Alperne kalder 2023

Efter et dejligt forår og sommer i Grønland kalder Alperne igen. Vi skal gense steder vi kender og udforske nye, besøge venner og familie, og lade os føre hen hvor vejret, tilfældigheder og pludselige indskydelser tager os. Читать далее

Подписаться Обзор Календарь Фотографии Поделиться

Сначала новые

Alperne kalder 2023 Passepartout
I stenbukkens tegn
1 октября 2023 г., Франция ⋅ ☀️ 16 °C
På vej op mod Col de la Bonette fra Jausier, ligger der en lille sø; Lac des Eissaupres, hvor man kan holde og overnatte. Det er før nationalparken og over trægrænsen, og det er næsten som at holde i et amfiteater, med gyldne og grå bjerge hele vejen rundt. Vi kørte derop om formiddagen, efter at have tanket vand og gas mm, og ville så gå en tur derfra, og blive der om aftenen. Vi har tidligere gået et stykke på en bjergryg lidt højere oppe, og vi sigtede efter der, hvor vi var kommet ned sidste gang, for så at fortsætte længere ud af ryggen fra det pas.

Det blev en fantastisk tur, hvor vi mødte så mange stenbukke, at vi til sidst holdt op med at tælle dem, og faktisk også at fotografere dem! De første gik og græssede lidt neden for skråningen. Et par hunner. De næste var nogle gamle hanner, med kæmpe horn som stak op over stenene, de lå i. De gad næsten ikke at flytte sig, da vi nærmede os. Vi fulgte en sti (ikke markeret) det meste af vejen, men mødte ikke andre vandrere. Da vi nærmede os den højeste top, var der pludselig en hel flok stenbukke på nok 15 stk. Hunner med unger, som klart er de mest agtpågivende og beskyttende. Hannerne med de største horn var igen meget rolige. Vi måtte gå lidt udenom, for ikke at forstyrre dem, men de flygter ikke langt væk ligesom gemserne. Rykker sig bare lidt.

Vi fortsatte op og ned over små toppe på ryggen, helt ud til den sidste top med kors på. Havde tid til at bygge en grønlandsk varde et sted, hvor alle stenene var så fine og flade, som var de hugget ud af et stenbrud. Gik så tilbage, op på den højeste top; Le Chevalier (2.886 m), og derfra ned igennem en anden dal. Her mødte vi de sidste 5 stenbukke, som stod lige der, hvor vi skulle ned! Forsigtigt passerede vi forbi, sigtede over mod et pas, og kom tilbage til vores sø. Det var en meget impulsiv og improviseret tur, og faktisk lidt svært at se på kortet bagefter, præcis hvor vi har gået, men et fantastisk landskab og helt utroligt at møde så mange stenbukke på en dag!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-chevali…Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Dalen Salso Moreno
2 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 14 °C
Dalen Salso Moreno besøgte vi første gang for 5 år siden. Det var her, vi så vores første murmeldyr (midt i oktober måned 2018), og det er et af de områder af Mercantour, vi bliver ved med at vende tilbage til. For geologer er det en spændende dal, med de forskellige processer og erosioner der har skabt det vilde landskab. For en kunstmaler må det være en drøm, at forsøge at gengive farverne i dalen. Og så er det et af de områder, hvor vi altid har set dyr, og derfor ville vi også tilbage og vandre en tur her i dag, selvom vi allerede nærmest har travet dalen rundt på kryds og tværs.

Og måske havde vi opbrugt vores stenbukke-kvote i går, for i dag blev en relativ stille dag. Vi gik fra Camp des Fourches, en gammel militærlejr med stenbarakker, og hvorfra man hurtigt kommer hen til Col des Fourches og kan kigge ned i dalen. Vi gik ned i dalen og søgte ud i dens højre side, op langs kanten og i små etaper op mod den høje top; Mont Aiga (2.832 m). Foruden en masse murmeldyr, var en enlig hjort (hind), det eneste vi mødte på vej op. Hun var kommet noget op over skoven og sine vante omgivelser, og så også lidt forvirret ud, men var højest sandsynlig flygtet fra en brunstig kronhjort længere nede, for ham hørte vi brøle af og til!

Fra Mont Aiga kan man så vandre på endnu en lang crete (højderyg), næsten hele dalen rundt. Dele af ryggen danner grænse til Italien, og her så vi faktisk 2 stenbukke. Fra det sidste pas fortsatte vi udenfor sti ned gennem nogle dybe kløfter, hvor vi tidligere har set muflon. Og sørme om de ikke var her igen. Ikke så store flokke som vi tidligere har set, men 7 lysebrune hunner blev det til. Men de er mindst ligeså meget på vagt som gemserne, og meget svære at komme tæt på.

Bunden er dalen er tæt beboet af murmeldyr, og vi så nok 100 stk i dag, så hvor mange mon der lever her, hvis man regner alle dem med, vi ikke har set? Til gengæld mødte vi ikke en eneste anden vandrer! Også lidt usædvanligt i dette fantastiske område.

Vi sagde så farvel til Tinee dalen for denne gang, men ikke til Mercantour.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-aiga-…Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Col d’Allos og Allos
3 октября 2023 г., Франция ⋅ ☀️ 17 °C
Passepartout er glad i dag! Efter at have kørt rundt i Ubaye og den øverste del af Tinee dalen i over to uger, kørte vi i dag gennem passet Col d’Allos, en vejstrækning vi ikke havde prøvet før! Og derudover brugte vi hele formiddagen på at vaske os selv, tøj og Passepartout indvendig, så alt er som nyt!

Passet Col d’Allos ligger mellem Barcelonette i Ubaye og så dalen hvor floden Verdon har sit udspring, så området heroppe i den nordlige del med landsbyerne Allos og Colmars, bliver kaldt for Haut Verdon. Vi er stadig i Mercantour, men i et område vi ikke har besøgt før, og holder i nat på en lille parkering lige før grænsen til nationalparken inde i en granskov. Det er længe siden, vi har været omgivet af træer, men faktisk er vi næsten i 1.800 meters højde, så der kan ikke være så langt opad, før vi er ude af skoven. Det får vi se i morgen, hvor planen er toppen Mont Pelat, som er 3.051 m.Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Mont Pelat 3.051 m.
4 октября 2023 г., Франция ⋅ ☁️ 14 °C
Vi vandrede turen op til Mont Pelat fra Parking de la Cluite, hvor vi har holdt i nat. Små biler (under 2 meter i højden) kan køre videre til den sidste parkering, der ligger 3-4 km og ca 300 højdemeter længere oppe, men vi startede tidligt i dag, og gik stykket op gennem skoven uden at kny. Det er faktisk et fint stykke at gå på sti hele vejen. Ude af skoven hilste murmeldyrene os velkommen og længere oppe græssede gemserne, så alt var som det skulle være!

Toppen Mont Pelat er ikke svær at komme op på, men det er jo en del højdemeter man skal overkomme i store, bløde sving. Jo højere man kommer op, jo mere kommer der til syne af den store sø Lac Allos, som også er en af attraktionerne i dette område. Den ligger i en stor rund dal, næsten som et vulkankrater, uden at det er det! Omgivet af toppe og lidt spredte træer på skråningerne ned til søen - meget idyllisk! Men udsigten fra Mont Pelat er heller ikke dårlig. Vi kan stadig se gletscherne ved Les Ecrins, og sørme også Mont Blanc i ensom majestæt langt ude i horisonten.

På vej ned fik vi også set dagens stenbukke (en mor med en unge der græssede), og vi sluttede af ved Lac Allos, inden turen gik ned igen til Passepartout på parkeringspladsen. I alt 25 km og 1.530 højdemeter! Kørte ned til Allos, hvor der stadig var sol og ikke så mørkt som inde i skoven, hvor vi sov i går!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/mont-pelat…Читать далее
Посмотреть перевод
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Col des Champs
5 октября 2023 г., Франция ⋅ ☀️ 12 °C
Endnu en dag hvor vi kørte på nogle veje og gennem et lille bjergpas, vi ikke har prøvet før.

Fra Allos fortsatte vi ned af dalen langs floden Verdon til den næste landsby Colmar les Alpes. Det er en flot lille og meget velbevaret landsby, med en fæstningsmur fra 1600-tallet hele vejen rundt om byen, samt et forsvarsværk ved indgangen og udgangen.

Det er sjovt som landsbyerne i Mercantour både ligner hinanden, men også er lidt forskellige fra dal til dal. Dalene har været ret isolerede fra hinanden. Nogle steder har der selvfølgelig været handel via de små bjergpas, men vejnettet går hovedsaglig på langs af dalene, og bjergområderne imellem hver dal er ret utilgængeligt. Så i dag, da vi efter Colmars les Alpes ville bevæge os fra Verdon over i Var-dalen, var det ad endnu en lille, stærkt snoet og stejl bjergvej over passet Col des Champs. Da vi kom op over skoven, var det et storslået landskab med nøgne bjergtoppe der mødte os. Næsten et Col de la Bonette i miniformat, for der var ikke så langt at køre som der, før det gik ned igen til Saint-Martin d’Entraunes og floden Var.

Her har vi kørt før, men jo ikke vandret alle ture, så efter små stop i Entraunes og Estenc er vi nu kørt op til en lille holdeplads lige før grænsen til nationalparken. Og i morgen parkerer vi et par sving længere oppe ad vejen og går en tur!Читать далее
Посмотреть перевод
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Pointe Cote de l’Ane 2.916 m.
6 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 10 °C
Det er ikke altid nemt at se på et kort, hvordan en vandretur er? Man kan få en fornemmelse: Kommer man op og får udsigt? Går man meget i skov? Går ruten stejlt op eller ned? Men alle de små detaljer oplever man jo først på selve turen.

I dag var ruten på kortet måske ikke så interessant umiddelbart. Den gik på langs ind i en dal på den ene side, op på et par toppe, og retur i den modsatte side af dalen. Og som et lille plus skulle der gerne være stenbukke og gemser.

Men turen var jo en hel masse mere end det! For det første mødte vi ikke et menneske hele dagen. Det er alligevel ikke så tit hernede. Det første stykke op gennem skoven var helt meditativt at gå. Ikke en lyd. Ikke engang en fugl sagde noget. Vores fødder bevægede sig af sig selv lydløst hen over grannålene. Dalen længere oppe var enormt stenet. Store blokke overalt. Skråningerne vekslede mellem løse sten og fast fjeld med form som store mursten. Vi mødte heller ikke et eneste murmeldyr. De havde opgivet at prøve at grave huler i den her dal. Men på trods af det, var der flotte efterårsfarver, fra blåbærkrat, lavt pilekrat og enkeltstående træer.

Stien vi gik på er stadig et mysterium for os. Det var ikke bare en almindelig sti. Den var brolagt med kæmpe sten, der var lagt sirligt på plads i det uvejsomme terræn. Det ligner noget, som kun et kompagni soldater kunne finde på at lave, men der var ingen andre tegn på militær i området (som så mange andre steder vi har gået), og stien gik som sagt ind i bunden af en dal, og tilbage igen på den anden side, uden at gå op i et pas for enden af dalen, selvom det sagtens kunne have ladet sig gøre, når man nu var kommet helt derind!

Men vi klager bestemt ikke! Det var nemt og behageligt at gå på stien, og inden vi kom helt ind i bunden af dalen, tog vi en mindre sti op på toppen; Pointe du Trou de l’Ane, og videre over på den næste top; Pointe Cote de l’Ane og fra begge steder var der vilde udsigter og selskab af stenbukke (hunner med unger). Og så tog vi en stenbukkesti ned igen til den fine sti, og retur på den anden side af dalen holder gemserne så til, og de var allesammen på vej fra bunden af dalen, op over de smukke efterårsfarvede skråninger, forbi vores sti, og videre op på kanten. Det blev nok til 30-40 stk i alt.

Og vejen ned gennem skoven var lige så afvekslende som på vej op. Så alt i alt skriver turen i dag sig ind i top 10 af vores ture her i Mercantour, helt uden at vi havde forventet det i går, da vi kiggede på kort og planlagde den!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pointe-de-…Читать далее
Посмотреть перевод
ПутешественникSikke nogle smukke billeder og rigtig god tekst. Fantastisk vandreture i er på, faldt tilfældigt over jeres profil, vi kører selv rundt i Pyrenæerne 🤗
07.10.2023ОтветитьПереводить
PassepartoutTak 😊 Det lyder også dejligt med Pyrenæerne! Vi kørte igennem der og lidt rundt i Baskerlandet i efteråret 2021
08.10.2023ОтветитьПереводить
ПутешественникSuper god inspiration, mange tak, jeg tænker vi kommer til at hapse et par af jeres ture. Sjovt fordi vi benytter også Wikiloc 😃
09.10.2023ОтветитьПереводить
2 лайка
Alperne kalder 2023 Passepartout
Le Cimet 3.020 m.
7 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 18 °C
Vi har jo lånt en bog om 3000-meter toppe i de sydlige Alper, af Jackys søster Janines tidligere mand Jean-Pierre. Så derfor havde vi fået øjnene op for toppen Le Cimet, som ligger lige nord for Mont Pelat, som vi var oppe på for et par dage siden. Toppen er ikke så kendt og populær som Mont Pelat, hvor søen Allos også er et trækplaster. Til gengæld er der måske lidt finere udsigt fra Le Cimet, da den ligger som den yderste top (længst mod nord) og dermed giver langt udsyn både mod nord og øst. Og så har man den - næsten - for sig selv!

Vi var kørt en lille smule længere op ad vejen siden i går, og over passet Col de la Cayolle. Og dalen lå så på den vestlige (modsatte) side af hvor vi gik i går, og det var en helt anden dal at gå ind af! Bred, solrig og med masser af græs, der nu er blevet gult. Fårene har nydt godt af det hele sommeren, nu har murmeldyrene det for sig selv! Fra passet Petit Col de Talon var der igen flokke af gemser på skråningerne. Det er så flot at se hvor let og hurtigt de forcerer sådan en stejl og stenet skråning, og her i nationalparken flygter de ikke helt så hurtigt, men er også lidt nysgerrige.

Vi gik forbi den blå sø Lac de Cimet og skulle så egentlig have taget en sti, der fortsatte lidt nedad og i en stor bue rundt, og op af ryggen på le Cimet. Men før vi nåede stien, så det bare så fristende ud at gå direkte mod ryggen på en grøn græsskråning, der strakte sig næsten helt op. Der var også nogle enkelte varder, så det er ikke kun dyrene, der bruger denne rute, men det var måske ikke nødvendigt at skyde genvej, som vi gjorde! Det var stejlt. Til gengæld var det også effektivt, og inden ret lang tid stod vi ved det lille kors; la Croix du Paris-Saigon, som står på ryggen lidt neden for toppen le Cimet. Korset er et mindesmærke for et fly og dets 42 passagerer, der styrtede ind i toppen Le Cimet den 1. September 1953. Flyet var på vej fra Paris til Saigon, med en mellemlanding i Nice, og alle ombord omkom.

Fra toppen tog vi den sydlige ryg ned og da vi nu havde “snydt” lidt på vej op, vandrede vi over til et andet pas; Col des Esbeliousses og drak eftermiddagskaffe, inden vi returnerede til Passepartout, der havde stået i skyggen hele dagen! Vi har selv haft endnu en varm dag med ikke en sky på himlen!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-cimet-v…Читать далее
Посмотреть перевод
ПутешественникOk, tænker I kan tage den lidt med ro i morgen, søndag😉
07.10.2023ОтветитьПереводить
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Vandre- og køretur ved Gorges de Daluis
8 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 18 °C
Det er søndag i dag, så det passer meget godt med en vandretur til den nedlagte landsby Amen! Der dog udtales: “Ame” med tryk på e. Vi er kommet ned i et helt andet vegetationsområde her ved Guillaume i 800 meters højde, så det er en noget anden verden at vandre i, end vi har været vant til de sidste uger. Ingen murmeldyr, græs og lærketræer. I stedet dufter det af alle Provence’ krydderurter, det er knastørt og stenet med tidsler og tornede buske, og samtidig er det virkelig varmt i dag, 27-28 grader.

På vej op mod Amen (som ligger i 1350 meters højde) tænker jeg, på det liv de mennesker har haft, som boede her i 1800-tallet. Her er så tørt og stenet, så det er slet ikke til at forstå, hvordan man kan finde på i sin tid at bosætte sig som landmand sådan et sted? Og det var landbrug med får, de levede af, kombineret med lidt arbejde i nærliggende miner. Den lille landsby havde (sammen med to andre små samlinger af huse) lidt over 100 indbyggere. Der var kirke og skole indtil 2. Verdenskrig. Derefter blev landsbyen stille og rolig forladt efterhånden som folk flyttede eller gik bort, og der blev aldrig bygget bilvej op til landsbyen. Kirken og et enkelt hus er bevaret i dag, resten er ruiner af gamle huse og især stendiger og terrasser.

I dag kan det måske virke meget eksotisk; helt uberørt, ingen trafikstøj, man skal gå for at komme hertil, flot udsigt over de røde klipper osv. Men de vidneudsagn/citater fra mennesker, der har boet der som barn, eller haft familie der har levet der, fortæller en anden historie. Det var et utroligt hårdt liv, ja, ligesom et helvede på jord, udtalte en gammel mand. Og i varmen i dag, kan jeg godt sætte mig ind i, hvordan det har været. At se udviklingen komme til byerne nede i dalen, med strøm, vand, handel og køretøjer, mens man selv bor 2 timers vandring opad, på en stenet bjergskråning, hvor kilden med vand måske løber tør om sommeren?!

Men det var en flot oplevelse i dag, og især vandreturen fra Amen og ned over de røde klipper, som bliver til slugten Gorges de Daluis længere nede. Da vi kom ned til vejen, kørte vi med Passepartout vejstrækningen med de 17 tunneller, og det er da et ret imponerende landskab. Og det kunne næsten se ud som om, at det har været let og sjovt at udhugge tunneler og bygge en vej igennem de bløde klipper.

Se vandreturen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/hameau-ame…Читать далее
Посмотреть перевод
2 лайка
Alperne kalder 2023 Passepartout
1
Peone og Montagne de l’Estrop 2.247 m.
9 октября 2023 г., Франция ⋅ ☀️ 19 °C
De tre landsbyer Valberg, Peone og Beuil ligger med under 10 km imellem hinanden, og er alligevel tre vidt forskellige steder. Valberg er vi altid bare kørt igennem. Det er et skisportssted om vinteren, og selvom der også har været en landsby oprindelig, er den druknet i hoteller og hytter, restauranter og butikker (der er lukket om efteråret), og bjergene omkring har ikke virket så fristende at vandre i, med udsigt til skilifter- og pister.

Peone havde vi ikke været forbi før, men i dag havde vi udset os en vandretur herfra, op forbi gamle sætere, til toppen l’Estrop, og ned igen en lidt anden vej, men også ad markveje og forbi små tidligere beboelser. Turen var fin, selvom l’Estrop ikke er den højeste top i området! Lige over bagved ligger nemlig Mount Mounier, som er en rigtig flot top, og som vi var oppe på for 2 år siden fra Beuil.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/montagne-d…

Landsbyen Peone, som vi gik en tur i, da vi kom ned igen, er godt nok også et besøg værd i sig selv. Byens huse ligger tæt sammenbygget i en lille klump på en stejl skråning. De er i flere etager, og når man går rundt i de små gader, når tage og vægge sammen over hovedet på en, og det er en sand labyrint. Vi har aldrig oplevet en middelalderby med så snævre gader og sammenfiltrede huse! Der bor kun 100 mennesker fast i Peone og omegn, og jeg tror faktisk de fleste bor i omegnen! Men mange af husene er sat i stand, af familier der stammer fra byen og området, og benyttes som sommerhuse.

Sidst på eftermiddagen kørte vi så til Beuil, som vi har et ganske særligt forhold til. Det var et af vores første møder med Mercantour, da vi tilbragte nogle kolde og blæsende novemberdage på det lille hyggelige hotel l’Escapade, for 5-6 år siden, før vi fik Passepartout. Vi har været forbi ca hvert andet år siden, og fået vandret næsten alt hvad der er at vandre i området. Landsbyen har både en gammel bydel, men vidner også om et sted med flere aktiviteter. Det er her folk bor og lever (i modsætning til Peone og Valberg). Vi overnatter gerne på den hyggelige og lidt alternative campingplads, og vi er altid oppe og spise på Hotel l’Escapade hos det sympatiske værtspar.Читать далее
Посмотреть перевод
Путешественник Spændt på at få lidt ord på hvad dette er….Kh
09.10.2023ОтветитьПереводить
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Rejsedag gennem Mercantour
10 октября 2023 г., Франция ⋅ ☀️ 18 °C
I dag har det været Passepartouts arbejdsdag!
Han har kørt os 156 km af små bjergveje på tværs af Mercantour. Vi er kørt gennem 4 bjergpas og er sammenlagt steget 4.062 højdemeter! Vi har flyttet os fra Beuil i Haut Cian over passet tilbage til Tinee-dalen. Derfra over næste pas og ned i dalen Vesubie. Derefter op til passet Col de Turini, hvor fire veje mødes, og ned til Sospel, som ligger helt nede i 350 meters højde. Op igen og ned i dalen Vallee de Roya, hvor oliventræerne gror på sirligt opbyggede terrasser. Og endelig op langs med floden Roya mod den lille landsby Tende, der ligger næsten ved grænsen til Italien.

Sammen med Vesubie var dalen Roya et af de steder, der var hårdest ramt under uvejret Alex for tre år siden, med oversvømmelser og jord- og stenskred, og vi har ikke været her siden. Passet og tunnellen til Italien er stadig lukket, men vejen ind til Casterino er endelig blevet repareret og åbnet, så her er vi kørt ind, for at lave nogle vandreture de næste dage.

Billederne fra i dag viser et lille udpluk af de landsbyer vi er kørt forbi i dag. Alle set fra oven!Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Cime Est de l’Agnel 2.852 m.
11 октября 2023 г., Франция ⋅ ☀️ 17 °C
Vi startede tidligt i morges, da vi havde udset os en lidt lang tur. Det er køligt om morgenen nu, men endnu ikke frost om natten, og mit håb om at lærketræerne skulle være blevet gule, er ikke helt indfriet endnu. Det var så flot, de første år vi besøgte Mercantour, og de gule lærketræer er noget jeg virkelig forbinder med nationalparken her, men vi skal helt ind i november måned, før de rigtig får farve. Til gengæld kan vi vandre lidt længere ture, end vi gjorde de første år. Dagene er længere og det er varmere!

Vi fulgte stien mod søen Lac d’Agnel, en ret stor sø oppe tæt på den italienske grænse. I dag mødte vi dyrene enkeltvis. Vi så godt nok en lille flok stenbukke (hanner med store horn), ligge højrt oppe i solen på bjergryggen på vej op, men ellers var det enkelte individer. En græssende chamoix (gemse), en enlig stenbuk (hun) og en søvnig han, der havde søgt ind i skyggen på grænsen til Italien! Men da var klokken også blevet 12.

Vi havde ellers udtænkt en rundtur, op forbi nogle flere søer og Refuge de Valmasque, hvor vi engang har overnattet, men for enden af søen Agnel, var der også et par toppe der fristede, og ikke så så svære ud, og ruten videre rundt udenfor sti, som vi havde planlagt efter kortet, så ikke helt så enkel ud i virkeligheden. Så - det blev til Cime Ouest de l’Agnel (2.794 m.) og bagefter Cime Est de l’Agnel (2.852 m.). Og så retur samme vej. Endnu en flot dag til samlingen!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cime-ouest…Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Cime Scandaillere 2.705 m.
12 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 14 °C
Netop som jeg havde skrevet, at vi ikke havde haft frostvejr endnu, kom nattefrosten! I morges var der rimfrost i græsset og på Passepartout, men vi holder også på et åbent stykke græs ude midt i dalen, for at der skal være sol til solpanelerne om dagen! Og da vi bevægede os opad i skoven, var det faktisk lidt lunere. Det er så flot at vandre stille gennem skoven om morgenen, og opleve dyrelivet. Tit er det bare et lille egern, der krydser vores vej. I dag var det en hunhjort med to store unger, der pludselig stod på sporet foran os.

Turen i dag var en rigtig rundtur, og faktisk ret flot og varieret. Ude af skoven passerede vi forbi en lille flok får, en hyrde og intet mindre end 5 Patou-hunde (vagthunde) og 3 hyrdehunde! Måske er der mange ulve her i området så tæt på Italien? Ellers fortsatte vi et langt stykke på en sti der hverken gik op eller ned, men på langs af en skråning gennem højt gult græs. Ude for enden gik det en lille smule op, så var vi ved passet til Italien og den grønne sø; Lago della Vacca. Vi havde ikke planlagt mere end det i dag, men i Italien fortsatte der en sti opad, og landskabet var så flot, at det var synd at gå nedad igen, og vi havde heller ikke set nogle stenbukke endnu, så vi fortsatte opad, og endte på toppen Cime Scandaillere, faktisk ikke så langt fra hvor vi var i går.

Det er jo ikke fordi vi “kommer gratis” til stenbukkene på vores ture. Det kræver som regel både nogle kilometre og højdemeter. Og i dag var der bare ikke nogen, selvom vi havde set dem på afstand i går i dette område. Men vi mødte gemser der græssede, og gik ned gennem den flotte dal Vallon de Sabion retur til Hameau Casterino. Og himlen var ligeså blå, som den har været de sidste snart flere uger.
Længde: 20,7 km. Op/ned: 1.277 m.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/cime-scand…Читать далее
Посмотреть перевод
ПутешественникSå med nattefrost er der chance for at du får gule lærketræer
13.10.2023ОтветитьПереводить
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Crete de Vespeï
13 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 17 °C
I går blev den planlagte rundtur til en rundtur plus en top! I dag blev den planlagte lille top og lidt crete (højderyg), til en lang crete med flere toppe og en rundtur! De sidste tre dage har vi vandret 20 km hver dag, men i dag var nok også vores sidste vandretur i Mercantour i år. Måske er det tanken om det, der de sidste par dage har fået os til nyde hvert eneste skridt ekstra meget, og forlænge turene ud over det planlagte.

Om et par dage er der vejrskifte på vej, og allerede i dag havde vi frisk efterårsvind på toppene og på hele den lange crete. Vi var kørt 4 km ned af vejen fra Casterino, og gik af en dal der fører ind til det meget populære område Vallee des Merveilles. Det er et af det mest berømte steder i Mercantour; sådan lidt en “paradis-dal” med små søer i flere forskellige niveauer, græs og spredte lærketræer, og en masse chamois (gemser). Og oven i det er der fundet op til 40.000 helleristninger fra bronzealderen på klipperne i området.

Men vi har været lidt omkring derinde før, så i dag tog vi en lille sti op mod passet Pas de Nauque. Stien op var flere steder ødelagt af stenskred, som de store vandmasser under uvejret Alex for tre år siden bragte med sig. Vi fulgtes det første lille stykke med et par parkbetjente fra nationalparken, og de fortalte, at der hvor der nu er store vegetationsløse stenslugte, fyldt med kæmpe blokke, tidligere bare var en lille bæk, der gik dem til anklerne! Der er jo heller ikke noget vand i slugtene nu, men regnen dengang var simpelthen så enorm, at landskabet blev fuldstændig forandret mange steder. Vejen ind til Casterino er jo også først åbnet her i vinter, og de er stadig igang med at reparere og forstærke siderne flere steder.

Nå, men fra passet fortsatte vi op på toppen med samme navn, der akkurat ligger ovenfor trægrænsen, og her var det så, at vi begyndte at sigte mod de næste toppe på højderyggen, og inden vi havde set os om (næsten), var vi så langt, at det ikke kunne betale sig at gå tilbage, men var nemmere at gå ned i dalen længere ude, og dermed også få den perfekte rundtur. I øvrigt var hele højderyggen et levende bevis for, at vi stadig er i Edelweiss-bæltet, og at den altså ikke er speciel sjælden her!

Nede i dalen lige før parkeringen, kom vi forbi den gamle mineby La Miniere de Valuara. Byen havde i middelalderen huset op til 300 beboere med både skole og kirke, og minen var en af de vigtigste i Alperne i 1700 og 1800tallet. I løbet af 1960erne og frem, blev minebyen, der nu lå i ruiner, genopdaget, og organisationen Neige & Merveilles etablerede internationale ungdomslejre, hvor unge mennesker fra hele verden mødtes og genopbyggede og restaurerede bygningerne. I dag fungerer det både som overnatningssted og om sommeren er der guidede rundvisninger, ligesom der stadig bliver afholdt internationale ungdoms-arbejdslejre.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/2023-10-13…Читать далее
Посмотреть перевод
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
La Brigue, Tende og Breil-sur-Roya
14 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌙 17 °C
Vi kørte ned til den lille landsby La Brigue i går aftes, og overnattede på en lille gård-camping. Det var et meget idyllisk og fredeligt sted med en sympatisk vært, sikkert tidligere landmand, nu pensionist. Campingpladsen lå på et grønt areal, ved siden af hans store køkkenhave, hvor han dyrker grøntsager, som han sælger i en bod henne i landsbyen.

La Brigue var sammen med nabobyen Tende, et af de første steder vi besøgte i Mercantour, før vi fik autocamper, og vi har også været her på gennemrejse med Passepartout en gang før. Begge gange er vi kommet fra Italien gennem passet Col de Tende, men den vej er stadig lukket efter uvejret Alex i 2020, så vejen ender blindt lidt nord for Tende. Det er kun motorcykler, der kan køre over til Italien via den gamle grusvej.

Vi slappede af i Tende om formiddagen. Besøgte museet med de berømte helleristninger, som ikke har haft åbent de andre gange, vi har været forbi, og kørte så mod syd i igen, hvor vi fulgte floden Roya ned til landsbyen Breil-sur-Roya.

Herfra kan man så enten køre over et pas tilbage til Sospel og derfra ned til Nice, eller man kan fortsætte med at følge Roya nedad, og så kommer man ind i Italien og ned til byen Ventimiglia ved Middelhavet. Det er et lidt specielt grænseområde her, for ofte er det jo enten en bjergkæde (med et pas) eller en flod (med en bro) der danner grænse mellem to lande. Her kører man ned af en dal, og pludselig er man i Italien! Det er også pudsigt, for hvis man tager toget fra Tende til Nice, kører det også igennem Italien og via Ventimiglia! Men hele den nordlige del af Roya dalen (med Tende og La Brigue), har også kun hørt under Frankrig siden 1947. Før da var det Italiensk, og man kan høre, at der stadig er mange, der snakker italiensk, og mange skilte og navne klinger mere italiensk end fransk.

Nå, men vi valgte altså at køre efter den geografiske (og korteste) linje, så vi endte i trafikken i Ventimiglia i dag, og brugte lidt tid på at komme ind i Frankrig og forbi det tætbefolkede Middelhavsområde med Monaco og Nice. Men lige inden det blev mørkt, kom vi forbi Grasse, og er nu tilbage i 1000 meters højde, dog stadig med en smule udsigt til havet, men med kurs mod Gorge du Verdon i morgen.Читать далее
Посмотреть перевод
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Castellane og la Palud-sur-Verdon
15 октября 2023 г., Франция ⋅ ⛅ 18 °C
Det blæste godt i nat på vores lille holdeplads, men der var stadig sol og blå himmel om morgenen. Vi kørte til byen Castellane og fandt en bager, der havde åbent. Vandrede op til Notre Dame de Roc, som er en lille kirke der ligger højt oppe på en klippe bag byen. Gik også rundt mellem ruinerne af den gamle by (fra Middelalderen) der ligger på vej op til kirken, og fik derved gået ca 5 km og måske 200 højdemeter? Det er lidt svært at holde gennemsnittet på en køredag!

Fra Castellane fulgte vi så floden Verdon, som vi jo også kørte langs med oppe ved dens udspring omkring Col d’Allos. Det er ikke fordi den er blevet meget større her, men den bugter sig fint afsted med klart vand, og træerne står så fine i gule efterårsfarver langs med. Vejen løber tæt på, og klipperne bliver højere på hver side, og lige pludselig så vi en chamois (gemse) gå og græsse nede i flodlejet! Vi så faktisk også en chamois sidste gang vi var i Gorge du Verdon og vandre, så de er åbenbart ikke så sjældne her.

Vi sluttede i den lille landsby Palud-sur-Verdon, hvor vi har overnattet før. Det er et sjovt og hyggeligt lille sted, hvor motorcyklerne gør stop om dagen, og om aftenen er det alle klatrerne, i deres selvbyggede campere, der holder til omkring de tre cafeer/restauranter, der har åbent i byen. Gorge du Verdon er også lidt af et klatremekka her i Frankrig.Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Le Chiran 1.905 m og vej D17
16 октября 2023 г., Франция ⋅ ⛅ 14 °C
Ligesom sidste gang, vi var i Palud-sur-Verdon, kørte vi op til den lille kirke ved husene: Les Chauvets. Det er udgangspunkt for vandreture til de højeste toppe i området, og sidste gang gik vi på ryggen og Mourre de Chanier. I år ville vi op på le Chiran, hvor der ligger et lille stjerneobservatorie på toppen. Turen derop går gennem et fint åbent landskab, og man kan se langt hele tiden, men især fra toppen er der flot udsigt hele vejen rundt: Mercantours toppe, Les Ecrins med gletschere, Pic de Bure, Mont Ventoux og det store højtliggende plateau Valensole, hvor der bliver dyrket lavendel, og endelig den store sø Lac de Sainte-Croix, som Verdon løber ud i. Vi kunne faktisk se det meste, selvom det var lidt diset og gråt i horisonten, og den kolde blæst afkortede også tiden vi stod på toppen!

Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/le-chiran-…

Nede igen var vi lidt i tvivl, om hvilken vej vi skulle køre. Den mest direkte, og efter sigende også flotte vej, mod Mezel og Digne, var videre af departementsvejen D17. Men vejen er ikke asfalteret fra Les Chauvets til Majastres (ca 14 km), og det er ikke til at se på kort, hvor meget den går op og ned, og om der er dybe huller/lavninger. Dem vi havde spurgt lidt til råds, mente nok vi kunne køre der, uden at de lød meget overbevisende!

Men Passepartout hedder jo Passe-par-tout! Og stille og roligt forcerede han alle sving og ujævnheder (selvfølgelig med Jackys hånd på rattet!), og bragte os sikkert gennem skov og over en masse raviner til landsbyen Majastres. Herfra var der igen asfalt på vejen, men til gengæld var den næsten smallere, og med meget skarpe kanter ned til begge sider. Heldigvis mødte vi kun tre andre biler, på de næste 20 km, og det næsten på de eneste mødesteder der var! Og landskabet var fascinerende, og det virker også lidt utroligt, at der faktisk bor mennesker ude i de her tørre og øde områder, som vi kørte igennem.

Nu holder vi så trygt parkeret ved floden Bléone, på et lille grønt område ved siden af et rugby stadion ikke så langt fra Digne, og hvis det skulle blive regnvejr i morgen, ja, så får Passepartout vasket noget af støvet af sig!Читать далее
Посмотреть перевод
ПутешественникSejt👍🤗
16.10.2023ОтветитьПереводить
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
Thoard, Auton - Sisteron’s bagland
17 октября 2023 г., Франция ⋅ ☁️ 13 °C
I formiddags kørte vi til den lille landsby Mezel lidt syd for Digne for at købe honning hos Delphina Dast. Første gang vi mødte hende, var på marked i Forcalquier, i silende regnvejr, i december måned for 5-6 år siden. De fleste andre boder havde pakket sammen, men hun stod tilbage, med lige det lavendelhonning, vi var på udkig efter! Vi købte det meste af det, hun havde tilbage, fortalte vi kom fra Grønland, og næste år kunne hun selvfølgelig huske os, da vi kom forbi markedet igen! Nu har vi en fast aftale med hende, hvor vi skriver til hende i løbet af sommeren og kommer forbi hjemme hos hende, og henter det her om efteråret. 12 glas lavendelhonning og 6 glas forårslynghonning (miel de bruyere blanc)! Et års forbrug!

Derefter tog vi bagvejen til Sisteron via de små landsbyer: Thoard, Auton og Saint-Geniez og det lille pas; Col de Fontbelle. Det er en flot køretur gennem et åbent landskab med specielle klippeformationer og en del små gårde og landsbyer. Der er også en del vandreruter i området, og vi har tidligere gået fine, kortere ture her i november/december måned.

Efter et eftermiddagsstop i Sisteron fortsatte vi af en snoet vej nu op mod Montagne de Lure. Det sidste lange stykke er gennem skov, og skyerne kom længere og længere ned, eller også var det os der kørte op i dem! I hvert fald endte det med støvregn og tåge, og vi besluttede at overnatte lige før toppen, for at se, om det måske er bedre vejr i morgen, og klart nok til en lille vandretur.Читать далее
Посмотреть перевод
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
1
Familiedage i Peyruis
18 октября 2023 г., Франция ⋅ ☁️ 17 °C
Det var endnu mere tåget i morges da vi vågnede ved Montagne de Lure. Sigtbarheden var på 10-15 meter, og derudover blæste og regnede det, så det blev ikke til nogen vandretur i denne omgang. De næste dage lover også en del regn, så vi har besluttet at slå os ned under oliventræerne ved Jackys søster og niece i Peyruis, og blive her nogle dage.

19, 20, 21, og 22 oktober
De første dage regner det meget, derefter kommer solen tilbage, men det er blevet efterår og køligt nu. Vi tilbringer dagene med at ordne praktiske ting, vaske tøj, mødes med Jackys søstre og niecer/nevøer, slappe af, vandre den sædvanlige tur op til klosteret Ganagobie (en rigtig fin lokal vandretur vi er på så godt som hvert år). Vi får serveret to varme måltider om dagen! Og er med til Murielles 50-års “surprice”-fødselsdagsmiddag. Så vi er godt fyldt op og klar til at bevæge os lidt mere igen, når vi kører afsted i morgen, mandag, mod Sigoyer.Читать далее
Посмотреть перевод
Путешественник Oh, c'est super!
30.10.2023ОтветитьПереводить
2 лайка
Alperne kalder 2023 Passepartout
1
Retur til Sigoyer
23 октября 2023 г., Франция ⋅ ☁️ 18 °C
Det er over en måned siden, at vi var her sidst. Træerne har fået flotte efterårsfarver og valnødderne drysser ned, men den første dag er vi også indhyllet i regn og tåge, og kommer ikke så meget ud. Vejret indbyder mest til at hygge indendørs og udveksle historier.

Om tirsdagen klarer det pludselig op, og vi skynder os på en lille vandretur af vejen op til passet Col des Guerins. Herfra kan man gå op på både den lille (la petite) og den store Pic de Céüse, (som er meget berømt i klatrekredse) hvilket vi næsten har været hvert år, når vi har været forbi. Men i år holder vi os til vejen og samler valnødder!

Om aftenen er vi henne og spise hos nogle naboer og venner til Pierre og Francoise. Det er som altid hyggeligt, og vi får serveret en masse gode og lokale specialiteter: Syltede svampe af arten vin-mælkehat (eller blodig mælkehat) Sanguin på fransk. Den findes vist ikke i Danmark, men er meget populær hernede, og smager virkelig også godt i sådan en olie-eddike lage. Soupe au Pistou (efterårssuppe med alle havens grøntsager og bønner). Æble-crumple - også en rigtig efterårsdessert. Og så selvfølgelig en række forskellige oste fra den lokale gård. Rødvin og pærebrændevin!Читать далее
Посмотреть перевод
Путешественник Wait for me - I will be right there!
30.10.2023ОтветитьПереводить
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Vandring ved Lus la Croix Haute
25 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌧 11 °C
Vi kører afsted om morgenen fra Sigoyer. Forbi Veynes og nordpå mod passet Col de la Croix-Haute. Inden da drejer vi dog op gennem den lille landsby Lus de la Croix-Haute og videre lidt op ad en lille vej mod Les Siezes, hvorfra vi vil prøve at nå en vandretur inden regnvejret kommer tilbage i eftermiddag.

Der er lave skyer og lidt regndråber i luften, da vi vandrer op igennem skoven. Faktisk minder vejret meget om sidste gang vi vandrede her i området (ved Jarjatte) for 2 år siden, men vi søger jo også altid op mod de højeste dele af Alperne i det bedste vejr, og så er vi tit i de her lidt lavere områder i perioder, hvor vejret ikke er helt så stabilt. Men det er faktisk meget flot lige i dag, med de lidt truende grå skyer, der driver over himlen. Og skoven, der her er blandet løvskov, har fået flotte farver. Så selvom vi ikke får udsigt til de højeste toppe i Devoluy, som vi ville have haft i klart vejr fra den lange bjergryg vil følger, helt fra Col Tournerond til toppen Pointe Feuillette, så er det en ret flot tur, og et landskab jeg endnu engang får lyst til at vende tilbage til igen, for der er stadig masser af ture at vandre heromkring!

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-tourne…

Og så spotter vi faktisk 6 chamois (gemser), der græsser på en bjergkam, da vi er på vej ned! Og vi når ned i tørrevejr, og kommer også gennem passet Croix-Haute og ned til en lille togstation på linjen Gap - Grenoble, hvor vi holder parkeret inden mørket og regnen sænker sig over os.Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Gresse-en-Vercors
26 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌧 11 °C
Vi kører til den lille hameau (landsby) Les Petits Deux, der ligger lige udenfor Gresse-en-Vercors. Her bor Eloïse, der har arbejdet som kok i Igaliku i sommer, i et hyggeligt gammelt stenhus og med toppen le Grand Veymont og Vercors langstrakte bjergryg i baghaven. Det er et ret fantastisk vandreområde, at have liggende lige for ens fødder!

På stedet er der både et par huse til overnatning for grupper, og så et lille kikse-bageri, som hun hjælper hendes søster med at drive. De laver nogle meget lækre små snack/knækbrød med lokale ingredienser: ramsløg, rødbeder, gulerod, boghvede mm.

Skyerne ligger lavet og det regner ind i mellem, så vi sidder mest inde i varmen og snakker; både om Grønland, Frankrig og andre steder i verden. Eloïse har arbejdet mange spændende steder som kok: Abisko, Kirgisistan og den franske ø Iles Crozet, der ligger helt ned mellem Sydpolen og Madagaskar. Vejret skulle blive lidt bedre i morgen, så vi bliver holdende for at gå en tur i de fine efterårsfarver, der er her i Vercors, i morgen.Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Efterårsvandring i Vercors
27 октября 2023 г., Франция ⋅ ☁️ 9 °C
Hvilken flot dag vi fik i dag! Og gensyn med stenbukkene! Vi gik afsted i morges, med et lille håb om at skyerne ville lette, efterhånden som vi kom højere op. Vi havde set passet; Pas de Bérrieves som vi ville op til, i går aftes, da det var klaret lidt op, men her til morgens var det dækket af skyer og tåge igen. Men de var i opløsning, og mens vi gik opad gennem skoven, sendte solen ind i mellem sine stråler ned over de efterårsgule træer.

Vercors er domineret af en lang klint, der strækker sig over 40-50 km i nord-syd gående retning. Mod øst er den høj og stejl, og der er kun enkelte pas, hvor man kan vandre igennem. Mod vest ligger et stort udstrakt plateau dækket af skov, som også er en regional naturpark. På begge sider er der også dale med landsbyer og marker. Små landbrug med køer og får.

Vi gik op fra østsiden, så det var stejlt efter at være kommet ud af skoven, men med en fin sti der zig-zaggede, og lige så stille trak skyerne sig højere og højere op, og oppe i passet var der så udsigt ud over plateauet på den anden side. Der gik også to gamle stenbukkehanner og græssede, og ud af tågen kom en tredje lige hen i mod os. Det er bare så fascinerende at se, hvordan de bevæger sig op over stejle og glatte klipper, som det mest naturlige i verden!

Vi fortsatte op på bagsiden af klinten, hvorfra det er nemmere at komme op på nogle af toppene. Det skiftede mellem udsigt og ingen sigtbarhed. Tåge og næsten sol og blå himmel. Det er svært at vurdere hvilke toppe vi var på, og hvor langt vi gik, men vi gætter på Rocher de Séguret og Roche Rousse (2.105 m.). Men farverne og lyset var virkelig flot, og pludselig dukkede endnu et par stenbukke op i tågen, og det viste sig at være en hel flok på 25 stk. Hanner, hunner, unger. Alle havde de meget travlt med at spise, og var ret ligeglade med os!

Vi havde fået et tip fra Eloïse, om at gå lidt hen langs klinten og derfra ned til en lille hytte ved kanten af skoven, og på den måde en anden vej hjem, og det blev dermed en rigtig fin rundtur. Vi er så kørt ned igen fra Gresse-en-Vercors. Forbi Grenoble og op mod Villard-le-Lans, som ligger på bagsiden/plateauet, og hvor vi vil gå en tur i morgen.

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/pas-de-ber…Читать далее
Посмотреть перевод
ПутешественникFlotte flotte stemningsfulde billeder. Og hvad er det med jer og stenbukke i år? De kommer jer jo nærmest imøde!
27.10.2023ОтветитьПереводить
1 лайк
Alperne kalder 2023 Passepartout
La Petite Moucherolle 2.156 m.
28 октября 2023 г., Франция ⋅ ⛅ 15 °C
Der var ellers lovet sol i dag, men den lod vente på sig, og i stedet var der en rigtig kold vind! Så vores tur i dag blev ikke helt så lang, som vi havde regnet med. La Grand og La Petite Moucherolle er nogle af de højeste toppe i den nordlige del af Vercors, så det var dem vi sigtede efter, for at få så meget udsigt som muligt. De ligger til gengæld også i Vercors alpine ski-område, så både op- og nedstigning er mellem skilifte og pister. Det er og bliver bare ikke særligt charmerende for en vandrer, men nu har vi så gjort os den erfaring. Faktisk ligger der en lille top lige lidt længere mod syd (Tete des Chaudieres), som vi også kunne være gået op på fra vores parkering, og hvor jeg måske tror, at selve vandreturen havde været flottere?

Men vi kom op på la Petite Moucherolle, og vi kunne se, at det er blevet vinter i Alperne nu. Vi kunne se Les Aiguilles d’Arves med sne på, hvor vores efterårstur i år startede i 28 graders varme! Vi så igen flokke med stenbukke (i dag dog gennem kikkerten), og man har en flot udsigt over hele den lange klint og dalen vi var i i går med Gresse-en-Vercors. Og så droppede vi at fortsætte op på den store Moucherolle (som man ellers også godt kan).

Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-petite-…

I stedet havde vi god tid til at køre ned igennem Gorge de la Bourne, en rigtig fin køretur på en spektakulær vej, og vi gjorde et stop i landsbyen Pont en Royan, hvor vi gik en tur langs med floden. Floden La Bourne har været udnyttet for sin vandkraft langt tilbage i tiden. Først med vandmøller til at male korn og drive savværker, senere industri med spinderier, væverier og klædefabrikker. Landsbyen Pont en Royan er kendt for sine gamle “hængende” huse fra 1500-1600 tallet. Det er lidt sjovt at mærke, at vi lige pludselig er meget langt væk fra Alperne, både hvad angår landskab, kultur og byggestil.Читать далее
Посмотреть перевод
ПутешественникWow. I er gode til at finde fantastiske vandreture, det ser smukt ud. Oploader i fortsat på Wikiloc?
29.10.2023ОтветитьПереводить
PassepartoutJa, vi ligger vores spor op på Wikiloc, når vi får lidt tid og internet 😊 Så vil vi linke til dem fra de enkelte dage og fra vores hjemmeside Passepartout.nu
30.10.2023ОтветитьПереводить
ПутешественникIhhh det lyder godt. Vi har været på jeres to ture i Picos de Europa, omend de blev lidt afkortet grundet vejret. Skal bestemt vandre nogen af jeres fede ture når vi kommer til Alperne og omegn. Tak 🙏🏼
30.10.2023ОтветитьПереводить
2 лайка
Alperne kalder 2023 Passepartout
Rhonedalen,familiebesøg,Chateau Bobineux
29 октября 2023 г., Франция ⋅ 🌬 13 °C
Søndag morgen kører vi ned til den lille by Saint-Naziare-en-Royans, finder en bager der har åbent, og drikker morgenkaffe med croissanter ved floden Isere sammen med nogle ænder og et par drenge der fisker!

Vi kører videre ned til Valence ved Rhonefloden, hvor Jackys niece bor. Her bliver vi budt på rigtig traditionel couscous, og vi tilbringer et par hyggelige timer sammen med hele hendes familie. Om eftermiddagen kører vi sammen forbi hendes far (og Jackys brors) grav, og stiller en stor krukke med crysantemumblomster, som det er skik og brug at gøre her i Frankrig op til Allehelgens dag (la Toussaint). Derefter fortsætter vi op til Saint-Vallier ca 30 km længere nordpå i Rhonedalen, og gør det samme ved Jackys mors grav.

Vores plan for de næste dage er at køre videre mod vest, ind i Ardeche og besøge Jacques og Daniele på deres lille slot Bobineux og derfra videre mod Auvergne. Efter at have snakket med dem, passer det bedst at vi kommer her til aftens, så vi skynder os videre og når frem lige mens det bliver mørkt. Vi har jo mistet en time med lys til vintertiden her i dag!

Det bliver en hyggelig aften med en masse snak om Grønland, hvor Jacques har arbejdet som kok fra 1973-91 (i Nuuk og Ilulissat). Han har ikke været der siden, men følger med i hvad der sker og snakker stadig lidt dansk! Og så har de bare sådan et eventyrslot her i Ardeche, med en virkelig udsøgt restaurant, som de sammen har bygget op siden han kom tilbage til Frankrig, og som deres to døtre nu er ved at overtage driften af, stadig med god hjælp fra forældrene.Читать далее
Посмотреть перевод
0 лайков
Alperne kalder 2023 Passepartout
Mod Auvergnes vulkaner
30 октября 2023 г., Франция ⋅ ☁️ 6 °C
Vi har før kørt igennem Auvergne med tanke på at komme ud og vandre på de gamle vulkaner. I 2014 med lille bil og i 2019 på vores første tur med Passepartout. Begge gange blev det ikke til nogle vandreture på grund af sne, men det var også i december og november måned! I dag er det den 30. oktober, og det er ikke fordi vejrudsigten for de næste dage, er specielt opløftende, men nu giver vi det endnu et forsøg!

Vi kører fra Le Puy-en-Velay næsten stik vest på små veje. Det går lidt op og ned gennem små pas, men det meste af dagen er vi oppe på et plateau i over 1000 meters højde. Vi er i den del af Frankrig der hedder Massif Central (Centralmassivet), og om vinteren er det noget af det koldeste. Beliggende langt fra kysten, inde midt i landet på et højt plateau, hvor vinden rigtig kan få fat.

I nogle af de lidt lavere områder er der meget skov. Granskov og store savværker. Brændestabler ved alle huse og gårde. Der er grønne græsmarker og får. Huse, kirker og stendiger er bygget af de sorte og mørkerøde vulkanske sten. Himlen skifter mellem at være mørkegrå og næsten blå, men vi kører også igennem et massivt regnvejr. I landsbyen Murat gør vi stop, køber et vandrekort over området Monts du Cantal og besøger det lille museum Maison de Faune, der har udstoppede dyr og fugle fra området samt en stor sommerfuglesamling!

Endelig når vi op i et åbent, bakket landskab, med græs og køer i alle farver og racer, der står i ly for regn og blæst under de spredte træer. Lange bakkekamme med små bjergtoppe (de gamle vulkaner). Vi parkerer i passet Col de Serre og pakker Passepartout ind med isoleringstæppe på ruderne for natten.Читать далее
Посмотреть перевод
1 лайк

Загрузить еще