus

    Voir la traduction
  • PassepartoutTilbage til Alperne 2025Passepartout
    En lille arm af Lac de Serre-Ponçon
    Lac de Pelleautier ved Sigoyer. Plateau de Bure i baggrundenI køkkenet hos Pierre og FrancoiseUdsigt fra terrassen

    Haute Durance og Sigoyer

    30 septembre, France ⋅ ⛅ 18 °C

    Floden Durance har sit udspring helt oppe ved Montgenevre nordøst for Briançon og tæt ved grænsen til Italien. Den starter altså oppe i Alperne, og løber så ned i den store sø Lac de Serre-Ponçon, og derfra videre gennem Provence, først i dalen med byerne Tallard, Sisteron, Peyruis og Manosque, og siden drejer den over mod Avignon, hvor den løber sammen med Rhonen.

    Når man kører langs med la Durance får man dermed en blid overgang mellem Alperne og det helt anderledes landskab i Provence. Længst oppe bidrager floden med vand til vandkraft (hele projektet omkring den store inddæmmede sø Lac de Serre-Ponçon) og længere nede giver den vand til landbrug og frugtavl i det tørre Provence.

    Vi kørte ned i dalen allerede i går aftes, og fandt en lille og fredelig vej, lige efter landsbyen Crots, der gik næsten ned til søen; Lac de Serre-Ponçon. Langt de fleste steder langs med søen er der ellers enten private veje eller hoteller/campingpladser, og ikke mulighed for bare at holde og overnatte, men her var der plads og fredfyldt.

    Og så tog vi en formiddag i Gap med indkøb, inden vi kørte op til Pierre og Francoise i Sigoyer om eftermiddagen, hvor vi som altid blev så hjerteligt modtaget og kunne nyde udsigten fra deres terrasse og en hyggelig aften sammen.    En savoir plus

    Voir la traduction