Zoeken resetten
Nye eventyr i Alperne 2022Nye eventyr i Alperne 2022
Route bewerken

Nye eventyr i Alperne 2022

augustus - november 2022
  • Passepartout
Een 84-daags avontuur van Passepartout Meer informatie
  • Passepartout

Lijst met landen

  • Denemarken Denemarken
  • Oostenrijk Oostenrijk
  • Italië Italië
  • Frankrijk Frankrijk
  • Zwitserland Zwitserland
  • Duitsland Duitsland
Categorieën
Geen
  • 6,2kafgelegde kilometers
Transportmiddelen
  • Vlucht-kilometer
  • Lopen-kilometer
  • Wandelen-kilometer
  • Fiets-kilometer
  • Motorfiets-kilometer
  • Tuktuk-kilometer
  • Auto-kilometer
  • Trein-kilometer
  • Bus-kilometer
  • Camper-kilometer
  • Caravan-kilometer
  • 4x4-kilometer
  • Zwemmen-kilometer
  • Peddelen/Roeien-kilometer
  • Motorboot-kilometer
  • Zeilen-kilometer
  • Woonboot-kilometer
  • Veerpont-kilometer
  • Cruiseschip-kilometer
  • Paard-kilometer
  • Skiën-kilometer
  • Liften-kilometer
  • Cable car-kilometer
  • Helikopter-kilometer
  • Blootvoets-kilometer
  • 76Footprints
  • 84dagen
  • 502foto’s
  • 35Likes
VolgenKalenderDelenBucketlist
Nieuwste eerst
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Vandstanden i søen Plan d'Amont er lavere end sidste år
    En Marmot har fundet et godt udsigtspunkt!På vej op mod Rateau d'Aussois med udsigt mod toppen Dent ParacheeSamme udsigt nu fra toppenEn flad top fyldt med varderRateau d'Aussois - Rateau er en rive på danskVi byggede også en "grønlandsk" varde: InuusukOg så mødte vi denne lille fyr...Der helst bare ville ligge og sole sigOg længere nede var dens bror/søster på eventyr!

    Rateau d'Aussois. 3.131 m.

    8 september 2022, Frankrijk ⋅ ⛅ 15 °C

    Det er næsten præcis et år siden vi var her sidst! Den 4. September 2021 har jeg det samme billede af søen Plan d’Amont, som vi har taget i dag. Sidste år gik vi langt ind i en dal, op til et pas og udsigtspunktet; Point d’Oberservatoire. I år gik vi op på toppen Rateau d’Aussois, vores første 3000-meter top i år!

    Sammenlignet med turen i går, føltes det ret nemt, og var også på kun 1080 højdemeter. Vi havde tæt tåge nede i dalen i morges, men havde en tro på, at det ville lette deroppe, og det gjorde det også på vej op! Sådan har vi gået mange gange i sommer i Grønland, op ad et fjeld, med forhåbning om at det ville klare op! Forskellen er, at i Grønland har vi næsten aldrig en sti at holde os til, og vi skal altid vurdere, om vi vil kunne finde op, eller ned igen, hvis tågen bliver ved eller bliver værre. Hernede er der næsten altid en sti eller varder at følge, og man kan gå turene i næsten al slags vejr, hvis man vil.

    Men i dag var der utrolig dejligt på toppen. Solen kom frem, og skyerne kom og gik under os, mens vi sad i læ og spiste madpakke. Senere skulle vi fotografere en lille stenbuk-unge, som også prøvede at finde en plads i solen, og så skulle vi også lige bygge en varde, da det gør alle åbenbart på denne top. Vi lavede en flot “Inuusuk” - grønlandsk varde, der ligner et menneske. Og så var der gået en times tid, og vi slentrede stille og roligt ned, og er nu kørt tilbage til Aussois, hvor vi holder på en lille parkering udenfor landsbyen, og nu hvor mørket sænker sig, er der bare gult lys i de spredte gadelamper, og i den lille kirke.

    Dagens tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/rateau-dau…    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    En af opgaverne på en hviledag, er at filtrere drikkevand!

    Le Charmaix (Valfrejus) og Le Lavoir

    9 september 2022, Frankrijk ⋅ ☀️ 14 °C

    Hviledag.
    Vi havde besluttet at holde hviledag i dag, så Jacky cyklede til bager efter croissanter og vi spiste morgenmad i solen ved Aussois uden at skynde os! Kørte så tilbage til Modane, købte en smule ind, og tog så vejen op til den gamle landsby Le Charmaix, der er blevet til et moderne men lille skisportsted (Valfrejus), hvor vi spiste frokost og tjekkede vejrudsigten for sidste gang.

    Og så kørte vi op af grusvejen til Le Lavoir, hvor vejen ender. Her er en sæter, et ostemejeri, en lille parkering og intet internet eller mobilsignal. Vi har været her både i 2020 og i 2021, og det er et af vores ynglingsområder i Savoie, og vi har stadig to ture, vi gerne vil gå her de næste dage!    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    To søskende der var for nysgerrige til at følge efter deres mor ned i hulen!
    Toppen Cheval Blanc, lige blevet fri af skyerOg dalen vi er vandret op af ind mod Col de BataillerePå vej ned udenfor sti fra Col des RochesEn fantastisk turkisblå søCol des SarrasinsSlagger fra en gammel mineOg noget af en nedstyrtet mineindgangPå vej tilbage i sæterlandskabMed udsigt ned til dalen vi gik op af i morges

    Col de Bataillere og Col de Sarrasins

    10 september 2022, Frankrijk ⋅ ☀️ 15 °C

    Turen vi gik i dag, har vi haft lidt i støbeskeen de sidste to år, når vi har vandret her, og når vi har kigget på kort. Dels elsker vi dalen op mod Mont Thabor, dels havde vi hørt om nogle gamle miner; Mines des Sarrasins på en skråning i en sidedal.

    Vi havde udtænkt, at vi fra passet Col de Bataillere, kunne gå udenfor sti på en lang højderyg, og dermed spare en masse kilometer på en vandresti ned mod et andet refugie, for så at komme op til passet Col des Sarrasins, og om til minen. Og det passede helt perfekt! Ovenikøbet fik vi en meget flot turkisblå sø med på turen, og vi var endnu en dag heldige med at skyerne/tågen lettede, da vi skulle til at orientere os efter terrænet, så vi kunne finde den bedste vej gennem landskabet.

    Minerne er meget gamle, fra 1700tallet, og der er ikke nogen vej op til dem. Man gravede langt ind i bjerget (80 meter har vi fået fortalt) med håndkraft, og fragtede små skærver ned på slæder om vinteren. Det var vistnok en blanding af jern, bly, kobber og lidt sølv, man fik ud af det, men altså ikke noget der er blevet udnyttet mere af i nyere tid.

    Fra Sarrasins-dalen fortsatte vi, igen udenfor sti, ud over landskabet mod de øverste sæterhytter ovenfor Le Lavoir, hvor vi holder parkeret. Her er rigtig mange ruiner af tidligere hytter. Ved slutningen af 2. Verdenskrig brændte tyskerne de fleste af, på deres vej retur over mod den italienske grænse, og det er kun få der er blevet bygget op igen. Dem der er, ligger til gengæld med en fantastisk udsigt, og ved den øverste traf vi en ældre mand, der sad udenfor sin hytte og rensede blåbær, som han havde plukket, og i morgen skulle over med til Refuge des Marches. Han kom fra Modane, og kunne fortælle lidt af hvert fra området her!

    Se denne fantastiske tur på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-des-ba…    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    På vej op mod Punta Nera fra Italien. Den grå top i midten af billedet
    Punta Neras lange ryg har form som en croissant - er der nogen der siger!Udsigt fra den italienske ende af Punta NeraMed byen Bardonecchia i ItalienMont Blanc uden en sky!Mont Thabor (det gule bjergområde) og les Aiguilles d'Arves (3 toppe bagved)Fra Col du Petit Argentier - vores sidste pas i dagSensommerfarver i dalene ved Mont ThaborDen lille samling af huse ved Fontaine Froide, som er blevet fint restaureret1Og dagens "dyrefoto" er til Carsten! Hvad er det mon for en sommerfugl?

    La Punta Nera. 3.046 m.

    11 september 2022, Frankrijk ⋅ ☀️ 14 °C

    Det er en meget dejlig følelse, når ens fødder glider ned i vandrestøvlerne om morgenen, og bare sætter sig som støbt i dem! I dag var der også sol overalt fra morgenstunden, og ikke en eneste lammesky byggede sig op undervejs på den blå himmel. En hel perfekt dag at gå til toppen af Punta Nera på, en top vi har haft kig på og lyst til længe, især efter at vi har været oppe på den legendariske Mont Thabor ved siden af, som alle går op på.

    Punta Nera er ikke nær så besøgt. Den ligger faktisk i Italien, så vi startede med at gå op til passet Col de la Roue, der ligger på grænsen, og så en lille smule ned i Italien, for derfra at gå på kanten af Punta Nera hele vejen til dens top. I modsætning til i går, hvor vi havde rigtig kold vind på de udsatte steder, var det næsten vindstille i dag, og når det blæste, var det en lun sensommerbrise. Fra toppen kunne vi så se alle de områder og toppe vi efterhånden kender så godt, og faktisk stod Mont Blanc også knivskarpt mod den blå himmel uden en eneste sky omkring sig. Så det havde også været dagen at bestige den på i dag!

    Fra toppen kunne vi kigge over mod passet Col du Frejus, og for at komme ned igennem en anden dal på vej tilbage søgte vi så den vej ned. Først på lidt sti, nogle gange udenfor sti og til sidst på sti igen op igennem det lille pas Col du Petit Argentier og retur over græsmarker med malkekøer og murmeldyr til Le Lavoir.

    Det var lidt vemodigt at gå tilbage med fri udsigt over det dalområde med alle dets bjergpas, som vi kender så godt, og som vi nu har gennemtravet på kryds og tværs, og ikke ved om vi kommer tilbage til. Hvis vi gør, vil det være for at gå en tur, som vi allerede har gået, da vi stort set har været over det hele, men det er altså også et meget fint område…

    Se turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/la-punta-n…

    Da vi kom ned til Modane og internetdækningen, så vi, at de næste to dage også skal være gode, inden det måske bliver mere ustadigt og blæsende, så vi skyndte os at købe brød og køre videre op af dalen, nu Haute Maurienne, til Bessans. Det er den næstsidste landsby før Col de l’Iseran, med et stort langrendsområde og skiskydningsanlæg om vinteren, og en spændende dal; Vallee d’Averole, som skulle være en af de allermest uberørte dale i Savoie.    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Hameau Averole
    Starten af dalen Vallee de la LombardeMidtvejs i dalen Vallee de la LombardeDen sidste grønne del af dalen Vallee de la LombardePå vej gennem øverste del af Vallee de la LombardeOg endelig passet Col de l'Autaret og grænsen til ItalienRetur i den øverste del af Vallee de la Lombarde

    Col de l'Autaret. 3.072 m.

    12 september 2022, Frankrijk ⋅ 🌙 12 °C

    Fra den lille landsby Bessans, går en vej på ca 5 km. ind til husene Vincendieres. Herfra må man ikke køre længere, men den lille asfaltvej fortsætter ca. 3 km. til husene Averole. Så i dag spændte vi cyklerne af, og forcerede denne lille stigning på cykel, især for at have dem at køre ned på, når vi kom tilbage efter en lang tur!

    Hameau Averole er en idyllisk samling af stenhuse. I 1600tallet blev landsbyen totalt ødelagt af laviner, men husene blev bygget op igen, og i starten af 1900 tallet boede der 80 personer hele året rundt. Landsbyen havde både skole og kirke og befolkningen levede af landbrug med køer, får, og geder samt lidt handel med Italien. Der var sågar et postkontor, der håndterede post til/fra Italien. De sidste fastboende flyttede i starten af 1960erne, da der blev bygget en vej ud til Bessans, men i dag er husene stadig velholdte, og der bliver holdt får til malkning.

    Nå, men vi havde jo udset os dalen Vallee de la Lombarde, som strækker sig fra Averole og 10 km op til passet Col de l’Autaret og den italienske grænse. Det føles som en meget lang dal, når man går igennem den. Nok også fordi der ingen sæter er undervejs, men kun en enkelt hytte til en hyrde. Frem til slutningen af 1950erne græssede der køer om sommeren, men de kom først op i dalen i starten af august, og ned igen allerede 23. September! For enden af dalen, og på toppen af skråningerne langs siderne ligger også rester af gletschere, så man forstår godt at sommersæsonnen er kort her, men i dag gik vi nu med en brændende sol, og kun den friske vind, gjorde det behagelig køligt at vandre.

    Det er en flot vandretur, og efter hytten, og i sær de sidste 400-500 højdemeter, bliver dalen mere og mere barsk og stenet. Passet er langstrakt, og det sidste stykke klatrer man op gennem et virvar af sten, grus og ler, som om der lige har ligget en gletscher her! Det var selvfølgelig også her, vi mødte en stenbukkemor med to unger!

    Men ellers har Col de l’Autaret også lidt af en smuglerhistorie! Passet har været kendt for handel siden middelalderen, både lovlig og ulovlig! Italienerne kom op efter salt, og franskmændene fik til gengæld sukker, kaffe og cigaretter! Jeg synes det er en meget lang vej at gå, efter disse ting! Vores tur i dag endte på 27 km. frem og tilbage (inkl. 6 km på cykel) og over 1500 højdemeter.
    Turen på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/col-de-lau…

    På vej retur gik vi på den anden side af elven, og passerede her en flok på 1700 får, en hyrde, og tre meget agtpågivende vagthunde! Og så er vi ellers kørt det sidste stykke ind til landsbyen Bonneval-sur-Arc, som er den sidste landsby i Haute Maurienne dalen, og om vinteren ender vejen blindt her, når passet Col de l’Iseran er lukket.    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Udsigt over gletscher, sø og stenbukke - vores frokoststop
    Gammel bro over smeltevandselven nede ved Refuge des EvettesCirkusdalen der for 100 år siden var fyldt op af en stor gletscherResten af gletscheren hænger på skråningerne, og så er der en flot grøn søLac de Grand MeanVi fortsatte langs med søen - næsten som at vandre i Grønland!Og et stykke op langs med gletscheren...Vores lille knold med udsigt i alle retninger2 gamle stenbukkehannerMor og barn

    Lac du Grand Mean. En gletscher sø

    13 september 2022, Frankrijk ⋅ ☁️ 17 °C

    I går var der meget tekst, og ikke så mange billeder. I dag bliver det omvendt!

    I dag vil vi lade billederne tale, for en af de fineste ture vi har gået endnu i år. En stor kontrast til den snævre og lange dal vi gik i i går, da vi kom op på et lille udsigtspunkt og foran os lå en stor cirkusdal, der for bare 100 år siden var fyldt op med en gletscher. Nu var der smeltevandselven og små morænevolde, og så rester af hængende gletschere øverst på skråningerne.

    Men vi kunne fortsætte op til søen Grand Mean, der er en lille miniature af vores hjemlige landskab i Grønland, med en gletscher der kælver ud i søen. Så vi følte os pludselig meget hjemme! Og da vi så fortsatte langs med søen hen til gletscherkanten, og et stykke opad langs med den, kom vi op på en knold, hvor vi kunne sidde helt for os selv og betragte stenbukkene, som også var trukket herop i fred for andre vandrere. Jeg tror det er de største/ældste hanner vi endnu har set, for deres horn var fantastisk store og kraftige, og det må være virkelig voldsomt at se, når de slås og afgører hvem der er den stærkeste! Men i dag græssede de sammen med hunner og unger i en ørken af sten.

    Se ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/lac-du-gra…    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Fra Lanslebourg og udsigt mod toppen Dent Parachee, gemt i skyer
    Beaufortoste på lagerOg robotten der vender dem!Fondue!

    Lanslebourg. Hviledag

    14 september 2022, Frankrijk ⋅ ☁️ 13 °C

    Vi overnattede i Bessans igen, men kørte så om morgenen ned til Lanslebourg, hvor vi tog ind på en campingplads. Det småregnede, men klarede hurtigt op, og vi fik vasket lidt tøj og ordnet småting. Jacky besøgte en gammel skolekammerat, og vi besøgte også et mejeri der laver Beaufort ost samt den lokale skimmelost Bleu-de-Bonneval. Vi kiggede ind i deres moderne huler, hvor ostene ligger på hylder, og bliver vendt, og gnedet med salt af en robot! Hver ost vejer 40-45 kg, og der skal ca. 500 liter mælk til en ost! Om aftenen gik vi så ud for at spise en Fondue Savoyarde, som består af de tre oste: Beaufort, Emmental og Abondance. Det var vores afsked med Savoie for denne omgang.Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Den store sø Lac du Mont Cenis
    BardonecchiaSiestastemning på et af de gamle torve i BardonecchiaLandsbyen Nevache i dalen Vallee de la Claree

    Col du Mont Cenis - Nevache

    15 september 2022, Frankrijk ⋅ ⛅ 11 °C

    Vi kørte op til passet Col du Mont Cenis, og den store sø Lac du Mont Cenis. Der græsser rigtig mange køer her om sommeren, og om vinteren er landskabet fyldt med folk der står på ski. Det er også et af de områder, Jacky har stået meget på ski i som ung. Efter søen går vejen ned i Italien, hvor vi gjorde et stop i den lille og ret charmerende by Bardonecchia. Det var siestastemning og ret varmt, så vi fik en italiensk is, kunne kigge op på toppen Punta Nera, som vi var oppe på for 4 dage siden, og kørte så videre op igennem et lille og ikke særlig benyttet pas; Col de l’Echelle og tilbage i Frankrig, nu departementet Hautes Alpes. Her kom vi frem til den lille landsby Nevache i dalen Vallee de la Claree. Det er bagsiden af Mont Thabor-området, hvor vi vil prøve en vandretur i morgen.Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Regnbue da vi startede i morges op gennem lærkeskov
    Ude af skoven lå en gammel sæter, og skyerne var stadig lidt truendeMen ved den første sø, var der begyndende opklaringOg på det sidste stykke mod toppen, var den blevet fri for skyerPic du Lac BlancFrokostplads lige ved toppenOg søen, der har givet navn til toppen. Selvom den er mere blå end hvid!På vej ned af ryggen; Crete de la Cula. Drømmevandring!Med små toppe undervejs, og med udsigt mod Barre des Ecrins (toppene med gletschere)Og efterårsfarverne er skam også på vej

    Pic du Lac Blanc. 2.980 m.

    16 september 2022, Frankrijk ⋅ ⛅ 14 °C

    Det så ikke ud til at blive det bedste vandrevejr, da vi startede i morges i regnfrakke og shorts, med en regnbue over dalen, og tunge skyer i højden. Men vi kunne lige så godt gå det første stykke op til et lille refugie og videre til søerne Lac Laramon og Lac du Serpant. Og lige så stille begyndte skyerne at tynde lidt ud. Det blæste godt, og vi tog tøj af og på nogle gange, men pludselig kunne vi se toppen; Pic du Lac Blanc, og også den ryg der fortsætter ned fra toppen, som vi gerne ville gå ned ad. Og det blev rigtig fint vejr, og der var flot udsigt, og en dejlig læskærm bygget at sten på toppen, som vi kunne sidde i ly af, og i det hele taget en rigtig fin tur, i et flot bjergområde.

    Dalen er vi dog ikke så begejstret for. Den er lidt for “pusse-nusset” og ligner et sted, hvor de rige nede fra Briancon mm. har købt de gamle sæterhytter og sat dem fint i stand, men der ser ikke ud til at være mange fastboende tilbage, og så er der bare caféer og overnatningssteder, og helt sikkert en masse turister om sommeren. Der var stadig en del nu i september, og vi synes bare bedre om stemningen inde i Mauriennedalen, hvor der er lidt af det hele: landbrug, industri, skiturisme, og masser af natur side om side. Det er meget mere autentisk, og der er sådan en fin holdning til, at det hele skal fungere sammen side om side.

    Så vi er kørt videre… Der var bare 20-25 km til Briancon, og derfra er vi kørt på vej op mod endnu et lille pas, som vi ikke har prøvet før, men som fører ned til bjergområdet Queyras, hvor vi var lidt sidste år, og som vi rigtig godt kunne lide. Så nu fortsætter turen i denne del af Alperne! Men for i aften holder vi i solnedgangen ved den lille landsby Cerviere.    Meer informatie

    Zie vertaling
  • PassepartoutPassepartoutNye eventyr i Alperne 2022
    Fra passet Col d'Isoard og ned mod det stenede Queyras
    Udsigt tilbage mod Alperne med nysneSæterhytte ved Chalets de ClapleytoTagrendekonstruktion i Queyras!Vandring op mod Col de NealLac NealEfterårsfarver på den ene side...Og grønt i den anden dal...Den lidt for lange skovsti...

    Col d'Isoard og vandring i Queyras

    17 september 2022, Frankrijk ⋅ 🌙 3 °C

    Passet Col d’Isoard er den nordlige indfaldsvej til området Queyras, og en ret spektakulær vej at køre, især når man er kommet over, og kører ned mod den første lille by Arvieux. Vi havde ellers tænkt at bestige en lille top fra passet på vejen, men her til morgens var der minus 2 grader og meget kraftig vind, så det reelt nærmere føltes som minus 10-15 grader, og det følte vi os ikke lige akklimatiseret til at vandre i fra morgenstunden!

    Fra toppen af passet blev vi også bekræftet i, at det var godt, at vi havde forladt de nordlige Alper, og at vi endnu engang har været så heldige, med 14 vandredage i det skønneste septembervejr i Mauriennedalen. Da vi kiggede tilbage mod nord, var det tydeligt, at der var faldet sne langt nede af bjergskråningerne i går/nat.

    Så vi kørte ned til Arvieux, handlede lidt (Jacky fik nogle lidt varmere handsker!), og så kørte vi ellers ind i en dal, så langt vi kunne komme, lige før en gammel sæter; Chalets de Clapleyto, hvor vi ville gå en lille eftermiddagstur - delvist i ly af skov.

    Det var faktisk et meget flot og skiftende område, med græsskråninger på den ene side, og rene stenørkener på den anden. Og jeg bliver igen så imponeret over, hvordan de bare har brugt træ til al ting her i Queyras. Ingen andre steder, har jeg set tagrender af træ! Og “tagrendeholderne” er grene med naturligt svaj, man har fundet, der lige kunne passe! Altså på de gamle huse! Vi kom også forbi resterne af en gammel kalkbrænderovn, oppe ved trægrænsen, hvor de har haft masser af træ at fyre med, og masser af kalksten at brænde!

    Nå, det blæste stadig ret meget, især oppe i de bjergpas vi kom igennem, så derfor passede det os så fint, da stien (som vi troede var den rigtige), førte os lidt ned i en dejlig lys skov af fyr, lærk og ene. Det gik stærkt med at komme ned, men på et tidspunkt blev vi dog klar over, at det nok ikke var den rigtige retning! Men nu var vi kommet så langt, at vi fortsatte rundt, og op og tilbage, og kom derved ud på lidt mere end en eftermiddagstur! 18 km og 1200 højdemeter.

    Ruten på Wikiloc: https://da.wikiloc.com/vandring-spor/chalets-de…    Meer informatie

    Zie vertaling
  • 2025© FindPenguins
  • Home
  • Over ons
  • Groepstracking
  • Pers
  • Voorwaarden
  • Privacy & Cookies
  • Helpcentrum
  • Afdruk